25. sep. 2011

Forårstanker i september

 Foran hoveddøren står en krukke plantet til med lyng. Jo jo, jeg har indset at det er blevet efterår.

Puha..... Jeg har i denne uge haft friuge (har fri hver 7. uge i mit arbejdsrul). Ih hvor havde vi planer for alt det vi skulle nå.... Men men men.... ja som I kunne læse i forrige indlæg har Elias hostet og haft lidt feber.
Vi kom dog afsted til sønderjylland, bare med en dags forsinkelse. Dernede begyndte jeg dog at blive dårlig og hostede hele natten væk i Tønder;)
Jeg har hostet og hostet og været træt i kroppen siden. Om natten doper jeg mig ned så jeg i det mindste får sovet lidt, om dagen lever jeg på panodiler og kærlig pleje.
Er i bedring, men kan ikke lige overskue hvordan jeg skal klare min 8-23 vagt i morgen !?!

Men er det ikke typisk... man bliver altid syg når man har fri!





Jeg har dog haft nogen mere eller mindre friske øjeblikke, så lidt har vi da fået lavet.
Garagen har et splinternyt og helt tæt tag. Mangler kun at male de der kanter der går lidt ned over væggen...
Resten af haven er også mere eller mindre klar til at gå i dvale. Der er luget en sidste gang i bedene, græsset har fået sin sidste klip....mangler kun lige hækken.






Langs plankeværket står der stadig ærteblomster i blomst. (de hvide på forrige billede).
Der er dog også kommet en del bælge på, så jeg er begyndt at høste til næste års blomster.
Er dog lidt i tvivl om bælgen skal være helt brun og tør, eller om man godt kan tage de grønne og så tørre frøene på avispapir... jeg prøver lidt af hvert;)




Vores kære farfar var jo på besøg i starten af ugen. Han fældede en masse træer i haven. I forvejen har vi sådan lidt igennem sommeren ladet et træ falde her og der, og nu er der så lyst og fint.
Nu er der plads til både legehus, køkkenhave og nok lys til at græsset kan tørre inden duggen falder igen ;)

Vi er meget spændte på køkkenhaven og lægger allerede en masse planer for hvad vi skal igang med at dyrke til foråret. Har planer om højbede og nogen mistbænke (meget belejligt skal vi jo også snart skifte vinduerne i huset).

Vi er enige om at vi skal ha' kartofler i haven.

Det må da være fantastisk at kunne gå ud og tage de kartofler man lige har brug for til aftensmaden direkte op af den sorte muld. Vi skal bare ha fundet en nem, melet type.... da de er bedst til at suge sovs! :)







Vi er også enige om rabarber. Ifølge vores nyindkøbte havebog (som studeres nøje;)) er det supernemt og så kan de stå i halvskygge hvilket er optimalt da vi ikke har fuld sol i hele køkkenhaven.

Og så er der næsten ingenting der står rabarber kage:)



Ud over det har jeg lyst til at ha bønner..... Espen vil gerne ha gulerødder..... vi får se.... mon ikke der bliver plads til alle? (har ikke direkte kunnet tyde elias's ønske men mon ikke det er noget med et kombineret vingummi /chokolade træ?;))


Indtil da nyder vi "høsten" af de planter vi allerede har. Kastanjerne ligger som et tæppe i vores indkørsel pga vores 3 store kastanjetræer. Jeg og Elias synes de er fiiiiiine.... espen tænker vist mest på bulerne i bilen når de falder ned i stormene!




Vores chili-plante producerer helt vildt. Lige da vi havde købt den kom der 1 stor og fin chili.... nu er der ikke mindre end 10 store chilier, der hænger tungt på stænglerne. De har været der længe... nu begynder de endelig at modnes.




Til sidst et billede af en lille betænksom fyr. Hvor mon hans tanker flyver hen.... og mon han også planlægger hans næste forår?


Fortsat god søndag.

20. sep. 2011

Klovn for livet


Idag skulle vi ha været i sønderjylland og besøge vores søde (tidligere) underboer.
Vi havde sådan glædet os alle sammen og elias var blevet lovet et karbad med kæresten sigrid...

Men, men, men i morges vågnede Elias med feber....
Så afsted til skejby med os.
Heldigvis ser det ud til at det er virus... febergrænserne blev rykket og efter at Elias vågnede fra middagslur kørte vi hjem igen.... lettede over at slippe for min. 3 dages indlæggelse med iv antibiotika.

Og sådan er det.... det er altid lige når vi endelig har vovet os til at lave en aftale.... så griber sygdommen ind igen.... sådan bare lige for at sige at den stadig er der.

Glæder mig til at feber er noget der skal bekæmpes hjemme i sofaen under dynen og med masser af hygge og film..... ikke på sygehuset... i værste fald isoleret på stuen!


Og så til det jeg egentlig ville....

Må opfordre alle til at tænde for tv2 på torsdag kl 20. Der viser de tv-udgaven af dokumentarfilmen "klovn for livet". Ida som har lavet filmen har været flue på væggen på a4 og fulgt især "vores" klovn Angus og den tapre dreng Tobias.

Den viser "vores" verden rigtig godt og er en smuk film om hvordan man skaber glæde et sted hvor der ofte er sorg.

God fornøjelse (og husk at se teaseren under)



11. sep. 2011

striber, striber, striber....


Jeg er helt vild med striber og grå for tiden....

Her er det Elias's heldragt som snart har 2 ben.... lækkert alpaca/uld garn og pinde nr 5 så er det jo ren nydelse....






Striber, striber, striber...





En lille hue til en lille dreng.
Kan jo ikke gå vinteren i møde uden en god uldhue med klapper..... og denne lille gut har jeg foræret huer siden han blev født for tidligt.... så hvorfor ikke fortsætte?


Og så er huer i den størrelse jo meget taknemmelige... en aften og vupti så har man et færdigt produkt!

3. sep. 2011

Pelagonier




Har efterhånden fået samlet mig en del pelagonier. Få af dem er købt. flertallet er stiklinger fra familie....



Denne flerfarvede er en af de få købte. Den er spiselig. Lugter af citron, men har ikke smagt på den endnu. Planten var dog ikke i den bedste stand, så må hellere se at få lavet nogle stiklinger inden den går til.




Klassisk dr. Ingrid



Lige da vi var flyttet ud i huset satte jeg nogen af mine pelagonier udenfor. De trives stort og bliver kraftige og fine...

Har maaaaange flere end dem på billedet. Nogen af planterne husker jeg ikke hvad der er hvad. Det er lidt hyggeligt når der så kommer blomster og jeg ,når jeg ser farven, husker historien bag.


Når jeg tænker over det har jeg egentlig ikke andet end orkideer og pelagonier i huset:)

Men egentlig lugter pelagonier jo ikke vildt godt... måske jeg skulle skifte lidt ud...

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails