23. sep. 2009

Strikketøj

Så er jeg blevet færdig med "bamsedragten" som Espen kalder den. Havde lyst til at strikke en dragt som Elias kan bruge til vinter som havde ben så den kunne bruges i autostolen og med barnevognssele. Derfor måtte jeg lave lidt om på nogle opskifter og lave en blanding af denne: http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=b18&d_id=2&lang=dk og denne: http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=b16&d_id=15&lang=dk. Dragten er strikket i perlestrik som jeg synes er så fint, i 100 % uld og bliver sikkert dejlig lun til vinter, hvor jeg håber Elias passer str. 6-9 måneder.

Nu er jeg så begyndt på denne dejlige sag. Opskift kan ses her:

Hverdag med Elias

Nogen gange så klarer Elias at tisse og det der er værre ud over det hele under bleskift. Så er det godt at han stadig kan bade i vasken som man bare "slider" ham over i fra puslebordet.

Og det synes han bare er helt top!




Han er blevet så dygtig til at holde hovedet, så nu kan vi udvide legeprogrammet..... flyver med far er populært...


Så sød ser man ud når man har været ude og gå med far så mor kan få sig en lur på sofaen...



Andre gange går der mere vildt for sig.... så ender det sådan her :)





Bryllup og besøg i norge

Denne week-end har vi været i Norge. De fantastiske onkler Erik og Dag skulle gifte sig og vi havde glædet os lige siden jul hvor vi fik den glædelige nyhed af vide. Selve vielsen foregik ude på stangholmen, en lille ø som er sidste stop inden skagerak når man sejler ud fra Risør. Alle gæsterne blev sejlet derud og det var et pragtfuldt vejr. Vi blev stilt op i en halvcirkel, og da koret begyndte at synge kom Erik og Dag ned fra fyret og blev herefter viet på fjellet med alle gæsterne, himlen og havet om tilskuere.... utroligt fint. Her ses den nydelige blomsterpige og ringbærer pernille imens brudeparet får lykønskninger...

Koret som sang til vielsen.


Det fantastiske brudepar!




Vi blev i norge i nogle dage så vi havde mange hyggelige dage med masser af besøg. Blandt andet af herlige leah sofie (og hendes forældre;)). Hun er blevet så stor og er begyndt i børnehave. Her går det vist lidt vildt for sig, for der var kommet skrubsår på næsen. Hun syntes Elias var vokset meget, men var måske lidt skuffet over at han stadig ikke kan løbe sammen med hende ;)




Verden er bare så spændende når man ser den fra onkel dags skulder:)




Elias og Dag leger dagen efter brylluppet. Elias havde sin pyjamas på hele dagen... det var vel søndag! :)






Onkel Erik og Elias.






Familien i stuen på krantoppen. Næste gang vi ses bliver til barnedåben.... så det er jo godt at fadderne fik øvet sig på at bære Elias ;)








12. sep. 2009

Loppefund

Da vi var oppe og handle idag så vi et skilt med loppemarked ved kirken så vi gik et smut forbi og kiggede. Der var masser af ting til børn, så det er jo pludselig en helt ny verden der åbner sig:) Vi synes selv vi gjorde et kup da vi fandt denne kopi af voksi-posen.... og fik forhandlet prisen ned i sølle 80 kroner! (har set den til ca 500 når den er på tilbud i føtex) Så de sidste 10 kroner blev brugt til nogle små bøjler til elias' tøj. Hvem er det også der tager på loppemarked med kun 90 kroner i kontanter??? hehe.... Men til vores forsvar så var vi jo altså også virkelig uforberedte....

Invitationer

Så har vi fået lavet invitationer til barnedåben. De fine billeder har Gowry taget, kortene og papiret er fra panduro og så er der et lille bånd fra søstrene grene. Teksten indeni er skrevet på vers, men det kan de heldige der får en invitation jo selv læse;) Vi glæder os til at få dem afleveret og sendt.... og så selvfølgelig til selve dagen:)

10. sep. 2009

Barnedåb

Elias skal døbes d. 25 oktober i Venø kirke. Vi er allerede kommet langt med planlægningen:
Kirken er bestilt og møde med præsten er aftalt.
Fadderne er spurgt og har takket ja.
Mormoren har været så venlig at tilbyde at ligge hus til selve festen, det har vi takket pænt ja tak til og har allerede bestemt maden sammen med Hanne og Henrik som er så søde at hjælpe os med at lave og stille an.
Dåbskjolen er fundet frem (og er alt for lille!!!!), og omsyning er der lagt en plan for.
Indbydelserne er godt på vej til at være færdige, der skal bare lige printes ud, klippes lidt og sendes.
Træning i øvelsen "vand i håret uden at skrige" er gået hårdt ind og vi satser på succes i kirken.
men men men.... Hvad skal Elias ønske sig? Har lavet en liste ude i venstre side, men vi ved jo ikke om vi har glemt nogen af de store dåbshit? Kom endelig med ideer:)
Og så var der det med navnet..... ja vi har da nogen dage endnu inden præsten skal have endeligt svar ;)

9. sep. 2009

Likør

Så er der lavet likør... eller ja om et par måneder er den vel klar. Vi var ude og plukke brombær i søndags. Vi spiste nogen af dem søndag aften som varm brombær sovs til vanilieis og æblekage (som espen havde bagt... uhm), og resten blev så hældt på glas sammen med sukker, vanilie og mørk rom.
Hvis du skulle få lyst til at prøve dig er målene her (som jeg har fået af onkel erik i oslo):
ca 1 1/2 liter bær
70 cl spiritus (rom, cognac etc.)
3 dl sukker (jeg har taget 4 da jeg synes brombær nogen gange er lidt sure)
1 vaniliestang
skal som sagt stå i nogle måneder, og vendes og drejes på en gang imellem. Husk at hælde hele molevitten igennem en si inden herligheden hældes på flaske. Og så tror jeg at jeg vælger at sætte mit glas i køleskabet, men ved ikke om man egentlig behøver det? det er jo sprit;)

Så håber vi bare at de heldige modtagere bliver lige så glade i hovedet som Elias:)


3. sep. 2009

Søde Gowry

Så har hun været forbi igen... den søde gowry. Denne gang for at hjælpe os med at få taget billeder til de invitationer vi skal ha lavet til Elias's barnedåb. Han var faktisk rigtig sur hele dagen, men det lykkedes da at fange nogle gode øjeblik.
Ellers så går dagene så hurtigt at vi næsten ikke kan følge med. Vi går i mødregruppe hver mandag, så er der diverse besøg hos lægen og besøg af sunhedsplejersken (hun var her i dag, elias vejer nu 5.4 kilo!!! han vokser godt!), diverse indkøb der skal gøres og så masser af dejlige venner der elsker at besøge og have besøg af guldklumpen.
I dag har vi besøgt kit og poul. Det blev til lækker eftermiddagskaffe, en laaaang gåtur ned i byen for at mærke lidt fest-uge stemning og til sidst dejlig pizza taget med hjem fra gåturen. Elias opførte sig eksemplarisk og ligger nu sin seng og sover (rigtig god reklame for babyer:)). Sådan nogle dage vil vi gerne have mange mange flere af... tak:)

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails