Viser opslag med etiketten indkøb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten indkøb. Vis alle opslag

13. november 2013

Legetøjsjunglen




Selvom vi efterhånden er ret trænede i legetøj, så synes jeg godt nogen gange det kan være svært at finde ud af hvad der passer lige til den alder mine drenge har nu.
Hvad gider de egentlig at lege med?




Vi har fået lov at teste little people fra fisher price.
Fine, små figurer som ligger godt i lige så fine, små hænder.
Og de kan tåle at blive bidt i.

Mattel har lavet en undersøgelse om hvilket legetøj danske forældre "går efter":

65 procent går efter legetøj, der stimulerer barnet – eksempelvis motorikken og sanserne
73 procent går efter legetøj, som deres barn viser interesse for
47 procent går efter legetøj af høj kvalitet
43 procent går efter legetøj, som barnet kan bruge gennem længere tid


Desuden kommer de med råd til hvad man skal tænke på når man køber legetøj til de små:

Stimulerende legetøj er udfordrende, men ikke frustrerende. Derfor skal legetøjet svare til dit barns udviklingstrin. På meget kvalitetslegetøj finder du ikoner, der fungerer som en aldersguide. Det gør det let at vælge legetøj, der passer til dit barns udviklingstrin, samtidigt med at vejledningen indikerer, hvordan legtøjet stimulerer dit barn. 
Stimulerende legetøj er sjovt og interessant for barnet. Derfor er det vigtigt, at du observerer, hvordan dit barn leger, og hvad det finder sjovt og interessant.  
Stimulerende legetøj styrker kreativiteten og fantasien. Gå derfor efter legetøj, der f.eks. opfordrer til rollespil.
Stimulerende legetøj fremmer nysgerrigheden og opfindsomheden. Giv dit barn mulighed for at gå på opdagelse ved at vælge legetøj med forskellige lyde, som det kan udforske.



Selv synes jeg det er rigtig rart når de forskellige shops har aldersinddelte kategorier som f.ex lirumlarumleg eller toys'r'us.

Du kan læse meget mere inde hos fisher price hvor er også findes en legetøjsguide.




Lige nu må vores børns legetøj begrænses til en flyttekasse til hver.
Lige om lidt flytter vi nemlig til norge
Noget skal vi ha med, mest skal opmargasineres.

Det er så hårdt at skulle sælge hus, biler, holde afslutning i vuggestue, børnehave, pakke hus, flytte osv.
Alt på én gang
Vi håber det bliver godt til sidst.







Lige nu er vi dog i lidt modvind.
Det er ikke alt som er blevet som vi har ønsket.
I morgen rejser jeg alene afsted til valdal i norge, og ved ikke helt hvornår jeg får min familie at se igen.
Jeg bliver rigtig ked af det når jeg tænker på det og prøver at lade være med at tænke alt for meget på, når jeg skal kysse dem farvel i morgen…

Jeg ved ikke hvornår jeg får tid til at skrive igen, men håber det bliver snart.



4. oktober 2013

Babyalarm fra philips- med GIVE AWAY


Vi har været så heldige at få lov til at teste philips' nye babyalarm: SCD580/00.
Jeg vil starte med at sige at vi købte neonate babyalarmen da vi ventede isak og vi har været rigtig glade for den. Super god batterikapacitet med lithium batterier så det ikke gør noget at man "klatlader", minimal med stråling fra den del der ligger hos baby, små fikse alarmdele, god dækning, virker også i minusgrader osv.



Nå men tilbage til philips.
Vi har nu testet den lidt over en uge og er blevet rigtig glade for den.
Den har et rigtig fint, blidt lys som vi bruger som natlampe. Den har vuggeviser indbygget som den kan spille. Man kan også tilslutte mp3 afspiller så man selv kan vælge melodierne.
I forældredelen vises der både luftfugtighed og temp. og så kan man styre alle funktionerne fra forældredelen så man kan tænde/slukke lyset hos baby, eller starte vuggevisen fra sofaen.
Forældredelen har også en natmodus som man kan bruge hvis man som os sover med babyalarmen hele natten. Derudover har den også en tale funktion så man kan give besked til den der sidder inde hos baby at man er på vej med flasken, eller panodil osv.
Og den sidste lille funktion jeg bliver nødt til at fremhæve er at der er en finde-funktion på forældredelen hvis den nu er blevet væk (for os lidt stressede forældre)... ret smart.

Jeg har dog ikke kun roser om alarmen.
Den har rigtig mange (måske FOR mange) funktioner....og nogen af dem vil vi ikke få brugt.
Måske har I set min lille film på instagram hvor vi testede stjerne-projektoren på alarmen? 
Virkede ikke ligefrem beroligende på vores børn i den situation;)
Desuden er den del der skal stå hos baby så stor at man aldrig ville bruge den i en barnevogn. Babydelen skal stå med ledning i eller også skal man selv putte batterier i den.... lidt et minus i mine øjne. 

Efter vi har fået alarmen fra philips bruger vi den fast på Isaks værelse og så bruger vi vores neonate i week-enden når han sover i vognen eller til at have med i pusletasken.
Den løsning er vi blevet rigtig glade for, men det er nok de færreste der køber 2 babyalarmer, så her må man overveje hvad ens behov er.




Jeg er rigtig glad for at have fået lov til at teste babyalarmen fra Philips.
Men det bedste er at jeg har fået lov til at give en væk!





Og sørme om jeg ikke har fået lov til at udlodde en brystpumpe oveni.
Brystpumpen har jeg, af gode grunde, ikke testet selv, men jeg har hørt gode ord om den.
Og babyalarmen kan du læse om her.


REGLERNE FOR GIVE AWAY'EN ER FØLGENDE

1) Følg mig på bloglovin
2) Læg en kommentar på indlægget her, skriv om du ønsker at være med i trækning af babyalarm, brystpumpen eller begge dele
3) Vinderen trækkes d. 18/10-2013. kl 21. 
4) Vinderen offentliggøres her på bloggen og jeg forbeholder mig ret til at trække en ny vinder, hvis vinderen ikke kontakter mig indenfor 7 dage.


At linke, dele eller omtale give awayen giver selvfølgelig masser af god karma:)


6. marts 2013

Forårsklar...endnu en marius


Så blev marius'en færdig.
Da ærmerne var færdige gik det overraskende hurtigt.
Denne gang sad mønsteret i hovedet så jeg bare kunne strikke rundt og rundt... med et enkelt blik på mobilen i ny og næ.

Et lille tip til strikkere er at lave et strikkeopskrift album på mobilen.
Jeg tager billede af mine opskrifter og gemmer dem i albummet.
Så har du altid dine opskrifter med dig!



Mariustrøjen har jeg jo strikket før i en udgave til mig selv.
Denne til Elias var ikke kommet af pindende før Espen gjorde det klart at jeg altså også skal strikke en til ham! Jeg gør det gerne for jeg synes mariustrøjen er nydelig.



Til Elias strikkede jeg str 5 år.
Brugte drops's lima på en pind nr 4,5. ca 450 gr garn gik der.... med en del tilbage af det hvide og blå.





Trøjen er lige i det største til Elias, så måske passer den først rigtigt til efteråret.
Uanset hvad måtte jeg prøve den under hans nye parka (købt hos h&m)
Han er da SÅ forårsklar.


9. februar 2013

Besøg hos kähler


Idag var jeg inviteret til et arrangement for bloggere hos kähler i Århus.
Vi blev taget imod i deres coffee station.
Her kan man få god kaffe og lækre kager.... og en rigtig god chai latte;)







Jeg tror de øvrige gæster blev lidt overraskede. Pludselig stod der en flok kvinder og hørte om kaffe imens de knipsede løs her og der. Der blev blogget, instagram'et og vine'et.




Bagefter rykkede vi over i kählers flagship store.
Her fik vi fortalt om kählers historie og om hvordan butikken blev til.
Det er tydeligt at mærke at Birgit som arbejder i butikken brænder for sit arbejde.






Jeg har handlet i butikken mange gange.
Jeg synes det er så fint der og hvis jeg ex skal købe en gave besøger jeg gerne butikken for at blive inspireret og finder altid noget der.

Efter oplægget var der fri snak og der blev bla. diskuteret farver og nye produkter.
En af forårets nyheder er vase-serien "love song".
Jeg forelskede mig i den mindste str. med ordene : "love is all you need"
Desværre er de ikke i salg endnu.






Isak var med.
Han hyggede sig med masser af dejlige damer og lækkert design ;)






Med os hjem fik vi lidt forkælelse fra kähler.
En mano kop, et lyshus, kager, grødkit, ckokolade.
Uhm.



Når nu butikken var åben kun for os kunne jeg ikke lade være med at shoppe lidt.
Den fine mano sukkerskål og en lille, grå omaggio vase.
Og en gave til en særlig tante.... men den kan jeg jo selvfølgelig ikke vise endnu.


Tusind tak til kähler, Ane og Birgit, for en dejlig eftermiddag.
Især nød jeg besøget i butikken hvor jeg har været så mange gange, men nu fik historien bag.



Eftermiddagen hos kähler var kærkommen.
Elias har fået feber igen igen.
I skrivende stund sidder jeg og vogter ved hans værelse med døren på klem.
Han sagde ja tak til panodil og en kold klud.... på maven!?! jaja hvad han nu synes hjælper bedst :)

En anden lidt træls ting er, at vi har opdaget at Isak er mælkeallergiker.
Men det kommer jeg helt sikkert til at skrive meget mere om....


28. september 2012

Tip: we are small lagersalg

 Armybukser, lækker strik og stribede basistrøjer til en slik.
Mine drenge bliver så lækre;)



Pludselig i dag da vi var på vej ud og handle slog det mig at jeg havde set noget med et lagersalg i spørring, hvilket kun er 7 km fra hvor jeg bor!
Og jeg blev helt glad da jeg huskede at det var "we are small" som holdt lagersalg.
Så efter fiskefileterne og yoghurten var handlet kørte vi ud til lagersalget.

Det var så godt!
5 dele for 200 og kollektionsprøver i str. 6 år til 20 kr.
Et helt lager med str lagt pænt op og masser af tøj OGSÅ til drengene som jeg ellers ofte synes har ret tyndt udvalg til mange lagersalg.




Der var småt med mennesker. God plads og sød betjening.
Desværre fandt jeg ud af at grunden til lagersalget er at mærket helt skal stoppe.
Det er ellers så fint og klassisk. Lækker kvalitet.

Derfor tænkte jeg at jeg ville tipse og opfordre alle der kan nå det i morgen til at tage turen til spørring.


For god ordens skyld vil jeg nævne at indlægget ikke er sponset, det er alene min begejstring for tøjet der ligger bag.

19. august 2012

Storebror sengen

 Slidt, men med charme.

Storebror sengen er efterhånden blevet et helt kapitel for sig.
Tidlig i efteråret begyndte jeg at lede efter en junoseng og endte med at finde en fin en på dba, godt nok på sjælland... Efter lidt skriven frem og tilbage blev vi enige om en pris og at vi skulle afhente den når vi skulle til bryllup i kbh godt 1,5 måned senere.
2 dage (!) før vi skulle afhente den fik vi så en besked om at den var "solgt til nogen andre", og "sådan kunne det jo gå". Åh jeg var tosset... sikken en moral at ha! 
Men men sådan er det vist nogen gange på dba.
Det viste sig dog ikke at være så skidt, for kort efter fandt jeg en nyt bud, dog denne gang på fyn.
Og så skete der det fantastiske at de søde fynboere alligevel skulle til ålborg, så de kunne da lige tage sengen med bag i bilen og så kunne vi bare mødes et sted ved motorvejen ud for århus!
Ej men altså, se det er god handler-moral:)
Sengen var rigtig fin og ovenikøbet fulgte der en super madras med... og så var den meget billigere end den på sjælland! hurra!



Som i har set har jeg syet en sengerand costumized til sengen.
Der blev flyttet rundt en eftermiddag hvor Elias var på tur med Camilla (vores aflaster).
Da de kom hjem spottede han sengen og accepterede den med det samme.
Næste morgen så han at tremmesengen var flyttet ind på vores soveværelse.... han konstaterede:

Lillebror sove i lille seng, Elias sove i stor seng.
Lillebror snorker!

Og så var det bare helt i orden!



Før vi fik sengen samlet helt var jeg bange for om det nu også var det rigtige køb eller om vi alligevel skulle ud og købe en større seng om et halvt år.... men sådan en juno seng kan faktisk blive rigtig lang hvis bare man har nogen støtteben under.






Elias, og kaninen, er rigtig glad for den nye storebror-seng.

2. juni 2012

Uldne planer


Som fortalt fik jeg igen i år købt en del garn ind til fremtidige projekter.
Udsalget er slut nu, men tænkte jeg ville vise frem til inspiration.



Lækker merino uld i grå, brun og natur skal blive til en islandsk trøje til Elias.





Baby merinoen var egentlig tiltænkt en cardigan til mig selv, men jeg har fejlberegnet og skulle nok ha købt dobbelt så meget hvis der skulle være nok :(
Tror derfor det bliver til bror-jule-veste til drengene.




Lidt strømpegarn røg også i kurven.
Jeg ved at lysten til at strikke strømper kommer snigende når efteråret sætter ind.





Men lige nu strikkes der på en heldragt til lillebror til når han skal sove i barnevognen.
Garnet er fra en heldragt til Elias som jeg aldrig nåede at blive færdig med.
Nu er den trævlet op og en grå heldragt i dobbel perlestrik med turkisblå kontrastkanter bliver til... delvis vha opskrift fra nøstebarn og delvis fra mit hoved!




Og mere uld, dog ikke af den hjemmestrikkede slags.
Var forbi Norlie lagersalget i ugens løb og fik købt nogen små ting til Elias og så 3 par uldbukser til lillebror.
Synes nemlig det er meget sjovere at strikke trøjer end bukser;)


Udover det strikker jeg på en give away.... men ting tager tid;)

28. april 2012

Shoppe, shoppe, shoppe


Selvom jeg synes at jeg ikke behøvede noget til lillebror, da vi har en masse drengetøj i forvejen, kan jeg bare slet ikke lade være!

Og når der skal shoppes til lillebror skal der også shoppes til os andre.



En lækker klassisk taske fra Bohemia.
Jeg følger hausfrauen på pinterest og da hun en dag pinnede denne blev jeg nødt til at ha' den!
Lækkert håndværk, lever absolut op til forventningerne.
Den findes i et væld af farver, så der er til enhver.




Elias skal heller ikke snydes...



Den nye myresluger fra bobles er allerede et hit. Den kan skilles ad til 3 skamler.
Der laves balance-bane med elefanten.
Og den største del af myreslugeren fungerer rigtig godt som legebord.

12. april 2012

Storebror....en seng

Der er mange forberedelser når man skal ha en baby.
Med Elias var det jo alt der skulle købes ind.
Nu har vi rigtig mange af tingene, men så er der jo også ting der skal forberedes til den kommende storebror.
Og det er nok ikke mindst ligeså vigtigt at have fokus på det.
På grund af elias's udsatte børnehavestart bliver det nok i september, samtidig som baby's ankomst.
Mange nye store ting for en lille (stor) dreng.




Vi prøver derfor at tage tingene lidt i etaper...
Vi var enige om at påsken måske var et godt tidspunkt at tage den ene side af tremmesengen.
Når baby kommer skal den jo arve tremmesengen og Elias skal ha en storebror seng.

Er i den forbindelse på jagt efter en junoseng, så hvis du kender nogen der kender nogen... der skal sælge en juno seng til rimelige penge... så sig endelig til:)




Elias hjalp selv med at tage sengeranden ud og skrue siden af.
Vi snakkede undervejs meget om at nu skulle han sove uden at rulle for meget rundt.




En stor dreng spiser chokolade i sin "nye" seng.

Vi var lidt spændte på hvordan det kom til at gå, men foreløbig 7-9-13 er det gået helt uden problemer.
Elias falder fint i søvn, og sover lige så længe som han plejer.


Og forresten apropo så se bare Elias's trøje.... "Jeg skal være storebror"

:)

Og i går var vi til en kønsscanning.
Elias skal ha en lillebror:)

3. marts 2012

Endelig



Jeg har læææænge ønsket mig en kitchen aid. Vores kokke ven siger godt nok at de ikke er så gode, men så er de da i hvert fald fine ;)
Og da min bror spottede den på udsalg måtte jeg ha den.
Højglans hvid, klassisk som jeg forhåbentlig aldrig bliver træt af.






Den anden dag bagte vi kanelsnegle.
Jeg lavede dejen i maskinen inden jeg gik ned for at hente Elias i vuggestue.
Da vi kom hjem havde den hævet som jeg aldrig har kunnet få dejen til at hæve før.
Gluten fibrene var tydelige, en fornøjelse at bage på den måde!

Glæder mig til at få brugt den igen og igen.



 

Det går fremad med haveprojekterne. Kartoflerne sætter spirer og tomatplanterne i vindueskarmen er allerede et par centimeter høje.

Nu pakker vi og kører til vestjylland.
Elias glæder sig til at besøge onkel wee og tante aaaaaan.
Og køre traktor......;)

God Week-end.

Bonusinfo: hvis i handler i Irma, så kig en gang ekstra på plastikposen. Elias har tegnet krusedullen nede i hjørnet som selvfølgelig forestiller..... en traktor!
På posen står der også hvordan man kan støtte børnecancerfonden:)

25. januar 2012

Puder, strik og Norlie


I week-enden fik jeg endelig syet puder.
Blomsterstoffet er fra ikea, stoffet med guldsmeden er fra stof og stil.
Puderne ligger ovenpå puffen med gæstedyner.

Er ved at spore mig ind på hvilke farver jeg er mest til i boligen.
Grå, sort, hvid, lilla og så råt træ.

Synes det er en ret fin sammensætning.





Week-enden bød også på et lille smut i ikea.
I "vores" ikea står der hver lørdag en blomsterhandler udenfor.

I lørdags havde de voksblomster.
Nydelige.

 


Jeg har ikke fået strikket så meget i det sidste.
Jeg er blevet snottet og det sidder og trykker i hovedet hvilket ikke indbyder til strik.
Og så er jeg også gået lidt død i ærmerne til min mariustrøje.
Ærmer er altså bare ikke mig!
Heldigvis er det ærme nr. 2.




Strikketøjet bagved er en hue jeg gik igang med mellem jul og nytår.
Mon ikke den snart fortjener at blive færdig.


I går var jeg til Norlie lagersalg.
Det var et rigtig godt lagersalg med masser af tøj og fine priser.
Anbefales!

Bukser, trøjer, en t-shirt, strømper, en skjorte og en enkelt hemmelig barselsgave røg med.
Lagersalget har sidste dag i morgen, så det kan stadig nåes
:)

God onsdag.

16. juli 2011

Ædda, bædda, flødekande!

 Når billederne er sat op sådan bliver det nærmest et freakshow!



Hver sommer er der villvin marked i Risør. Et forholdsvist stort marked med kunsthåndværkere fra hele norden.
Vi plejer at købe lidt hvert år.
Sidste år købte vi knapper.... i år blev det igen snella og petronella's stand der trak os til... det blev til øreringe med "ædda,bædda" . En norsk remse ala avra for laura.....





En flødekande blev det også til fra en keramiker fra oslo.
Passer fint til alle mine mano-krus :)


I aften skal vi pakke og gøre klar til afgang i morgen tidlig.
Der er dobbelt-tjekket med colorline, så vi nu er sikre på at der er en kahyt klar:)

25. maj 2011

Projekter... inspiration?


Ja, som sagt så er der jo udsalg på drops' uldgarn... så derfor har jeg planlagt en del projekter som jeg godt kunne tænke mig at ha' klar til vinteren:)





Koksgrå eskimo bliver til en poncho til en dejlig lille pige og klar længe før vinteren. Men mon ikke den sagtens kan bruges på kolde sommerdage og i efterårssolen?
Opskriften på ponchoen finder du her.




Lysegrå nepal bliver til hue og hals til mig selv :) 




Endnu mere nepal i koksgrå, lysegrå og lys blå bliver en stribet heldragt til Elias.



Alpaccaen har jeg faktisk ikke bestemt mig for hvad det skal blive til.... men er altid god at ha'.






Grå og petroliumsblå karisma skal blive til sømandstrøjer.
Line fra "husflidsskabet" sendte mig en opskrift som jeg har modificeret på for at få raglanærmer.
Opskriften er blevet skrevet godt og grundigt om, så måske jeg ligger den ud her (er vel ok når den er langt fra den originale?), hvis altså ikke den er helt hen i vejret.... må prøvestrikke først;)


Egentlig havde jeg også lyst til at strikke en grå sømandscardi til mig selv. Men kunne ikke lige overskue det da jeg stod i garnbutikken og det strømmede ind med folk og ekspedienten blev mere og mere svedende!
Måske bliver jeg også træt af at strikke med grå.... kan godt se at den dominerer.... men grå er et hit hos mig.


Knapper er kommet med posten fra england. Købt på ebay.

100 alm. og 50 farvede perlemorsknapper for ca 50 kroner....
Så har jeg også perlemorsknapper til resten af mit liv.:)


LinkWithin

Related Posts with Thumbnails