12. juni 2009

Fødselsdagspigen

Idag fylder Leah sofie (Ida og jan martins lille prinsesse) 1 år! Synes det var i går at espen fik en sms på telefonen med beskeden om at en lille pige var kommet til verden, og vi var så spændte at vi næsten ikke kunne vente på sommerferie og turen til norge.
Men ja 1 år.... og snart kommer hendes lille legekammerat som hun kan prikke i øjnene og rive i håret ;) Vi sendte en pakke som hun kunne åbne på dagen. Havde syet en kjole til hende, og så havde vi købt et par hollys pigetrusser med røde kløver på. Ikke det bedste billede af kjolen, den hænger ret skævt (og den er altså ikke skæv!!! ;)) Synes det var en god udfordring at sy den. Fik lidt kyndig vejledning af mor, men ellers var det bare at følge bogen, og heldigvis opførte maskinen sig pænt den dag...
Hurra for Leah sofie med 1 års dagen!
Se i øvrigt idas blog, den er bestemt et besøg værd: http://imittlillehus.blogspot.com/


11. juni 2009

Cookies til gæster

Havde bestemt mig for at bage så vi har lidt til tiden efter Elias er kommet og der jo måske kommer gæster der gerne vil hilse på den nye verdensborger. Valget faldt på svigermors maryland cookies.... perfekt med småkager når man ikke har verdens største fryser :)
De er super nemme, her ses en plade inden en tur i ovnen...

Og efter en tur i ovnen. Synes det er dejligt at de ikke skal have nogen perfekt form :)


Og her det færdige resultat: 80 (næsten, der bliver altid nogen væk undervejs ;)) cookies, klar til gæster.
I skal selvfølgelig ikke snydes for en opskrift (wenche plejer gladeligt at dele af sine opskrifter, så håber det er ok):


Wenches maryland cookies:
1,5 dl sukker
75 gram margerine
Røres hvidt, herefter tilsættes
1 æg
2 dl + 1 spiseske mel
1 tsk vaniliesukker
0,5 tsk salt
0,25 tsk natron
Herefter hakkes og tilsættes
100 gram chokolade (jeg bruger mørk)
100 gram mandler (bruger med skal, gider ikke smutte dem :))

Småkagerne sættes med teske på en plade (20 på hver plade) og bages i 12-13 minutter ved 185 grader midt i ovnen. Opskriften rækker til 40 stk, jeg plejer at lave dobbeltportion når jeg først er i gang, for de forsvinder som dug for solen ;)






10. juni 2009

Elias's hjørne

Så blev loppefundene endelig færdig malet og flyttet på plads på soveværelset. Dette bliver Elias's lille hjørne. Mangler en lyskæde og en uro (uroen har jeg fået de søde onkler i oslo til at tage med ned til os :))

Der bliver skruet hængsler på kommoden...

Og den kommer så fint på plads under vinduet. Se de små, fine, lyseblå børnesko ovenpå kommoden. De er arvesko fra espens familie, men så hårde som jern i sålen, så de passer vist bedst til udstilling. Bilen er sparebøssen som Elias har fået af onklerne...



Hattehylden over sengen. (Det er altså billedet der er skævt og ikke hylden...se selv dokumentation på billedet hvor espen skruer... vi har brugt vaterpas!:)) Forestiller mig at jeg kan hænge en lyskæde på knagerne og en uro i det yderste på selve hylden. Kasserne ovenpå skal jeg have gjort noget med. Vi kunne bare ikke finde nogen kasser jeg syntes om i ikea, så det blev den lette løsning med nogen foreløbige i pap indtil jeg finder de rette. Har en ide om at jeg måske kan lime noget stof (evt voksdug) på med spraylim, men det tror espen ikke kan holde.... hvad tror i? Nogen der har gode ideer?




9. juni 2009

Boller op, boller ned

Man må jo forkæle sig selv lidt.... så her til morgen bagte jeg kardemomme boller.... mmmm
Og så er der kun mig til at spise dem ;)

8. juni 2009

Morgenmad

Nu synger graviditeten på sidste vers.... og derfor skal der spises jordbær! For tænk hvis det passer at man ikke kan spise det mens man ammer uden at baby får ondt i maven? (har dog tænkt mig at efterprøve den teori!)
Derfor denne mandags morgenmad :)

7. juni 2009

Loppefund

Synes jo jeg manglede nogen ting til opbevaring af elias's ting. Forrige week-end var vi oppe i kræftens bekæmpelses genbrugsbutik, som sandelig havde 50 % på alt, og når det så oven i købet er genbrug ja så... Fandt bla. denne gamle hattehylde og en grøn kommode i perfekt barnestørrelse. I alt til den nette sum af 200 kr.! Så her i week-enden er espen gået igang med projekt maling. (ikke helt populært da surfudstyret nærmest ligger klart på taget af bilen....)

Der skal pudses og afskærmes...



Og så har det hele fået første strøg. :) Jeg kan selvfølgelig ikke vente med at få det op i lejligheden og få lagt alt på plads, men det tager nok lidt tid inden maling dunsten er væk, selvom vi har valgt en vandbaseret maling nu når det er til elias. Så endnu engang må jeg væbne mig med den tålmodighed som jo absolut ikke er at finde nogen steder for tiden :)



Tidsfordriv

Den søde ventetid.... jaja, ved ikke om den er så sød længere... :) Hver aften siger jeg til Espen: så nu gik der endnu en dag! Synes tiden bare snegler sig afsted, og egentlig så keder jeg mig, men kan jo ikke lave det store. Bare en tur ud og handle er jo ved at tage livet af mig! ;) Hurra for internet og tv siger jeg bare.... og så strikketøj. Se det er noget der sluger tid, og hvem har ikke brug for et par gode tykke strømper i midten af juni? hehe :)

3. juni 2009

Sut eller ej?

Hmmm, sut eller ej.... det er jo lige det. Sundhedsplejersken mente ikke at det skulle være nødvendigt at tage sut med på sygehuset, men altså jeg tager den hellere med og så ikke få den brugt, end jeg vil stå derude og ønske jeg havde taget en med! Så her får sutterne deres første kogebad:)

Og bliver lagt til tørre. Har købt både rund og anatomisk i forskellige str. Så må han se hvad han bedst kan li' :)


2. juni 2009

Netshopping :)

Ihhh, hvor er det farligt med internet og et visakort! Har netop bestilt 4 par øreringe og en ring af en sælger på etsys. Kunne ikke lade være, dollaren er jo så lav ;) Så nu venter jeg bare spændt på post fra over there hvor disse darlings er et af parrene...

1. juni 2009

Muffins.... hehe!:)

Venter masser af besøg i næste uge, så tænkte jeg ville forberede mig lidt i dag og bage så der er til the, dessert osv... Muffins'ene så så fine ud da jeg havde fyldt mine muselmalede papirforme, men se synet da jeg tog dem ud af ovnen! Hmmm, det er vist på tide at jeg enten får købt eller ønsket mig nogen muffinforme, for det her med papir, det holder altså ikke! Heldigvis havde jeg denne gang valgt den dybe plade, og der var nok dej til at fylde den helt ud, så hermed blev det firkantede og trekantede chokolade-valnødde muffins :)
Så hvis nogen af jer der kommer i løbet af ugen ser med her, så ved i hvad i har i vente :)

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails