1. september 2013

Ønskefonden


Igår havde vi en hel fantastisk dag.
For efterhånden længe siden sendte vi en ansøgning til ønskefonden på Elias's vegne og i foråret havde vi besøg af to frivillige som Elias fortalte til hvad han kunne drømme om, og ønske sig.
Legoland...og noget med at flyve.

For nogle uger siden blev vi så ringet op at Elias ville få en hel dag i legoland!


Mormor var så sød at komme og passe Isak så vi kunne drage til Billund bare os 3.
Tror vi allesammen nød lidt "storebror-tid". 
Vi lod Elias føre an og fulgte bare efter ham i hans helt eget tempo.
Vi spiste frokost i legoland og herefter var det tid til en overraskelse.




For udenfor indgangen holdt der en limousine og ventede på os.
Elias holdt sig ikke tilbage og satte sig straks ind og gik ombord i de godt fyldte slikskåle.


Limousinen kørte os ned til rådhuspladsen i billund.
Her stod der maaaaange mennesker og ventede på os foran en stor scene.
Der var 2 andre børn der også skulle ha opfyldt ønsker, så heldigvis var vi ikke alene.
Var ret spændt på om det ville blive for meget for Elias og om han ville bakke ud, men han nød at stå deroppe og tale i mikrofonen. 
Han skulle godt nok ha lidt hjælp til at huske hvad han havde ønsket sig, og han var sikkert også lidt forvirret for vi havde jo lige været i legoland;)
Formanden for ønskefonden overrakte ham hans, ja jo faktisk 2., ønske: En flyvetur med helikopter over Århus!



Elias forstod det ikke helt lige med det samme, men efter vi har forklaret er han nu helt med på det og glæder sig.

Det var en stor oplevelse både for Elias og os som forældre.
Det var simpelthen så rørende at der var så mange mennesker som ønskede det bedste for Elias og os.
Og klappede af vores lille figther.


Han fik også et certifikat til minde om gaven.
Her er han sammen med en af de frivillige.


Bagefter var vi nødt til at tage tilbage til legoland, bare lige for at få det sidste ud af den fantastiske dag.

Tusind, tusind tak til ønskefonden fordi i har valgt at opfylde ikke bare et, men hele 2 ønsker for Elias.
Vi havde en rigtig dejlig dag i legoland og glææææder os til helikoptertur.



Hvis du ikke kender til ønskefonden kan du læse mere om dem her.
Make-A-Wish Ønskefondens formål, er at opfylde ønsker for børn, der bor i Danmark og er mellem 3-18 år, der lider af en livstruende sygdom. Vi prøver altid at opfylde barnets højeste og inderste ønske – at sætte barnet i centrum og skabe HÅB, STYRKE og GLÆDE i en periode hvor sygdom truer barnets liv. Make-A-Wish Ønskefonden har ingen tilknytning til politiske eller religiøse organisationer, og køn, race, religion el.lign. er uden relevans for foreningens virke.
Forældre, familie eller andre bekendte kan søge på vegne af barnet.
Barnet får selv lov at fortælle hvilke ønsker det har, så egentlig skal man jo bare "indstille" barnet.
I nogle tilfælde, som i vores, bliver barnets ønske først opfyldt efter sygdomsforløbet.

Det er ikke kun kræftbørn der får opfyldt ønsker. Det kan også være børn med gigt, tarmsygdomme, hjertebørn osv osv. Så hvis du kender et barn der kunne være i målgruppen så skynd dig at søg.

2 kommentarer:

  1. Fantastisk! Tårer i øynene her...

    SvarSlet
  2. Åh Kathrine, jeg er rørt til tårer, hvor er det bare fantastisk at læse, at der er mennesker der gør sådan et stykke arbejde for at børn som Elias kan få disse oplevelser. Må I få en fantastisk helikoptertur :)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails