Viser indlæg med etiketten have. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten have. Vis alle indlæg

26. okt. 2013

Græskartid



Ingen billeder af uhyggelige græskarmænd her... har simpelthen ikke nået det.
Græskarret står så fint ude på bænken foran huset.
Det ser nu egentlig også ret hyggeligt ud... 

Men græskar sniger der sig alligevel ind her.
Jeg har nemlig høstet et af de græskar som vi har fulgt helt fra det var en kerne.
Har aldrig fået vist det på bloggen, men sidste år tog vi kerner fra et grønt hokaido græskar.
Jeg lod kernerne ligge i blød i vand indtil det begyndte at gære så småt... ca 3-4 dage. Så såede jeg dem i såjord i små potter og lod dem stå i vindueskarmen. I løbet af en uge kom der spirer op og vi kunne følge hvordan planten voksede nærmest dag for dag. En god plante at lave med børn da de virkelig kan se udviklingen. Vi forærede en del væk og de sidste plantede vi ud i et højbed. Der var kun en enkelt plante der overlevede en dag med hård vind, de andre knækkede ved roden:(
Den ene plante der var tilbage overtog så også nærmest højbedet og lavede flere, fine græskar.



Halvdelen af græskarret blev brugt til at bage græskarkager.
Kagen finder du opskriften på her, og uden glasur er den perfekt til mælkeallergikere da der hverken er mælk eller smør i. 






Vi har været så heldige at få lov at teste en af LEGO's trøjer.
Elias synes den er sej, fordi der er en drage på (han er i en dinosaurus, drage, haj periode...), jeg synes den er fin fordi det virker som god, lidt tyk bomuldkvalitet.



LEGO havde sendt en lille ting til at samle med i pakken....

Et græskar:)

(og ja sådan en dreng på 4 år kan næææææsten ikke sidde stille når man skal tage billeder....)

15. sep. 2013

Hue tid



Her i sensommeren har jeg lavet huer til begge drenge... og endelig (!) er det tid til huer.






Til Isak har jeg strikket en elefant hue med et stykke som går godt ned over brystet.
Den er strikket i restegarn så dvs lidt blandet nepal, lima og den tykke merino fra drops.
Alt sammen lå bare i skuffen... så føles det ekstra godt når der pludselig bliver en fin hue ud af det.
Den er strikket i dobbelt garn, så den er tyk og god.
Opskriften er gratis og du finder den lige her hos pickles.
Den er nem, hurtig strikket og sidder bare rigtig godt.






Og så er den ret sød med den lille spids der går op.





Far synes at Elias er blevet for stor til elefanthuer, og jeg må nok give ham ret.
Så til Elias blev det mit første, men absolut ikke sidste forsøg med at sy huer selv.
Det tog mindre end en halv time vha denne diy som er virkelig nem og lige til at gå til.
Jeg syede huen i uldjerseyen som jeg også brugte til bukserne.
Den blev helt perfekt. Tilpas stram så den ikke glider ned og med lidt baggy pose effekt foroven uden at være for meget til at ha den på under cykelhjelmen.




Vores hindbær buske giver den ene håndfuld bær efter den anden her i september.
Vi (især drengene, for vi voksne skal være rigtig hurtige for at nå at smage) nyder det og samtidig ægrer jeg mig over (endnu engang) at vi snart flytter fra vores dejlige have.




Haps, haps, haps...




UHM!

4. maj 2013

Forår i haven






Det er forår i haven, og vi nyder det.
Med baby i huset kommer vi helt automatisk ud i haven et par gange om dagen når barnevognen skal vugges og hver gang går jeg en lille runde og ser efter nye skud, blomster der springer ud osv.
2 ud af 3 krydderurter overlevede vinteren.





Højbedene er fantastiske!
Vi havde et godt udbytte i fjor og det tog mig max 1 time at gøre dem klar til en ny sæson.
Der er sat plast over det bed som skal huse kartoflerne så nu kan de også snart komme i jorden.






I år nyder vi det store arbejde vi lavede i fjor.
Men en af tingene der manglede var stien ned til lågen til skoven.
Espen har hentet jord og vi har sået græs.
Det er på ingen måde plant, men det er resten af vores græsplæne heller ikke ;)

Ellers har vi i løbet af vinteren fået brugt ca 1/4 af brændet fra de fældede træer, så brændestablen er da mindsket lidt. Jeg har plantet klatrehortensiaer og håber vi når at få lidt glæde af dem i sommer.
Hindbærrene har fået aske og kommer med mange skud.





Staudebedet begynder også at røre på sig.
Pæonerne har klaret flytningen i efteråret og kommer med fine røde skud.



En af stauderne der blomstrer tidligt er denne.
Jeg tror det er en anemone.



Der kommet en masse af de her frem. Jeg havde godt på fornemmelsen at det ikke var ukrudt så jeg lod dem stå da jeg gjorde bedet forårsklart.
Og heldigvis for det, for min mor kunne fortælle mig at det er akelejer.




I går var det varmt nok til at isak kunne ligge på græsset og få lov til at udforske for første gang.
Han nød det og selvom det er barn nummer to synes jeg det er helt fantastisk at iagttage ham når han oplever verden for første gang.




En gyngetur blev det også til:)


Vi er så glade for vores have og er enige om at vi aldrig kan bo et sted uden noget jord.

11. mar. 2013

Kontraster


Som man måske kan ane i baggrunden af billedet er der hvidt derude.... igen!
Men alligevel er kartoflerne altså sat til forspiring og har allerede mange fine grønne øjne.
Lidt af en kontrast med spirende kartofler med snehvid baggrund.
Sidste år prøvede vi "mirage" og "sava" og det var helt klart "mirage" vi lykkedes bedst med så det er dem der bliver sat i år.

Og vi var faktisk ved at tænke på hvilket højbed der skulle huse kartoflerne for at få sat plast over så jorden hurtigere kunne komme over de 8 grader der skal være for at lægge kartofler.

Men så kom sneen.... igen.... og frostgrader.....igen.... så det må vente lidt.




Jeg forsøger mig med at dyrke en avocadoplante. Ikke for at kunne høste noget, men bare fordi at planten skulle være dekorativ.
Den første sten lod jeg stå en måned uden der skete noget... så røg den ud og nu forsøger jeg med en ny.



Da jeg var i Tiger den anden dag havde de spirekasser til en flad 10'er.
Nu skal jeg bare lige ha bestemt hvad jeg skal så.
Krydderurter er et must.
Måske også ærteblomster, selvom jeg i år har en staude-ærteblomst som jeg såede og plantede sidste år og derfor gerne skulle få blomster fra i år.
I efteråret samlede jeg frø fra mine fine stolte kavalerer og de flossede lyserøde valmuer.
Men de skal jo bare spredes ud på friland.
Hvad mon du sår i din spirekasse? 


En ting jeg ved jeg gerne ville ha i haven er en stor hvid hortensia.
Gerne af den sort der hedder annabelle, en træhortensia med store kuglerunde klaser af små hvide blomster. Men jeg har ikke lyst til at plante alt for meget som jeg ikke kan tage med mig... for hvis alt går som vi planlægger så er vi jo ikke her næste sommer....


Men ihhh hvor jeg glæder mig til en ny havesæson.
Nu tror jeg jeg må ind i sofaen og bestille nogen spændende frø.
Tror i hvert fald jeg skal ha flere "plukke-blomster" i år.... nogen der kan anbefales?

26. feb. 2013

Fuglekasse


Vi er altså stadig lidt ramte... ikke sådan rigtig syge længere... bare sådan oppe med baby der i øvrigt synes det er morgen kl 4.30 trætte agtige....
gaaaaaab
Derfor også lidt mindre blog aktivitet end normalt.
Og jeg får heller ikke svaret på alle kommentarerne som jeg ellers sætter så stor pris på (så bliv endelig ved).
Men sådan er det jo bare en gang imellem.

Nå, men et lille blogindlæg kan jeg måske snige mig til inden baby alarmen blinker igen ;)

En week-end i januar manglede vi et projekt til Elias. 
Det var en week-end uden planer, og det går ikke med en dreng på 3.
Et lille overskueligt projekt... gerne udendørs eller i garagen for at komme væk fra sofaen.
At bygge en fuglekasse var perfekt!

Materialerne er jo overskuelige så dem havde vi allerede i garagen.

Og så var det bare at sætte igang...








Lidt uskarpt mobil billede, men kunne simpelthen ikke stå for koncentrations tungen lige i munden øjeblikket.







Det tog ikke længere tid at lave fuglekassen, end at Elias kunne holde koncentrationen og være med hele vejen.

Elias er super stolt af fuglekassen og har selv været med til at sætte den op i et træ foran huset hvor vi kan se den fra stuen.
Nu bliver det spændende at se om den får nogen beboere, men vi har allerede spottet flere interesserede.

Den bedste årstid at hænge kasser op skulle vist være om efteråret, fuglene begynder i det tidlige forår at lede efter redepladser, så hvis ikke I allerede har lavet en fuglekasse kunne det være at det blev jeres lille, overskuelige week-end projekt ?

Og se, så nåede jeg det.
Nu skal det sidste pakkes, og så står den på babysang i kirken.
Isak er vild med det.

14. sep. 2012

Efterårs haven


Idag er det virkelig efterår. Regnen står ned i stænger....
Ind i mellem er der dog tørvejr, så jeg sneg mig ud og kiggede lidt i haven
(i ført klipklappere og regnfrakke, jo tak skal da love for jeg har vand i benene nu)

Haven er frodig endnu.... derfor billedspam:)

I foråret såede jeg stolte kavalerer i enden af to af højbedene.
De har stået med et blomsterflor siden slutningen af juli og jeg plukker den ene buket efter den anden.
Jeg har ladet nogen af blomsterne sidde og tørre og nåede at samle frøene ind inden regnen kom.
Er nu bare lidt i tvivl om det virkelig er frøene jeg har taget, men det kommer jo an på en prøve!






Sankt hans urten i staudebedet er også meget taknemmelig. Den har fordoblet sin størrelse og begynder nu at få en fin lilla farve.





2 høstanemoner som jeg egentlig havde glemt alt om er også dukket frem.
Jeg ønsker mig maaaaaange høstanemoner, og helst i en lidt lysere farve.





 Vores efterårshindbær har også virkelig bredt sig.
Næste år tror jeg de kommer til at udfylde hele det gamle jordbærbed.
Der kommer utroligt mange bær og hver dag kan jeg gå ud og plukke en lille håndfuld store, flotte bær.





 Kartoffelbeddet er endnu ikke tomt. Jeg fjernede toppene efter at sneglene havde spist alt pånær stænglerne, men kartoflerne ligger og gemmer sig nede i jorden.
Må sige at jeg er godt tilfreds med udbyttet. Vi lagde kartofler i et højbed på omkring et par kvm2 og siden juni har vi ikke købt en eneste kartoffel.




 Mine clematis kom aldrig med blomster, men voksede flittigt op ad plankeværket.
Jeg troede at de måske stod et forkert sted mht sol, men efter lidt søgen på nettet har jeg fundet ud af at typen "montana" er nogen af de tidligst blomstrende og at de skal klippes ned til midsommer.
Nu har jeg klippet dem ned.... bedre sent end aldrig.
Og så venter jeg spændt på blomster næste forår/sommer.



Til sidst endnu en stolt kavaler.
Jeg skal helt sikkert ha den i haven igen næste år.
Og endnu flere snitblomster, for det er fantastisk at kunne hente buketter ind fra haven.
Jeg har set at man kan få nogle flossede cosmos, så dem skal jeg forsøge mig med sammen med frøene jeg har samlet fra de her.

Nu mangler vi bare at de sidste valmuer afblomstrer og så skal mine pæoner samles i det bed.
Havemøblerne skal vaskes og bæres ind.
Der skal tages afliggere af alle pelargonierne så de er klar til at komme ud i krukker næste sommer.


I går havde jeg besøg af min "nye" strikkeklub.
Det var en samling søde strikkeglade piger, så jeg er sikker på at vi nok skal komme til at hygge os gevaldigt med uld og vintermørke.

Week-enden er booket op, og i næste uge går spurten ind inden lillebror kommer.

Rigtig god week-end.

10. sep. 2012

Rabarbersaft



I week-enden var vi i vestjylland for at fejre min mors fødselsdag.
Vi havde en dejlig dag med sejltur og god mad.
Vi kørte derover allerede fredag og sov hos min bror og hans kæreste.
De bor på en nedlagt gård, men lejer deres jorde ud så der er ofte aktivitet. Elias fik da også denne gang reddet sig til en tur i en traktor;)
De har også et kæmpe rabarber bed, og se det havde jeg lagt lidt planer for....
Havde dog forberedt min svigerinde på at vi skulle ud og høste hele hendes bed efter jeg havde set denne opskrift på rå rabarbersaft inde hos frk. garnglad.





Opskriften er supernem og indebærer (hvad navnet også indikerer;)) ingen kogning.

Vi plukkede det rabarber vi gad og endte op med ca 8 liter saft.
Eneste tilføjelse er at vi havde nogen vaniljestænger med i gryden da den stod på køl i de 24 timer, og ligesom frk. garnglad brugte vi kun halv mængde sukker og ingen frugtfarve.
Simpelthen så nemt.
Vi har hældt saften på skoldede og atamon skyllede glas, så jeg regner med at holdbarheden også er ok.

Det skal blandes ca 1:4 og smager fantastisk.

Så nu er det bare ud og rydde det sidste af rabarberbeddet og få den sidste smag af sommeren!


1. aug. 2012

Hjemme igen


Så er vi hjemme igen fra en dejlig ferie. Og sikke et syn der mødte os. Haven er vokset helt vildt og der venter lidt af et stykke arbejde!

Glædeligt var det at mine valmuer er blevet til noget...




Der står en del frøstande, så jeg har nok misset dem da blomstringen var størst.... men men nu skal jeg vel bare vente på at frøstandene tørrer så jeg har masser af frø til næste år. (?)





Ærterne er så fine.
Vi har plukket en stor skål og der er masser tilbage på planterne.
Er glad for at jeg har sået dem i etaper. Det ser ud som om vi ikke har "tabt" så mange af dem.





Gulerødderne er også vokset helt vildt. Egentlig burde jeg ha tyndet ud i dem inden vi tog på ferie, men det nåede jeg ikke. Derfor var der faktisk en god størrelse på dem jeg trak op nu for at give plads til de andre.
Vi har sået en blanding fra camilla plum som giver mange forskelige farver.




Og de stolte kavalerer står så fint. Jeg skal ha klippet en buket så der kan dannes endnu flere blomster.

Nogen der ved hvordan man tager frø fra dem?



Men, men, men.... det var ikke bare et glædeligt gensyn med haven.
Græsset er vokset vildt, hækken skal klippes, der skal hakkes ukrudt i gruset, jordbærrene er færdig for i år og så har sneglene åbenbart haft en fest.... se bare her:



Mine øko-sava kartofler bliver nok ikke til særlig meget mere efter sneglene har spist samtlige toppe.




Og ligeledes er kartoffeltoppene i højbedet også næsten spist op!
What to do?
Kan jeg fjerne toppene og lade kartoflerne blive i jorden, eller skal jeg tage alle op?






Desværre ser det ud som om sneglene også har fået smag for mine nye klematis....

Dumme dumme snegle.
Jeg tager kampen op..... igen!

Godt at være hjemme igen og få magten over haven (forhåbentlig;))

12. jul. 2012

Stiklinge



Mine basilikumplanter er efterhånden ret så store og vi når slet ikke at følge med. Nogen gange klipper jeg dem ned og putter en ordentlig pose i fryseren. Andre gange laver jeg stiklinger og får dermed endnu flere planter.




Det er ganske simpelt. Klip det øverste stykke af planten og tag de største blade af det nederste stykke.
Der hvor der er en forgreningsplads, dvs lige under mine fingre, vil der danne sig rødder når stænglen kommer ned i jorden. Plant den i god jord og husk masser af vand, varme og lys.




Efter kort tid har man så endnu en potte med basilikum som man så kan lave nye stiklinge af osv osv.


27. jun. 2012

Haveliv


I går var endnu en dejlig eftermiddag. Godt nok blæste det en del, men hvis bare man havde en god trøje på var det nydeligt havevejr.
Altid spændende at komme ud og se hvad der er sket når der er gået nogen dage siden sidst.

Hindbærrene skyder i vejret og sætter en del blomster.
Tanken er at hjørnet her efterhånden skal blive et stort hindbærkrat, så pæonerne står her på lånt tid.

Brændestablerne vokser stadig. Er nu begyndt på 4 række.... nok til 3 vintre nu i hvert fald!





Ærterne vokser også godt nu. De forspirede er ved at ha nået stativets top.
Næste hold som er sået på friland er 5-10 cm.




De første blomster er kommet i ærteplanterne.



Og det første røde jordbær er også snart klar. Mangler bare lige lidt på undersiden som stadig er lidt grøn.





Vi kæmper lidt med dræbersneglene som især er i kartoffelbeddet.
Heldigvis virker toppene så stærke at de sagtens klarer at sneglene spiser de nederste blade.
Jeg prøver at fjerne sneglene så ofte som muligt.
Igår kunne jeg ikke dy mig for at grave lidt i jorden, og sørme om der ikke er de fineste små kartofler.
Ikke flere købekartofler her!




 Det er ikke bare snegle vi døjer med, muldvarpen er også lidt af et skadedyr og græsplanen gynger!
Vi har forsøgt at spule med vand ned i gangene, har forsøgt at plante nogle løg som skulle lugte grimt for dem, har forsøgt at stå klar og "vippe" dem op med en spade når de gravede og senest har vi forsøgt karbid.
Intet har hjulpet!
Nu har vi bestilt fælder på nettet og venter spændt på de kommer med posten.... håber de kan sætte en stopper for terroren.


Dræbersneglene er ikke kun i kartoflerne, de har også virkelig haft en fest i mit valmuebed.
En overgang var jeg bange for at ikke en eneste plante skulle overleve.
Nu håber jeg bare på at der når at komme så mange planter at jeg kan høste frø og så endnu flere næste år.
Det er rosa og lilla flossede valmuer.





En god ting ved blæsten er at tøjet tørrer godt.
Jeg nyder at kunne sætte vasketøjet ud.
Må endnu bruge det gamle stativ, da espen ikke har fået sat en tørresnor op til mig endnu....


hint hint!







Elias nyder også haven og I kan sikkert spotte ham i leg på nogen af billederne over.
Lykken er en gyngetur med far.

Og i går brød han ud i gråd med tårer og det hele da vi sagde at nu skulle vi ind.
Vores lille ude-dreng.


Vi har fået en lille forsmag for hvordan det bliver når jeg går på barsel.
I fredags blev jeg sygemeldt på halv tid.
Plukkeveerne er for kraftige og blodprocenten helt i bund.
Min læge måtte sige stop da jeg var til 25 ugers kontrol.
Det kan være svært at acceptere at være patient, når man selv er læge.
Men nogen gange skal der være nogen til at sige stop.

Nu når jeg at slappe af nogen timer hver dag uden Elias, og jeg kan allerede mærke en bedring.

Så fremover bliver der nok en del tid på sofaen med strikketøjet....
strikkeindlæg coming up!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails