3. april 2010

Baeremeis og sand

Idag skinner solen, så vi greb muligheden og skyndte os afsted på tur da Elias vågnede fra formiddagsluren.

Bæremeisen blev allerede afprøvet i onsdags.
Ser ud til at både espen og elias synes den er helt top.




I torsdags prøvede vi en lille tur ud i friområdet udenfor farmor og farfars hus.
Godt med en kort tur lige udenfor huset for at se om elias ville acceptere at sidde på ryggen. Det gik rigtig fint:)





Idag tog vi så ned til vandet for at nyde påskesolen.






Leah og jan martin var med. Leah synes at "lisas" er rigtig sjov og elias nyder at lære hvordan man skal lege, synge osv. De to skal nok få meget glæde af hinanden efterhånden som de vokser op.





Elias rørte ved sand for første gang.... Han syntes det var noget underligt noget til at begynde med, men efterhånden blev han mere og mere modig og til sidst begyndte han at smage på det..... nam nam!





Hvem er det der ligger ovenpå den pind jeg skal ha fat i her da?






Efter vi var færdig med at grille pølser, lege med sand og vand og spise kvikk lunsj gik vi en tur igennem skoven







Og kom ud til svaberget ved havet








Det er så utrolig fint i norge!
Håber I også er kommet ud i det fine påskevejr:)










2. april 2010

Kjekkasgenser faerdig og foedselsdag

Så blev "kjekkasgenseren" også færdig (også, fordi sømandstrøjen også er færdig, men elias gylpede på den 10 min efter han havde fået den på, så har ikke fået taget nogen billeder... men der kommer nok et indlæg;)).
Kjekkasgenseren strikkede jeg efter denne opskrift. Jeg valgte garnet "lucca fino" i en æggeskals hvid. Garnet er 100 % merinould og trøjen blev super blød og luftig... perfekt til sommeren. Jeg måtte justere lidt i opskriften, for jeg strikker stramt, så det blev til en pind str 4,5 og så 1 1/2 gange maskeantallet i opskriften. Der gik helt præcist 100 gr garn til trøjen, tror jeg havde 30 cm garn tilbage da knappen var syet i.


I fuld størrelse. Den er strikket i str. 2 år, dejligt at ha nogen trøjer som bare venter på at elias vokser sig større.
Der er mange minder i trøjen. Begyndte på den i sommers lige efter vi havde fået elias. Der hvor vi bor føler vi os ikke trygge ved at lade Elias sove alene udenfor, så når jeg gik tur med barnevognen tog jeg strikketøjet med, så hvis elias faldt i søvn kunne jeg sætte mig ved siden af barnevognen og strikke imens elias tog en god lur.
Var gået istå efter at ha strikket kroppen og det ene ærme, men nu da jeg har lært mig "den magiske løkke", så var det jo bare at gå igang med det sidste ærme og kraven, det tog da også kun en færgetur og en aften, så var trøjen færdig! :)
Egentlig skulle halsen være syet helt til på det lille stykke foran, men jeg følte at åbningen blev aaaalt for lille til elias's ikke helt så lille hoved, så efter rådføring med svigermor blev det til en knap i den ene side.


Og syede kraven fast i den ene side så der alligevel er "lukket" på brystet



Nu skulle der være nok plads til at elias kan få den over hovedet.




Det er ingen sag at blive 60 når bare man er farfar!;)
Idag er det farfars fødselsdag. Vi skal fejre 60 år med familie og god mad (som indebærer elgsteg, kantarel sauce og uendelig mange kager.... mums)






31. marts 2010

Marius-troeje

Vi ankom til norge i nat efter en lidt hektisk tur med lamper der pludselig lyste med advarsel, missionen med at få elias til at sove på en lettere fyldt færge og så regnen som aldrig sluttede med at sile ned!
Her til morgen fandt farmor en pakke frem til Elias:
En lille marius-model
En marius trøje! Med dertil hørende bukser og hue....det er så fint!
Det er strikket i str 2 år, men altså ikke en elias 2 år.
Huen må vi bruge nu før den bliver for lille og bukser + trøje passer nok når sommeren slutter.
Han bliver så fin:)
Uhm, og den smager også godt!
Jeg tror ikke der findes en eneste nordmand der ikke kender til marius trøjen, men for de danske læsere følger her en lille wikipedia:
Den traditionelle marius-trøje strikkes i farverne mørkeblå, rød og hvid. Man mener at mønsteret stammer helt tilbage fra 1920-tallet.
Håndstrikkerettighederne kom i 1953.
Trøjen fik navn efter marius eriksen, en såkaldt "skisjamør" og filmstjerne.
Idag har trøjen fået sit comeback og står på ønskelisten hos mange.
Man kan til og med få en mariusbody (som vi faktisk ville ha købt da vi var i oslo hvis de havde haft Elias's størrelse)
Og nu er Elias så den heldige ejer af et komplet sæt i en lyseblå variant.


Snakker du om mig?
Vi tog straks huen i brug da vi var ude og handle ind til påsken her til formiddag. Det ser ud til at Elias også føler sig ret meget med på moden med den på:)

30. marts 2010

Glad og lykkelig

Endnu et uskarpt billede, hvornår får jeg mon købt et nyt kamera?
Efter opfordring herfra vil jeg nævne fem ting som gør mig glad og lykkelig:
1) At jeg har fået Elias (og at jeg har fået ham sammen med espen:))
2) At jeg snart er færdig som læge og at jeg føler jeg i kraft af mit arbejde kan gøre en forskel.
3) At påskeferien er lige om hjørnet
4) Chokolade
5) At jeg kan surfe ubegrænset med min nye mobiltlf.
Det var det, stort som småt (;))
Nu skal der bare pakkes og så drager vi mod norge til farmor og farfar, påskesol og ferie:)

Elias er så klar til ferie:)


29. marts 2010

Nyt navn

Synes bloggen trængte til et nyt navn. Nu er vi jo ikke længere på vej fra 2 til 3, men er blevet 3 for snart (!) et år siden.
Jeg har længe gået og tænkt på et navn..... det er jo vigtigt altså!
Men har ikke kommet på noget jeg sådan rigtig synes der passede. Skulle det være noget med Elias, noget med strik og andre krea ting, vores relation til norge osv.
Til sidst var jeg ved at gi' op, syntes ikke at jeg fandt det helt rigtige....
Og så kom det til mig.... de små ting.... for det er jo dem der tæller...
Så kan alt det andet være lige meget...
Og apropo, så vil jeg nå at være sammen med Elias 10 minutters tid inden jeg ræser afsted igen til næste punkt på en dagsorden der har budt på klinik på det ene sygehus, blodprøvetagning på det næste sygehus, pakning og forude venter et møde og endnu flere pakkerier.
Påskeferien begynder i morgen :)
EDIT: ER DER NOGEN DER VED HVORDAN JEG ÆNDRER NAVNET SÅ DET ER DET NYE NAVN DER VISES HOS ANDRE DER HAR MIN BLOG I DERES BLOGLISTE?

28. marts 2010

Denne må jeg bare strikke!

Der er kommet nye babyopskrifter inde hos garnstudio og se lige her...
Den bliver jeg da nødt til at strikke.... så fin!
Har for et stykke tid siden bestemt mig for at den næste trøje skulle være med raglan ærmer, men denne har jo rundt bærestykke... men men ideen med raglan ærmerne var at jeg skulle slippe for at sy ærmerne på og det undgår jeg jo også med et rundt bærestykke.
Meeeeen, allerførst skal sømandstrøjen jo være færdig, og så trænger Elias altså virkelig til nogen nye strikkede strømper (som jeg har en ide om at "male" skridsikre under bunden så han trygt kan begynde at rejse sig op) og så skal jeg strikke denne trøje som jeg har fået opskriften til af siren.
Så mange projekter, so little time!
Godt det snart er påskeferie:)

27. marts 2010

Ej sikke lej

Brunt nutty fra ej sikke lej
I torsdags var jeg til ej sikke lej lagersalg sammen med to mødregruppemødre. Vi kom 35 minutter før de skulle åbne, og der var der allerede en god kø. Men der kom bare flere og flere til, og til sidst tror jeg køen var i hvert fald 200 m lang!
Vi kom ind rimelig hurtigt og fandt mange lækre sager. Jeg havde bestemt mig på forhånd for at gå efter det brune nutty som jeg synes er såååå fint.

Elias prøver bukserne på
Det var nogen ganske fine priser og jeg kom ud med 12 stykker tøj for 695 kroner. Det er da billigt!

Elias godkender tøjet
Her bagefter kan jeg se at det hele er nutty i forskellige farver.... men det er altså også fint!;)
At mor her så mistede overblikket fuldstændig og kom hjem med duplet af brune nutty bukser i str 80 er en helt anden snak! (De er allerede solgt videre heldigvis)



24. marts 2010

Den magiske loekke.

Her snakker vi ikke om danmarks statsminister.... nej laaaaaangt fra ;)
Jeg er nu nået til ærmerne på sømandstrøjen til elias. For noget tid siden fandt jeg et link til hvordan man strikker rundt uden at bruge strømpepinde, så det skulle prøves. Efter lidt begynder vanskeligheder og flere gange repeat af denne video, ja så susede pindene derudaf og det første ærme blev hurtigt færdigt. Er rigtig tilfreds med teknikken som kaldes "den magiske løkke". På de små ærmer har jeg brugt 2 løkker.
Så nu er det slut med at købe strømpepinde i diverse størrelser.


I aften kommer gowry til strikkeklubben, så der skal der strikkes videre på ærme nr 2 og så er trøjen jo straks færdig:)

20. marts 2010

9 måneder: Klapvogn, kop og kravleri

Så blev Elias 9 måneder.... og selvom det er en kliche så har tiden bare fløjet afsted og 1 års dagen rykker nærmere og nærmere.
Idag regnede det, men ud på tur skulle vi altså. Så det blev en tur ned til byen i klapvognen. Ja nu har vi ingen barnevogn længere, kun klapvogn.
Sådan er det altså når man er 9 måneder:)

Elias øver sig med den nye kop. Vi blev så bekræftet i at han ikke selv kan styre det der med at drikke endnu (= vand ud over det hele), men han synes koppen er helt top. Sikke meget larm sådan en kan lave!



Han er begyndt at løfte numsen, men har stadig ikke brudt koden med både at stå på knæene og bevæge benene skiftevis fremad. Nogen gange får han lavet nogen hop så han nærmest ligner en frø. Andre gange går han i gulvet med næsen først. Det er altså ikke nemt med sådan en krop man ikke er helt fortrolig med.





Alting har en ende... Elias har en god en!




Strikkeklub

Jeg har lavet en strikkeklub sammen med gowry (en af mine gamle gymnaseveninder som også læser medicin her i Århus). Der blev man så lige 10 år ældre og vi hedder officielt bedstemor 1 og bedstemor 2!
Gowry kan ikke strikke.... eller det vil sige hun kunne ikke strikke.
Den første gang vi skulle strikke sammen var da casa de jordbrovej pludselig blev ramt af omgangssygen, så gowry måtte hurtigt flygte... Men her 2. gang, ja der blev der lært at strikke vrang, ret på den rigtige måde og slået masker op til et par strømper.... Og se så bare her:



Dette skal blive til strømper engang...
Nu strikker gowry derudaf og glemmer åbenbart helt at tage til fredagsbar (?!?)
Glæder mig til at se gowrys fremskridt til næste "klubmøde" (og at se nærmere på den rib der der rent ud sagt ser lidt tvivlsom ud gowry ;))
Se desuden gowrys blog for flere billeder af de vidunderlige 1. par strømper i strikkekarrieren.
Til sidst skal det da lige siges at hvis der er nogen der går med en bedstemor gemt indeni , så er det bare at joine bedstemor 1 og 2. :)

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails