17. marts 2012

Ærteblomster i papirspotter


 Den anden dag såede jeg ærteblomster. Frøene er høstet fra ærteblomsterne jeg havde i fjor, så jeg er lidt spændt på om der kommer noget op af jorden.
Det så dog lovende ud efter de havde været 1 døgn i vand. Her havde skallen allerede delt sig og en lille grøn spire tittede frem, så mon ikke det lykkedes?
12 planter har jeg sået ind til videre... har maaaange flere frø, men nu tester jeg lige først;)
Jeg såede i papirspotter lavet af avispapir. Jeg havde egentlig tænkt jeg ville ha købt sådan en pot maker, men de havde den ikke hos den lokale planteskole, så jeg fandt en måde at gøre det på uden:



 Du skal bruge en side fra en avis (uden farvetryk da det kan indeholde trælse kemikalier), og så et tomt baby-mos glas af de høje.Fold siden på langs og rul den om glasse med bunden af glasset fri.




 Bagefter propper du avispapiret ned i åbningen af glasset. Bare tilfældigt. Så tager du glasset ud og vender det om. Sæt glasset ned i potten igen, denne gang med bunden nedad, tryk ned i bordet.





Tag glasset ud, og du har nu en papirpotte.





Det bliver ved at gro i vindueskarmen. Tomatplanterne er kommet frem på ingen tid.

Kom forår!

1 kommentar:

  1. Ja, forår kom nu! Det bliver spændende om ærteblomsterne snart kommer år, det er en af mine farvoritblomster, de er så fine og dufter dejligt.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails