21. januar 2013

Muffedisser i smock... med vejledning



Jeg er blevet ret grebet af strikketeknikken smock.
Jeg synes det er så fint med mønsteret der ændrer sig alt efter hvor meget det bliver strukket ud.
Men det er tidskrævende.... og sluger garn. 
Derfor er det indtil nu kun blevet til et par muffedisser og en lille vest til isak.

Jeg drømmer om at strikke en cardigan til isak a la dem de har på mormor.nu




Som jeg har forstået kan man strikke smock på flere måder.
Man kan strikke almindelig rib og så "sy" smocken bagefter, eller man kan strikke smocken fortløbende ved at bruge en hjælpepind og snorre garnet rundt om maskerne der.
Den sidste metode kaldes også vaffelstrik og pickles har lavet en fin vejledning som du finder her.





Når vaffelstrikken/smocken bliver strukket ud ændrer den helt karakter.






I Love Smock

Og jeg elsker også mine nye muffedisser når der skal rokkes med barnevognen ude i kulden og man stadig gerne vil kunne bruge telefonen som tidsfordriv;)

Så til vejledningen. Og det er med vilje at jeg skriver vejledning og ikke opskrift.
For det er på ingen måde en færdig udarbejdet opskrift som det er meningen andre skal strikke efter, men bare simple skriblerier fra min notesbog. ;)

Jeg har brugt tyndt strømpegarn svt drops garngruppe A og pinde nr 3,75 (jeg strikker stramt)
Muffedisserne er strikket rundt på rundpinde vha magic loop.

Muffedisser i str. small:

Læg 54 m op med elastisk opslag. Strik 1 cm rib før du begynder vaffelstrik.
Vaffelstrik: 5 runder dobbelt rib, næste runde: 6 m på hjælpepind (2 ret, 2 vrang, 2 ret), snor garnet rundt om maskerne 2 gange, strik maskerne fra hjælpepinden, 2 vrang. (se link ovenfor)
Skal forskydes 4 masker næste gang.

Strik 4 vaffelstrik runder.

Nu skal der tages ud til tommelfinger kilen. Jeg har taget ud ved vrangmaskerne midt inderst (dvs tommelfingersiden) og så fået det til at passe så godt som muligt.
Fortsæt med vaffelstrik imens der tages 1 maske ud på hver side af midten (dvs 2 masker pr runde), på hver 2. pind totalt 8 gange (16 masker ekstra. Du har nu 60 masker).
Strik den sidste vaffelstrikrunde færdig.
Sæt de 8 masker midt for ved tommelfingeren på en hvilepind. På næste runde slåes der 5 masker op under tommelen. Fortsæt i vaffelstrik. Brug den allerede strikkede vaffelstrik til at guide hvordan de udtagne og nyopslåede masker flettes ind.

På de næste runder tages der 1 maske ind pr runde af de nyopslåede masker under tommelen. Dette gøres 5 gange, dvs alle de nyopslåede masker er taget ind. (det passer med en vaffelstrik runde)

Strik videre til du har 3 vaffelstrikrunder efter tommelen. Skift til pinde nr. 3 og strik 8 runder dobbeltrib. Luk af.

Tommel: strikkes med strømpepinde nr 3
Tag 12 masker jævnt op langs siderne og de nyopslåede masker ved tommelen. Tag de 8 masker på hvilepinden med (totalt 20 masker som fordeles på strømpepindene). 
Strik ca 2 cm med dobbeltrib.
Luk af.

Strik en til og du har et sæt;)



8 kommentarer:

  1. Jeg er solgt! :D Fantastisk - elsker især det sidste billede, hvor du former et hjerte med hænderne <3 Og så tror jeg lige jeg tilføjer muffedisserne til min strikkebunke

    SvarSlet
    Svar
    1. Skønt.... Jeg har også sådan en strikke-bunke to-do.... Ideerne arbejder hurtigere end hænderne:)

      Jeg synes det er svært at tage billeder af hænder.... De bedste billeder er ofte dem hvor hænderne laver noget.

      Kh

      Slet
  2. Hei, Så flotte desse var.
    Jammen er dette litt rart. Eg har strikka hue i dette mønteret og ville strikke likedan pulsvarmarar. Men mønster var det ikkje råd å finne, så eg har laga mitt eget. Er nesten ferdig. Så dukkar plutselig dette innlegget frå deg opp :)) Ja ja.....

    Ha fortsatt ei god veke.
    MarJE.

    SvarSlet
    Svar
    1. Flere med samme tanke, vaffelmønsteret er såååå fint:)

      Kh

      Slet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails