29. juni 2013

Kom tilbage sommer... GIVE AWAY


Hvor blev sommeren lige af? Jeg nød, nød, nød de fiiiine uger vi havde i starten af juni med varme og sol. Men nu er det bare gråt og blæsende igen.
Igår havde vi levende lys tændt til aftensmaden fordi det var så mørkt.

Faktisk kan jeg godt li når det ikke er stegende varmt, men synes også at det ligesom hører sig sommeren til.... varmen...

Når det er varmt skal man huske at drikke en masse væske.
Jeg er ikke særlig god til at drikke "rent" vand og plejer at foretrække saft på varme dage.
Blev spurgt om jeg ikke vil teste den nye kolde te fra pickwick og det kunne da godt gå hen og blive et rigtig godt alternativ til saft.... for sødet med stevia indeholder den ingen kalorier....(men man må ikke forvente en sød iste).



Min favorit er den med fersken. 

Du kan også finde din favorit for du kan vinde:


2 x Cold pineapple punch, 2 x Red fruit, 2 x Cold peach crush

Reglerne bliver at 1 kommentar = 1 lod !

Jeg er super glad hvis du er/vil være fast læser og det giver masser af god karma;)

Jeg trækker en vinder onsdag d. 3/7 2013 kl 21

Så bliver teen sendt afsted....håber det til den tid er varmt igen :)


25. juni 2013

Elias 4 år


Der har været lidt stille. 
Men det er kun fordi der har været alt andet end stille hos os.
D. 20 juni fyldte vores Elias 4 år.
På selve dagen blev han fejret med morgenbord sammen med farfar som havde rejst hele vejen fra Norge. Om eftermiddagen kom der nogen venner hjem fra børnehaven og vi havde den dejligste, varme eftermiddag i haven med leg, kage og gaver. Og senere kom forældrene og så grillede vi pølser.
Uhm... stort hit hos alle.... og nemt:)



Elias havde bestilt traktorkagemand og kage med syltetøj!
Med lidt god vilje fik jeg formet en vandbakkelse som en traktor og pyntet den med syltetøj, glasur og friske jordbær. Den blev godkendt:)

Dagen efter var vi i børnehaven med kanelsneglekagemand.
Den havde Elias ikke tid til at spise da han havde travlt med at underholde hans gæster med taler og sang. Simpelthen så sjovt.



Elias har fået så mange fine gaver.
Vi gav ham en nintendo.
Manden i butikken sagde (selvfølgelig!!!) at det kunne han sagtens finde ud af, men den har ligesom ikke fanget ham selvom han er ret ferm med en ipad.
Så nu ligger den klar i skabet... til lange rejser i ferien.

Om lørdagen sluttede vi feste-stafetten af med at fejre for familien.



Gaven fra onkel og tante var meget håndgribelig for en 4 årig.
En mejetærsker!

Årh hvor har han ønsket sig....



Og fantastisk når der er nogen voksne der gider at ligge nede på gulvet og lege. Hende tante Anne ved jo også lige hvordan sådan en mejetærsker fungerer ;)

Den opmærksomme har nok opdaget at der står endnu en mejetærsker i baggrunden?
Den fik Elias i "slut-med-ble-gave" af farfar.
For ja.... pludselig skulle det være slut.... også om natten...
Og han er så god, meget få uheld.
Pludselig bliver han er meget stor 4-årig!!!



Flere lys pustes ud og flere kærester elimineres....



Når man har fødselsdag er det tilladt at "fiske" isen ud af kagen.



Lillebror Isak var simpelthen så sød.
Han var jo med til alle festerne og sad for det meste bare og hyggede sig og tog alle indtrykkene ind.
Og så nød han godt af alle de gode sager.
Man kan f.eks sagtens spise en rutebil selvom man kun har to tænder.

Vi sluttede ugen af med at fejre min storebror som fylder år sankt hans aften.

Så denne uge med hverdag er faktisk ganske velkommen;)

Fødselsdage er fantastiske og jeg bliver altid lidt rørt og sentimental.
Men det er også lidt godt når alt festivitasen er overstået.... selvom det kan være svært for en 4-årig at forstå. Idag da vi gik forbi fætter br sagde Elias : jeg ønsker mig sådan en båd til min fødselsdag!
Jeg smilede bare :)

16. juni 2013

Hæklede bogstaver


Som lovet i går kommer der her billeder af hvad de krøllede, hæklede stumper er for noget.
Jeg har hæklet bogstavsbannere til drengenes værelser... eller dørene til værelserne.
Det er lidt vildt... nu har vi to børneværelser.... med en dreng i hver.
Jeg er ikke færdig med at indrette værelserne, er bla i gang med at male et karlekammerskab som skal stå på isaks værelse og rumme legetøj, spil mm.




Bogstaverne har jeg hæklet efter denne (amerikanske) opskrift.
(Den samme blog har også opskrift på hæklede tal).
Nål nr. 6 og med dobbelt bomuldsgarn fra søstrene grene.



For at stabilisere bogstaverne strøg jeg vlies bag på dem.
Hvis jeg havde haft tålmodighed til at vente havde jeg købt en kraftigere end den jeg havde liggende, men nogen gange skal ideerne udføres her og nu ;)




Jeg tog lige en runde her efter de var puttet.
Ret hyggeligt med dørene hvor det nu er helt tydeligt hvor hvem bor.

Idag pegede jeg på Elias's banner og spurgte ham om han kunne læse hvad der stod... "Elias" svarede han prompte.
...
Lidt efter hviskede han "du skal spørge mig hvad der står der" og pegede på Isaks.
: Og hvad står der, der?
"Isak"
!!!
Stolt!

15. juni 2013

Sidespring


Jeg er jo igang med en cardigan i vævestrik... i voksen str... så det kræver lidt afledningsmanøvrer en gang i mellem....




Er ellers kommet et godt stykke.... den bliver fin. Tyk og kraftig. Perfekt til en cardigan.




Men havde brug for nogle mindre projekter så de seneste par aftner er der blevet produceret babystrik i duse farver...



Og et nyt hækleprojekt som i nok skal se færdigt, hvis det bliver godt ;)

11. juni 2013

Brødre



 Det er rigtigt det med kærligheden til ens børn. Tror jeg har snakket om det før. Der er en kærlighed til dem hver især og så er der kærligheden til dem sammen. Altså den til dem som brødre.
Jeg kan mærke at den vokser så stærkt lige nu og hver dag glædes jeg over at vi er så heldige at ha to skønne drenge. 

Isak er begyndt at krybe og dermed er Elias's interesse for ham også vokset.
Nu skal man jo bare til at lære at dele.



For babylegetøjet bliver hurtigt glemt når storebror dukker op med sin fjernstyrede traktor, eller briotogbanen, eller legoet.
Det er lidt svært det der med at egentlig er det mit men lillebror skal også ha lov.
Og nogen gange ødelægger lillebror!

NEJ ISAK! hører vi tit fra stuen....

Men samtidig hører vi også "Isak jeg koooooommer" hvis lillebror græder og Elias ikke er i nærheden... og lillebror får kys og får af vide at han er den bedste ven i hele verden.

Brødre.

Derfor vidste jeg også hvad indholdet skulle være da jeg fik tilbud om at teste en fotobog fra pixum.




"Elias og Isak"
En bog med billeder fra den første tid som brødre.



Jeg har brugt mine billeder fra instagram.
Programmet jeg brugte til at hente billederne ind på iphoto hedder "gramgrab" og er rigtig nemt at bruge.

Hos pixum downloader man et program til at lave fotobogen. 
Meget brugervenligt, for selvom jeg hoppede direkte forbi guiden var det hurtigt og overskueligt.
Jeg valgte at ha 4 kvadratiske billeder på hver side, men nogen af yndlingsbillederne fik lov til at få en side for sig selv.




F.eks sådan et som det her...

Det er ret hyggeligt med sådan en billedbog.
Om brødre.

3. juni 2013

Hue til Liv



I går var jeg på barselsbesøg og fik set den fineste, lille Liv.
Og (selvfølgelig) havde jeg en lille hjemmestrikket ting med...

Liv er forældrenes pige nr. 3 i rækken.
Men jeg synes selv det er lidt hyggeligt at få og købe ting til Isak som er hans, selvom vi jo har komplet garderobe fra Elias.
Derfor syntes jeg Liv skulle ha sin egen, varme elefanthue.




Den er strikket i drops's merino ekstra fine.
2 tråde på pind nr 6.5
I str. 6-12 måneder gik der 2 nøgler og nogen rester...

Den er strikket så den passer Liv til vinter. Jeg prøvede den på Elias og den har god pasform. Sidder til i åbningen, er dejlig elastisk og så går den godt ned over skuldrene.


Og lille Liv var fantastisk fin.... helt bitte lille og lå så sødt der og sov på min arm.
Suk.


31. maj 2013

At få baby ud af soveværelset...


Endelig (!) er vi begyndt på arbejdet med at få rykket rundt på værelserne så vi igen har børnefrit soveværelse. Det er lidt af et projekt, men nu er vi efterhånden i mål med 1. Etape: at få ryddet gæsteværelset så det kunne blive til forældresoveværelse.

Indretningen var lidt af en udfordring.
Det er et forholdsvist lille rum, med 2 dører, den ene til badeværelset, så der er ikke meget plads...
Og vi har altså en stoooooor dobbeltseng....
Så egentlig gav det sig selv hvor sengen skulle stå. 
Og derefter var der ikke meget (læs ingen) plads til tøjskab.....
Meget heldigt at jeg på samme tid var blevet spurgt om at teste DBA's nye app.
Få timer efter jeg havde hentet app'en havde jeg en aftale om at hente et gammelt mandskabs-skab som passede perfekt ind i det lille hjørne ved siden af sengen.
Og at farven matcher bjælkerne er jo bare helt perfekt.
Nu må vi bare begrænse os lidt, for pladsen er jo ikke helt vild, men mon ikke det er sundt nok at få sorteret lidt ud i tøjet?;)

Jeg har efterhånden købt mange ting via DBA. Bla. junosengen til Elias, mine vitrineskabe, begge trip trap stole og et gammelt karlekammerskab.
Men der hvor jeg virkelig synes at app'en vinder er når man skal sælge ting. 
Det er jo så meget nemmere lige at knipse et billede med mobilen og ligge det direkte på DBA.
Det kommer jeg helt sikkert til at benytte mig at når flytningen nærmer sig.





Over sengen har vi sat Ekby reolen fra ikea.
Det er godt at få udnyttet pladsen på væggene når rummet er så lille, og den nederste hylde fungerer som natbord. På den mellemste hylde har vi hængt natlamperne som er fra nordlux.




Ved det eneste vindue i rummet har vi lavet skrivebord.
Benene er fra et gammelt værkstedsbord vi fandt da vi ryddede op efter min fars død. Vi har fået dem sprøjtemalet hvide, så nu ser de ud som nye, men med et godt minde.
Bordpladen er lavet af et af de spær der var til overs da vi fik nyt tag.
Så når vi engang flytter bordet med os vil vi tage lidt af huset med ;)

Det er så skønt at ha fået forældresoveværelset tilbage.
Jeg nyder at kunne ligge og læse, høre radio og snakke uden at hviske.
Nu mangler børneværelserne så bare at få en tur...


28. maj 2013

Hjemmelavede gaver



Jeg kan rigtig godt li at lave gaver selv.
Det er så hyggeligt at tænke på modtageren imens man laver dem og forhåbentlig få lavet det som lige præcis de synes om.





I week-enden var jeg til fødselsdag og vidste at jeg i hvertfald ville give en lækker olie.
Og så passede det jo meget fint at sy en lille taske til den.
Tasken er tænkt til at ha i håndtasken. Så det mest nødvendige makeup og creme ikke ligger og rasler rundt... (måske på tide at få syet en til mig selv;))

Den var hurtigt syet og modtageren blev glad.
Faktisk blev den så fin at jeg gerne ville ha haft den selv.... og det er jo egentlig de bedste gaver ik? Dem man gerne ville ha beholdt.




Den lille taske er syet delvist efter denne diy og så fremgangsmåden fra da jeg syede toilettasker til mine drenge. Når først koden til at sy tasker med foer er knækket går det ret hurtigt.

24. maj 2013

Sommerferietanker

 Elias's første sommer. Han var ikke syg endnu og havde lige lært at gå.


Jeg synes ugerne flyver afsted. 
Vi prøver at vænne os til livet uden et cancerbarn.
Det er ret underligt.... og meget rart:)
Snart er sommeren her og i år kan vi jo noget helt nyt.... vi kan rejse!
Tænk.... ingen isolationsregler, ingen dårlige tal fra blodprøver, ingen udtalt risiko for infektioner...
Vi kan rejse.... hvor som helst!
Behøver ikke tænke på hvor det nærmeste sygehus er, om der er personale der er til at forstå, på forhåndsgodkendelser fra sos og risici for at stå med en kæmpe hospitalsregning selv.
Elias er jo rask.... vi kan rejse...


Og har vi så købt en rejse......neeeej.

Vi er vel helt handlingslammede.... kan ikke finde hoved og hale i det der sommerferie noget.

For noget tid siden havde vi besøg af ønskefonden.
Elias ønskede sig at flyve med en flyver (det har han aldrig prøvet pga isolationsreglerne) ned til en strand, hvor man kan gå i bare underbukser og spise is hver dag!
Se det er da et ønske der er til at forstå.






Vi ved endnu ikke om Elias vil få sit ønske opfyldt af ønskefonden.

Hvis han (og vi) ikke skulle være så heldige er vi nok ude i at hoppe på en afbudsrejse eller lign.
Kan egentlig godt lide tanken om ikke at være bundet af noget...

Men badebukserne er i hvert fald klar.
Elias har været heldig at få lov til at teste badetøj for lego wear.
Han synes de er seje.... meget mere seje end underbukser :)

Og så må vi nok også hellere se at få ordnet med pas til drengene...

Så er vi helt klar til sommer..... og ferie:)

4. maj 2013

Forår i haven






Det er forår i haven, og vi nyder det.
Med baby i huset kommer vi helt automatisk ud i haven et par gange om dagen når barnevognen skal vugges og hver gang går jeg en lille runde og ser efter nye skud, blomster der springer ud osv.
2 ud af 3 krydderurter overlevede vinteren.





Højbedene er fantastiske!
Vi havde et godt udbytte i fjor og det tog mig max 1 time at gøre dem klar til en ny sæson.
Der er sat plast over det bed som skal huse kartoflerne så nu kan de også snart komme i jorden.






I år nyder vi det store arbejde vi lavede i fjor.
Men en af tingene der manglede var stien ned til lågen til skoven.
Espen har hentet jord og vi har sået græs.
Det er på ingen måde plant, men det er resten af vores græsplæne heller ikke ;)

Ellers har vi i løbet af vinteren fået brugt ca 1/4 af brændet fra de fældede træer, så brændestablen er da mindsket lidt. Jeg har plantet klatrehortensiaer og håber vi når at få lidt glæde af dem i sommer.
Hindbærrene har fået aske og kommer med mange skud.





Staudebedet begynder også at røre på sig.
Pæonerne har klaret flytningen i efteråret og kommer med fine røde skud.



En af stauderne der blomstrer tidligt er denne.
Jeg tror det er en anemone.



Der kommet en masse af de her frem. Jeg havde godt på fornemmelsen at det ikke var ukrudt så jeg lod dem stå da jeg gjorde bedet forårsklart.
Og heldigvis for det, for min mor kunne fortælle mig at det er akelejer.




I går var det varmt nok til at isak kunne ligge på græsset og få lov til at udforske for første gang.
Han nød det og selvom det er barn nummer to synes jeg det er helt fantastisk at iagttage ham når han oplever verden for første gang.




En gyngetur blev det også til:)


Vi er så glade for vores have og er enige om at vi aldrig kan bo et sted uden noget jord.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails