Elias blev døbt d. 25/10- 09 i venø kirke ved struer. Det var en rigtig flot efterårssøndag med både sol, regn og smukke farver på træerne. Her er de stolte forældre udenfor kirken.
Elias med forældre og fadderne: Flemming, Dag og Erik.
Og begge hold bedsteforældre...
Festen blev holdt hjemme i mormors hus. Om lørdagen havde vi tømt hele stuen for møbler og sat et vinkelbord op hvor der lige nøjagtig var plads til alle 23. Der var pyntet op med blomster, lys og flag (både norske og danske :)) Maden bestod af forret, buffet og stort kagebord uhm...
Efter Elias havde fået sin første søvn i dåbskjolen fik han lov til at tage den af. Det er min og min brors gamle dåbskjole (som engang var min mors brudekjole).... den blev så fin med det turkisblå bånd i.
Da Elias vågnede igen gik han på tur fra arm til arm.... dejligt med mange at lege med:) Her er det farmor og farfar der er med på sjov...
Til alle jer der var med: tusind tak fordi i kom og var med til at gøre dagen lige som vi havde ønsket os. Det var en rigtig, rigtig dejlig dag som vi vil glæde os over længe.
Og tak for alle de flotte gaver vi fik (og ja, til jer der ikke har hørt det så fik elias sine første slalomski... så er det bare at komme igang med træningen!)