søndag 7. februar 2010

Dejlige søndag

Igår var en hård dag på alle måder. Den var kold, grå og så var jeg til begravelse ved min venindes mor som døde så tragisk...
Heldigvis så kommer der en søndag efter sådan en lørdag. Og i dag har været en dejlig søndag:)

I køkkenvinduet står løgene og blomstrer
I dag har vi fået ladet alle batterierne op, der er blevet vasket tøj og gjort klar til at jeg de næste par dage kommer til at være væk fra drengene fra 7.30 til 23.00 pga vagt...

Klappe, klappe symaskine

Jeg har fået lagt nogen bukser op som jeg købte for flere uger siden... Elias blev lidt bange for symaskinelyden, men da han fik lov til at se nærmere på den var der jo ingenting at være bange for! :)

Nå, det var bare sådan en!
Elias er blevet rigtig mobil. Han triller om på maven ligeså hurtigt som vi får lagt ham ned på gulvet og så begynder han ellers at åle sig rundt. Foreløbig kan han "kun" åle sig baglæns og så 360 grader rundt om sig selv. Men med de egenskaber kan man skam komme langt omkring og stole, borde, hjemmesko osv bliver undersøgt grundigt.



Man kan jo ikke se skoven for bare stoleben!










Det er altså bare spændende mor!

Efter vi er kommet hjem fra Norge er der flere af hans ting som vi kan se at han bruger på en helt anden måde. Aktivitetscenteret er blevet for småt til at han kan ligge under det som før, nu sidder han hellere ved siden af og piller ved alle tingene. Skråstolen vil han stadig gerne sidde og se på at vi bader, men ikke tale om at han vil læne sig tilbage i den! Nej nu sidder han med rank ryg og følger med...




Hvad siger du? Er det ikke meningen man skal sidde sådan her?


Vi er begyndt at tage ham mere og mere med ud i køkkenet. Idag fik vi ryddet den nederste skuffe så han kan have lidt legetøj der, men vi fandt hurtigt ud af at han stadig er aaaaalt for lille til at nå op i den.







Han sidder så fint på køkkenbordet og kan godt li at følge med i alt det vi laver.





Nu skal jeg da lige ordne persillen for dig mor



Og ja, vi har godt hørt noget med at små børn under 2 egentlig ikke skal se fjernsyn osv, men altså Elias er helt vild med det nogen gange. Her bliver der set på pingu sammen med far (som synes det er ligeså sjovt som Elias ;))





Se far, Pingu har en pude på numsen!




Efter aftensmad og et bad så var det på tide at komme i seng... Så håber vi bare at Elias sover godt på trods af den 1. tand som nu er brudt igennem (men stadig for lille til at tage billede af)





Stemningsbillede fra Elias's nye rum












søndag 31. januar 2010

Ammestop

Det var så det, det var det hele.... amningen er færdig, slut, finale, bum! Det var ikke sådan her jeg havde forestillet mig det, overhovedet ikke...
Men idag måtte jeg indse det, der er bare ikke nok mælk i brysterne længere efter at Elias er begyndt med at få flaske i de timer jeg er på sygehuset hver dag. (og tør slet ikke tænke på når jeg begynder på vagterne og ikke kommer hjem sent på aftnen)
Så nu er Elias et fuldt ud flaskebarn. Så må vi se hvordan det kommer til at gå for brysterne... hvis de bliver for spændt må jeg malke ud med pumpen... og måske jeg kommer til at lægge Elias til sådan bare for hyggens skyld :)

Det er lidt tomt nu, for amningen har fyldt så meget i min tid hjemme på barsel.

Helt fra fødslen hvor Elias suttede som en gal men ikke fik ordentlig fat så jeg måtte bruge ammebrikker og sundhedsplejersken spåede min ammekarriere som ikke eksisterende (ha!, jeg klarede over 7 måneder alligevel;)),

den efterfølgende måned hvor den ene ømme sprække afløste den anden på brystvorterne og tårerne trillede hver gang Elias blev lagt til,

morgenen hvor jeg vågnede med infektion og espen straks blev sendt i byen efter en pumpe,

angsten for ikke at have nok mælk hvilket resulterede i indtag af masser af vand, mandler i store mængder, ammethe og hvidtøl!

nætterne hvor jeg faldt i søvn oven i en diende Elias,

dagene hvor vi måtte blive hjemme fordi vi havde øgedøgn og jeg næsten ikke nåede at pakke brystet væk før Elias var sulten igen,

alle turerne vi har været på og rejserne til norge hvor jeg har været så glad for at jeg ammede så vi altid havde mad klar,

da vi var på hyttetur og Elias fik så høj feber at det eneste han orkede var at blive ammet

og alle timerne hvor jeg har holdt ham og strøget ham over håret imens han suttede sig mæt og tænkt på hvor fantastisk han er...

Ja på trods af alt det hårde arbejde, så har det været det hele værd.

Amning RIP :)

mandag 25. januar 2010

Trip-trap farve?


Vi har været så heldige at arve en trip-trap stol.
Den er sådan helt almindelig lakeret træ, så jeg har lyst til at male den.... spørgsmålet er så bare hvilken farve? Det "nemmeste" ville jo være bare at male den hvid... så passer den til alt det andet ;)
Men måske kunne det være fint med lidt farve... hvad med lys grå? eller måske dueblå?
Hvis Elias havde været pige skulle den helt sikkert ha været lilla!:)
Hvilken farve synes du stolen skal males i?
Godt at vi har fået en handy sitt af mormor og nis som vi kan bruge indtil vi får bestemt os ;)

Fars første dag på barsel

I dag havde Espen første dag alene med Elias. Jeg skulle først møde kl 9.... dejligt at være hjemme hos dem den første morgen og hjælpe espen igang :)
Her er Elias klar til morgenmaden: "Mener du virkelig jeg skal spise det der far?"

"Okay, så lad mig smage på det da...."



"uhm... godt!"



Så sjovt er det når man er alene hjemme med far.... tror mine 2 drenge har hygget sig!
Espen klarede det bare rigtig godt, og det var skønt at komme hjem til smil. Oven i købet fik espen elias til at tage flaske som han ellers har nægtet.... jeg bliver mere og mere overbevist om at det var rigtigt at begynde på studiet igen nu i stedet for at tage et halvt år til på barsel.




Bøgerne jeg bestilte i november kom med posten for 2 uger siden, men var blevet leveret hos naboen. Idag fik espen dem, og både han og Elias fik set dem igennem inden de skal pakkes ind igen og sendes videre... De er helt fine, men er ikke 100 % tilfreds så tror ikke jeg vil bestille derfra igen.





fredag 22. januar 2010

Elias 7 måneder på hyttetur

Igen i år var vi så heldige at få låne en hytte af et vennepar til espens forældre. Vi havde inviteret et vennepar som også har barn, så alle kunne stå tidligt op og tidligt i seng ;) (se Idas blog med deres billeder fra turen her : www.imittlillehus.blogspot.com/2010/01/hyttetur-2010.html )
Denne fine udsigt mødte os hver morgen fra spisebordet.... En stor kontrast til lejligheden midt i århus!

Og man kan ha så mange planer.... vi havde jo invisteret i pulk, pakket alle ski, uldtøjet var nyvasket... intet skulle stå i vejen for en hel uge med turer ud i det fri! Joda... Stakkels lille Elias blev syg :( Faktisk rigtig syg... jeg havde (selvfølgelig) børnepanodil med, men da temperaturen kom op på 40,2 måtte vi kapitulere og ringe til den lokale læge som gerne ville se på den lille varme gut. Staklen havde højt crp = infektion i kroppen, så vi fik antibiotika med tilbage til hytten og kunne bare vente på at han skulle blive frisk igen....inde i hytten....

Så her foran pejsen blev det meste af tiden tilbragt, men det er jo heller ikke så dårligt det :)


Vi bagte selv brød som blev sat til hævning på pejsen. Vi bagte også snobrød i den og grillede pølser og skumfiduser.... Dejligt med pejs!



Den næstsidste dag lettede feberen og vi kunne endelig tage Elias med ud i pulken.




En træt dreng i pulken...





Og en glad mor der endelig kom ud af hytten ;)














Espen og Elias i fuld fart ned af bakken.... på et tidspunkt kunne jeg høre høje råb, og så var det ellers bare at komme ud af sporet så de kunne overhale!










Til sidst skulle hytten så vaskes inden vi kunne vende tilbage til Risør. Elias sad i sofaen og holdt øje med at vi gjorde det ordentlig ;) Trøjen han har på er en af dem jeg selv har strikket, nu hvor jeg har fundet den frem får jeg lyst til at strikke nogen flere.... Opskriften har jeg fundet her:

http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=b14&d_id=13&lang=dk



video

Bliver nødt til at vise en film som afslutning.... De store drenge skulle ud og hoppe i sneen foran hytten....selvfølgelig :)

Vi havde en rigtig god hyttetur på trods af sygdom. Tusind tak til Ida, Jan martin og Leah for at i ville være med.... vi koste oss skikkelig:)


fredag 15. januar 2010

Tak Kiwi!


Hurra for kiwi.... lige nu er det ikke bare hver 4. pakke bleer gratis, men hver 2. pakke!!!
Vi har hamstret....;)

torsdag 14. januar 2010

Elias's eget værelse

Når vi kommer hjem fra Norge skal Elias få sit eget værelse. Det er længe siden vi begyndte at tænke på hvordan vi skal få det ordnet... vi glæder os:)
Espen har målt og har tegnet plan over hvordan møblerne skal stå...
Jeg skal sy nogen mørke gardiner til altandørerne og glasdørerne ind til stuen.
Men vi skal jo også ha lidt på væggene.... Vi har lyst til at ha' disse biler. Enten må vi lave en skabelon og male dem på væggen, eller også så ender vi op med at købe wallstickers her:

Related Posts with Thumbnails