30. august 2010

Vinderen er...

Så oprandt dagen hvor vinderen af min give away skulle findes..... da da da daaaaaaaaa


Overvældende mange kommentarer: 64!!!! Sikke mange sedler der var, mange havde 3 og 4 lodder.
Tusind tak til alle jer der ville være med, jeg har opdaget mange nye og spændende blogger (bloggs, hvad hedder blog egentlig i flertal?)


Alle lodderne blev lagt i Elias's puttekasse













Og så prøvede jeg at få Elias til at finde vinderen... lettere sagt end gjort.
(Har brugt det meste af aftnen på at få videoen fra mobilen og over på pc'en, men lorte teknikken gjorde at jeg måtte filme filmen på mobilen med kameraet... resultat: Lidt hyggelig billedkvalitet som en film fra 70'erne med et forfærdeligt soundtrack;))

Anyway, som i kan se på videoen fandt vi en vinder:







Julia aka The Vintage Hausfrau
Tillykke, tillykke, tillykke..... Send mig straks en mail med skostr. farveønske og din adresse så tøflerne kan finde vej til dig. (kathrineiskotland@yahoo.com)
Ih altså... nu er det helt tomt, dette er absolut ikke min sidste give away:)


29. august 2010

Mere fiasko!

Endnu et indlæg i serien om ikke-perfekte ting fra min hånd (for bliver jo bare nødt til at indrømme at det er langt fra alt der lykkedes).
I min hækleiver tænkte jeg at næste projekt udemærket kunne være en bold... det kunne jo ikke være så svært vel?
Well.... den er jo også meget pæn tæt på men....

Det er jo ligesom ikke helt en bold vel? Nærmere en tyk, aflang pølse....
Hæklede endda efter en opskrift og det hele!
Jeg har stoppet den med vat med et kinderæg indmad med 2 bjælder i. Det er helt med vilje at den sidste snor ikke er hæftet... så er det meget nemmere for Elias at svinge rundt med den når nu den ikke kan trille :)
I dag var det så også min aller sidste ferie dag, og vi har fået slappet af, fodret ænder, gjort rent, vasket tøj og været lidt mærkede efter festen i går (var til indflytterfest og havde barnepige... det gik bare sååååå godt og vi nød det sååååå meget :)).
Så nu er vi klar til hverdagen... kom an!
I morgen er det jo også trækningsdag i min give away, så det er ved at være sidste chance for at deltage...
Rigtig god søndag aften

26. august 2010

Her kommer vinteren....

Lad os bare indse det.... sommeren er ovre, nu er efteråret her og snart kommer vinteren.
Glæder mig egentlig lidt til koldere tider, og synes det er hyggeligt at strikke strømper, huer og vanter igen og gøre hele banden klar til frostgrader.
Denne vinter tænkte jeg at jeg skulle ha mig et par filtede vanter. Før sommeren købte jeg noget uldgarn hos http://www.123knit.dk/ . Fandt en opskrift hos garnstudio og begyndte at strikke...


Nydelig gammelrosa farve

Her mangler der kun en tommel på den stoooore vante





Klar til en tur i vaskemaskinen




Færdig, filtet og fiasko! Den blev jo slet ikke mindre, jo måske i længden men ellers.... og den er så stor at den falder af hvis mine arme hænger ned (og det gør de jo for det meste). Så dette er en ommer, og jeg er allerede igang med at komponere det maskeantal og antal pinde der passer til min hånd og garnet.



Indtil de er færdige og mens vi stadig venter på vinteren kan man jo passeligt nyde ingrid olava's version af "her kommer vinteren"

Nydelig!








22. august 2010

Ha det....... week-end.

Det er allerede søndag, og klokken nærmer sig sengetid med stormende skridt for en småbarnsfamilie som starter dagen (for det meste) kl 5!
Vi har nydt week-enden på trods af feber, hvad vi tror er nye tænder på vej og en dreng der er TOTALT mor-syg. Alt den mor-opmærksomhed han ikke får i vuggestuen skal han åbenbart nå i hans vågne timer herhjemme, så det er ikke meget jeg får lov til at gøre alene... ja faktisk ingenting... og det er en energi-sluger.
Men ja, alligevel har vi altså hygget og nydt vores dreng. Jeg tror det med at Elias startede i vuggestue kom til hårdt på, selvom vi jo har haft laaaaaang tid til at vænne os til det.
"Tror du vi bare har haft ham til låns og nu har "de" taget ham tilbage?", og "tænk nu har Elias sit helt eget liv hvor vi ikke kan følge med i hvad han laver hvert eneste minut" er ting vi siger til hinanden... Vi savner ham altså lidt.




I går hældte vi alle plastikboldene ud i sengen og Elias fik sig et lille bolde-bad.
Først syntes han det var mægtig skægt at bade nede i sengen, men så fandt han ud af at det da var meeeeget sjovere at kaste boldene ud af sengen!
Heldigvis er vi to mod en, så vi klarede at holde trit med at kaste tilbage:)
I morgen er det mandag, og så står den på vuggestue, for idag har der ikke været skyggen af feber, og humøret begynder også at vende den rigtige vej.
Så mon ikke der bliver tid til besøg, the og måske lidt syning i morgen?
Krydser fingre;)

Haeklede klude

Det er et stykke tid siden at jeg blev færdig med disse klude til køkkenet, så nu skal i få billederne:)
Faktisk hæklede jeg dem i sidste uge hvor Elias jo startede i vuggestue. Kludene er super gode i tider hvor man skal være klar til at smide hvad man har i hænderne uden at huske hvor man kom til osv.
Jeg fulgte veronica's opskrift.... det er lige til at gå til, selv for en hækle-nybegynder:)

Dog havde jeg faktisk lidt svært ved at få kanten lige, og det første stykke af den første klud blev da også trevlet op igen fordi jeg vidste at jeg ville irriterer mig grusomt over det hvis jeg ikke gjorde det ordentligt!;)
Sig til hvis det også volder problemer hos dig, så kan jeg lave en diy;)



21. august 2010

Naar katten er ude....

....så danser musene på bordene!
Så da elias var i vuggestue i går, og espen på arbejde, så allierede jeg mig med underboen og kørte ud til stof og stil.
Jeg har bestemt mig for at prøve at sy lidt til elias igen, selvom jeg egentlig havde opgivet og givet alt mit stof til min mor.

Der var masser af lækkert stof derude, selvfølgelig savlede jeg mest over alt det i tøsefarverne, men altså... elias kan jo ikke rende rundt i lillae bukser vel? Så det blev til 2 forskellige slags blød denim, smalt mælkedrengestrib, noget trykt mørkegråt bomuld, rib til at sætte i livet, klarblå velour og så lidt tøsefarver ifa karens retrostof og nogen patchwork stykker.
Og så alt det løse ikke? Mønsterpapir, nåle til symaskinen, tråd, knapper, bjælder, lynlås osv osv.

Købte også noget bomuldsgarn. Har planer om en flagranke og så skal der laves nogen flere klude (skal nok vise billeder senere).


Nåede også lige at hive et stykke rød/hvid ternet stykke stof med. Det skal på låget af det hjemmelavede syltetøj. (Lavede jo både hindbær og solbær syltetøj i lange baner da vi var i norge).




Idag var drengene så på tur for at købe nogen bil-dele til espens veteran boble, så jeg nåede at tegne et mønster til bukser af.





Posebukser i str. 2 år fra minikrea. Så håber jeg de har lidt bedre pasform end elsebeth gynthers som bare bliver alt for brede til Elias.
Nu må jeg bare vente på en mulighed for at få syet lidt. Er stadig lidt i tvivl om min symaskine er sådan lidt halvt-fungerende eller om den bare skal smøres. Og så ved jeg ikke om Elias skal i vuggestue på mandag, han har nemlig feber og går rundt og tager sig til ørene, så måske har han fået sig endnu en omgang mellemørebetændelse. Øv bøv, mon der er lang kø ved vagtlægen i morgen tidlig?
Fortsat god week-end i hvert fald:)




20. august 2010

Tagget i 10 ting....

Jeg er blevet tagget af gowry til at nævne 10 sandheder om mig selv, eller var det hemmeligheder... well det er vel næsten potato/potato.
1: Jeg har et spil på min mobiltelefon som jeg bare ikke kan lade være med at spille selvom jeg egentlig ikke har tid til det. Og jeg spiller det hver gang jeg venter, imellem operationer, på bussen, reklamer i filmen osv osv.
Ludoman? Måske...
2: Inspireret af ovenstående kan jeg fortælle at jeg ALDRIG spiller lotto, det er spild af penge. Til gengæld er jeg så mormor at jeg spiller klasselotteriet og her har jeg faktisk vundet lige så meget som jeg har spillet for.
3: Kan ikke så godt li regn, men eeeeelsker sne
4: Er ofte meget lidt fotogen på billeder. Både med ansigtsudtryk og kropsholdning er der noget at arbejde på ;)
5: Jeg har læst til læge i mange år hvor jeg ikke var sikker på at det faktisk var lige det jeg ville være.... og havde en lille smule dårlig samvittighed fordi jeg måske optog pladsen for en som virkelig ville.... men nu er jeg sikker:)
6: Jeg har meget små fødder.... en str. 36, nogen gange 35! Er det flovt at købe børnesko når man er voksen?
7: Da jeg var lille pillede jeg bussemænd og klistrede dem op på tapetet inde i min "hule". Stakkels mor.... undskyld!
8: Synes det er så pinligt når voksne skændes og råber af hinanden fx. nabo stridigheder , road rage osv.
9: Er kontrolfreak deluxe, og det mindste rod, både i hovedet og udenfor hovedet, er for meget rod!
10: Jeg går stadig med mine ammebh'er her over et halvt år efter jeg er holdt op med at amme! Måske jeg skulle shoppe lidt nyt undertøj? ;)












Til sidst et billede fra min læsemakkers bryllup (jaja, nogen tager tingene i den rigtige rækkefølge).... se bare hvad jeg mener....

19. august 2010

Til salg og oprydning

Billedet er lånt lige her
Vores soveværelse har længe fungeret som roderum! Lige siden elias fik sit eget værelse har alt der er blevet tilovers bare blevet stablet ind på hver en lille cm2 rundt om sengen.
Men nu skal det være slut, nu skal vi ha' det til at ligne et soverværelse igen.... tror at man nu får den bedste søvn når man ikke har så meget rod omkring sig.
Så derfor har vi en hensvik reol (fra ikea in doubt;))som er magen til den på billedet over til salg. Kan ikke huske nyprisen, men den sælges til 150 pp.
Den er rigtig fin og elias har tremmesengen som passer til, men der er ikke plads til reolen inde på hans værelse, og på soveværelset rummer den kun synligt rod som er alt for nemt for små barnehænder at rive ned og sprede ud over det hele!
Derfor er den nu til salg.


Billede fra ikea
I stedet har vi allerede købt 1 af disse kommoder, og endnu en skal købes til den anden side af sengen. Ned i skuffen og ude af sind. I Like!

17. august 2010

Vuggestue update

Der er lidt stille her. Det er altså bare fordi at vi koncentrerer os meget om det her vuggestue halløj. Billederne er fra Elias's første dag.... den var lidt kaotisk, der var barnegråd på stuen fra vi kom til vi gik... puha, alligevel klarede elias det rigtig flot. Han syntes der var rigtig meget spændende legetøj og at de store drenge er seje! I dag har situationen på stuen været meget bedre og elias var alene med gokkerne i lidt over 1 time imens moren sad på personalerummet og hæklede (i ægte gokke-ånd!);) Da jeg skulle gå sagde jeg "elias", fik øjenkontakt med gutten og "mor går nu, hej hej" og vinkede... gutten så ikke moren vinkede, han var allerede tilbage ved legetøjet!
Det eneste tidspunkt hvor drengen græd var da han skulle tilbage til sin mor! Ja, ja... der var da vist en der var klar til vuggestue start der!


Fedt! I vuggestuen kan man køre med biler og se ud af vinduet på samme tid!




I morgen skal moren gå hjem efter hun har afleveret og elias skal være der et par timer...
Det bliver sikkert lidt underligt at komme hjem til en tom lejlighed.... men elias kommer sikkert til at elske det!;)

Og jeg må bare vænne mig til tanken og huske at nyde min alene-fri-tid inden studiet starter.
Har da også nogen projekter, og på fredag skal jeg prøve at nå en tur i stof og stil med min laaaaaange handleliste.





15. august 2010

Klar, parat, vuggestuestart

Idag er sidste feriedag. Så vi forbereder os.... Alt der hedder barsel er slut og vores lille boble skal sprænges. Bliver lidt underligt at både mor, far og elias skal afsted og ud af døren om morgenen.... hver morgen! Puha.... Vi kommer til at værne om week-enderne som høge!

Så nu var det vel på tide at få strøget de navnemærker i som jeg bestilte inden sommerferien?
I går havde vi mødregruppen på besøg (hvor alle de andre har haft deres institutions debut, hold da op institution er da er ret grimt ord hva'?). En af mødrene spurgte: har du meget tøj? Du får brug for meget tøj! Og ja jeg synes da at jeg har meget tøj, men altså hvis ikke er det jo en god mulighed for at shoppe lidt.... :)

Må her bare nævne min kærlighed til mærket wheat. Skønt klassisk børnetøj, ikke så mange ufo'er, lyserøde køer eller hvad de ellers trykker på tøj i str. lille.

Og siden vi kom hjem fra ferie har de haft udsalg, så det er blevet til flere besøg;)



Strygemærkerne er købt her

I hvert fald så er alt nu mærket... selv de små brune sandaler har fået navn i. Føler vi er klar.....

Er meget spændt....Nogen gode råd her på falderebet?



13. august 2010

Barnevognsvimpler

Jeg er jo blevet grebet af hækle-bølgen.... og faktisk har jeg nogen gange svært ved at få begyndt på strikketøjet fordi det er så meget mere overskueligt at hækle!
Et par i andelsboligforeningen hvor vi bor venter sig en lille pige. Jeg har brugt karens opskrift på vimpler og vupti var der kreeret et lille stykke barnevognspynt/underholdning på en aften! Effektivt ja:)


Vimplerne er hæklet sammen med fastmasker i vimplerne og 1 luftmaske imellem. I hver ende har jeg fæstet en træclips så det er let at sætte den fast på barnevognen. Træ-clipsene har jeg købt her med fri porto. Købte nogen ekstra for har planer om nogen hæklede suttesnore --- Elias kunne godt trænge til nogen nye.



Helt sart rosa, lyng og mørk lilla burde give lidt kontraster til de små babyøjne. Håber der kommer lidt bevægelse i dem ved vognens rullen, så bliver de jo ekstra spændende at se på.

Nu skal der bare pakkes ind og gives.... skønt!




Ordning

Billedet er lånt fra www.ordning-reda.com
Den anden dag var jeg ude og shoppe barnedåbs outfit til min venindes lille eva-pige. Inden jeg mødtes med de to shoppe-inder løb jeg igennem magasin og selvom jeg virkelig prøvede at ha skyklapper på, så faldt jeg alligevel i ved ordning og reda afd. Nye lækre notes-bøger i lilla læder... sådan en måtte jeg bare eje!
Så nu er det slut med en masse løse sedler og løse tanker med ideer, nu skal de skrives ned. Har allerede en huskeliste til stofogstil indkøb, hækleopskrifter på sekskanter, vimpler og klude (og skitser til hvad jeg skal gøre med dem...)og bagerst står der streger for hvor mange gange (masker) jeg har taget ind på strikketøjet...
Siderne venter bare på at blive fyldt med ideer!
Sig mig... hvad gjorde jeg før?

11. august 2010

Puder til Elias

Så blev jeg også færdig med puderne til Elias. Det er ikke bare bare når man bor i lejlighed og symaskinen hamrer som et tærskeværk (hvis der er noget der hedder det, men det lyder som noget der larmer). Ikke aktuelt at sy når barnet sover i rummet lige ved siden af og der er minus lydtæt. Så det endte med at puderne blev syet mens elias sad på skødet af far og så både spændt og skræmt ud.

Patchwork forstykkerne syede jeg da vi var på ferie i Norge og jeg var til en syaften hos ida. Hun delte snilt ud af hendes stoffer, så jeg fik syet 2 stk af 9 firkanter til puder.




Ida havde skærebræt og kniv til at skære med så det gik som en leg og synes selv at jeg fik nogen meget fine skarpe kanter som passede perfekt sammen.

Puder til fyld købte jeg i ikea, og havde egentlig også købt noget stof der til at sy bagsider af, men orkede ikke alt det med lynlås osv, så da jeg fandt 2 stk af ikeas billige hovedpudebetræk til omkring 5 kr pr stk, så tog jeg den nemme løsning og syede patchwork forstykkerne på dem. Da jeg ikke gad at sprætte op blev betrækkene lidt mindre end de egentlig skulle være, men det gør ingenting.... jeg vil helst have mine puder faste!
Det er eneste jeg mangler nu er at sy 2 knapper i hver pude forneden, så den åbne kant ikke flapper sådan...

Men se ida! Jeg blev færdig:)


9. august 2010

Pelargonie afliggere/stiklinger

Jeg har fået nogen afliggere af svigermors fine pelargonie. De har stået i vand, og stået i vand, og stået i vand og ikke en rod kom der frem.... Her i week-enden var vi så i vestjylland til familiefest og her kom min tante med nogen fif til hvordan mine afliggere skal "lykkedes" og jeg kan få nogen fine planter.



Sådan her skal det ikke se ud ;)
Man skal tage et topskud fra den plante man vil ha' en afligger fra. Her efter skal man tage alle blomsterskud af og lave et skråt snit ca 7 cm nede. Afliggeren sættes i vand og skal plejes som en alm plante, dvs vandet skiftes regelmæssigt og alle visne blade knipses af. Det kan godt tage lang tid (op til 3 uger) inden der begynder at komme spirer, men når de dukker frem er det bare at plante de små afliggere i en lille potte så rødderne "ikke farer vild" og så hellere plante dem ud i større potter efterhånden. Når planten begynder at sætte nye lange ranglede skud og blomster skal man være hård og knipse dem af, så ender man til sidst med en flot tæt plante.



Så nu har jeg fået ordnet mine afliggere og håber af svigermors bliver lige så fine som dem jeg fik af min pelargonie-tante :)


6. august 2010

First time!...........GIVE AWAY!!!

Åh hvor jeg ønsker mig nogen flere faste læsere og at opdage nye bloggere.... og jeg har luret at vejen frem her nok er en give away.... so here it goes, min aller første give away.
Høsten er lige om hjørnet og hvad er bedre end at tage noget varmt på fødderne?
Så inden jeg bliver træt af at hækle tøfler er her en enestående chance for at vinde et par.
str. og farve selvfølgelig efter ønske:)



Reglerne er som hos alle andre;):
1 lod: Kommentar til indlægget
2 lodder: Kommentar+fast læser
3 lodder: Kommentar, fast læser + link på din blog (brug gerne billedet herover)
og så lige en ekstra:
4 lodder: Kommentar, fast læser, link og tilføje min blog i din bloggroll
Ih jeg er spændt på om der er nogen der vil være med... er der overhovedet nogen derude?
Let the game begin!
Vinderen trækkes d. 30. august hvor jeg begynder på mit 11. sem!!! (og jo overhovedet ikke har tid til at hækle....he he)

4. august 2010

Stranden

I går kom vi så endelig en tur til stranden. Solen skinnede og vi var blandt de første på plads på åkrogen kl 10 sharp! Dog blæste det lidt, men vi havde det lille strandtelt med og sad godt i læ.
Elias stor-hyggede sig og faldt ikke i søvn før klokken 13, så klokken var sen eftermiddag før elias vågnede og vi trillede ind til århus igen.













Det var skønt, og næsten ingen folk. Har fornemmelsen af at de fleste er startet på arbejde igen og at vi er heldige som kan strække sommeren liiiiidt længere.
Rigtig god onsdag.



3. august 2010

Nye sandaler

Igår troede vi at vi skulle en tur til stranden, men da elias vågnede fra sin lur var det overskyet og stranden fristede overhovedet ikke.
Derfor trillede vi vognen en tur ned i byen for at se om der var sket noget nyt. Der var dukket nogen nye butikker op, og så var der stadig udsalg, så elias fik sig lidt nyt fra wheat (der er 40% på næsten hele butikken her i århus), espen en t-shirt og så snuppede vi da et par sandaler da vi fandt et par helt klassiske brune bundgaard til halv pris i magasin (og der er maaaaange tilbage hvis nogen har brug for nye sandaler i august;))

Da vi var på vej hjem begyndte det at regne så vi hoppede på en bus. Havde næsten helt glemt hvordan det er at køre bus i århus.... en helt fyldt 11'er tøffede op af randersvej med en træt dreng, far og en mor der priste sig lykkelig for at drengen havde sit "eget sæde".
Her til morgen skinner solen, så jeg tror vi prøver os med den tur til stranden:)


2. august 2010

Overskuds nygifte

I lørdags var vi til bryllupsreception hos min søde læsemakker.
Det var et super flot bryllup og bruden strålede så jeg fik kuldegysninger og blev rørt da hun gik op ad kirkegulvet.
Et fantastisk flot par!
Og så i går, da vi sad og hang i sofaen til en dårlig søndagsfilm og ferievasketøjet kørte i vaskekælderen opdagede vi pludselig at der stod blomster uden for vores dør.... "hej vi havde lidt pynt til overs....."..... så er man da et par overskuds nygifte eller hvad? ;)
Så nu nyder vi et lille pust af dagen lidt endnu...

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails