2. oktober 2012

Lille "Alfred"


Jeg er blevet ret vild med struktur i strik.
En fin farve og lidt strikketeknik bliver til lækre klassiske trøjer.

Har før tænkt at jeg skulle forsøge mig med at strikke en "alfred" i børneudgave, og da jeg fandt opskriften regnet ned til str 6 mnd her var det bare at slå op og strikke.
Der er ikke brugt mønster i den opskrift jeg linker til og har brugt som grundopskrift, men hvis man ser i kommentarfeltet hos "hverkenfuglellerfisk" er der en der har været så venlig at skrive det der og så er det jo bare at sætte ind.





Det gik rigtig hurtigt og på et par aftner var der en lille "alfred" klar.
Jeg har modificeret lidt i opskriften og lavet en åbning på den ene skulder, da jeg synes det er rarest når man skal ha trøjer over helt små baby-hoveder.
Den havregrynsfarvede blev foræret til lille baby niels der også fik det hæklede tæppe.






Og ikke havde jeg lige lukket af og hæftet ender på den første lille trøje før den næste blev slået op.

Den havregrynsfarvede er strikket med en tråd højlandsuld+en tråd rasmillas yndlingsgarn.
Den isblå er strikket med 1 tråd nepal fra drops og har givet et noget tykkere og fastere resultat.


12 kommentarer:

  1. Sikke nogle lækre trøjer:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak.

      De er så fine og nemme, tror ikke det er de sidste jeg har strikket af dem:)

      Kh

      Slet
  2. Åhh Kathrine for pokker. Hvor er din version bare lækker!! Sådan en vil jeg (også) gerne strikke. Nogen chance for du kan huske hvad du har gjort?? Så man kunne skrive det op. Elsker den åbning du har lavet.
    Kommer forresten til Aarhus den 18. oktober og et par dage frem. Er der tilfældigvis noget strikkeklub der eller sådan? Ville da gerne være guest star igen :)

    KH

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne:)

      Tusind tak. Jeg har faktisk skrevet op i min lille bog hvad jeg har gjort trin for trin, så den kunne du jo få lov at lure i;)

      Jeg tror ikke der er strikkeklub når du er i århus, da vi har næste gang i næste uge? ( er en klovn til datoer når je er på barsel, haha) men ellers kan vi da måske finde ud af at mødes hvis det er?

      (og ellers finder vi nok en måde du kan lure i den "hemmelige" bog på;)

      Sådan en trøje vil være fantastisk til din lille vinterbaby.

      Kh

      Slet
    2. Årh det lyder godt med at du har skrevet det op. Tænker man måske også kunne tilføje en lille rib i ærmer og bund. Kan vist bare ret godt ide rib ;) Men det kan jeg vist godt klare på egen hånd. Men ville være lækkert at kunne kaste et blik.
      Kunne man måske starte med at høre noget om hvilken pind og løbelængde på garn og sådan?? Så kunne jeg måske anskaffe lidt.
      Skal jo også have projekt til at underholde mig på galleriet, mens jeg er i Århus der

      Slet
    3. Hej igen anne.

      Jeg kan se jeg har linket lidt dumt, men hvis du klikker der hvor der står "opskriften" kommer du til en basis opskrift hos hendes verden. Det er den jeg har brugt, så brug den til vejledning til garn og pinde.

      Og rib havde da været så fint på den. Måske jeg også prøver det på den næste;)

      Lyder ret hyggeligt at sidde og strikke i galleriet. Vi må lige skrives ved. God søndag:)

      Kh

      Slet
    4. Haha, frem og tilbage med mig her. Har fundet en raglan i babystr hvor jeg tænker at strikke strukturen ind i så.
      Undskyld alle mine spørgsmål. Mønsteret er bare 1 r 1 vr i 2 pindes højde??
      Der har jeg nemlig fundet en opskrift som kan laves i babymerino (som du jo har hintet tilbud på). Og har et par andre ting i merino også, så forbi garnbutikken med mig imorgen :)

      Slet
    5. 😀

      Super at du har fundet en grundopskrift og ja merinoen er bare så lækker. Pas bare på med strikkefastheden i rib, da garnet er meget elastisk.

      Ja mønsteret er enkelt:

      P 1+2: 1ret, 1 vrang
      P 3: alle masker ret
      P 4+5: 1vrang, 1ret
      P 6: alle masker ret

      Glæder mig til at se din udgave:)

      Slet
    6. Tak for tip om fasthed!! Vil jeg lige have in mente.
      Skal også lige beslutte størrelse, der er vist ingen grund til at lave for meget i str 6-9 mnd, da det jo er til sommer, og uld måske er lige i overkanten at have for meget af der :)
      Glæder mig til at komme igang. :)

      Slet
  3. Wauw de er fine... Hvor sejt at du med en stor dreng og en nyfødt lige producerer en masse fint strik!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak marie.

      Men må for retfærdighedens skyld lige sige at den havregrynsfarvede og det meste af den blå altså er strikket præ fødsel;) nogen gange tager det bare tid inden tingene kommer på bloggen.
      Men jeg kan mærke at jeg slapper så godt af med strikketøjet at jeg nok nogen gange kommer til at prioritere det frem for lurene.... Selv med en nyfødt:)

      Kh

      Slet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails