Back on track?

Før Elias blev syg bagte jeg alt vores brød selv.

Espen spiser ikke rugbrød og det er rigtig svært at finde et godt grovbrød i dagligvareforretningerne...

Men da Elias blev syg røg alle de gode vaner.

"Mit" brød kræver nemlig ganske lidt arbejde, men lidt planlægning, og planlægningen røg sig jo en tur dengang i september....(tænk.... det er snart et år siden....)

Men nu begynder vi lige så stille at få vores hverdag tilbage. Det er længe siden Elias er blevet indlagt akut og vi er da også begyndt at lave aftaler igen!

Derfor synes jeg også at det er på tide at genoptage brødet.

Jeg laver dejen på slump om aftnen. Rører den bare i skålen, behøver/kan ikke æltes, da den skal være ganske fugtig.

Dejen står i køleskabet natten over. Næste dag når jeg har et par sammenhængende timer hælder jeg dejen op i en hæveskål, lader brødet hæve ved stuetemp. og bager derefter i forvarmet ovn+bageplade på 250 i et kvarter og derefter på 200.

Vi har nydt den sidste uge med ferie.

Jeg ville så frygtelig gerne nå at komme en tur i Ålborg Zoo.

Måske havde vi sat forventningerne lidt højt.... men Elias tacklede bare slet ikke de høje temperaturer og mængden af mennesker.

At dyrene så også nærmest var i koma hjælper jo heller ikke på sagen....;)

Men vi nåede da at se nogen dyr (surikat er åbenbart Elias's yndling.... sammen med elefanten), at ses og spise frokost sammen med et vennepar og deres piger, og at kaste is fra ben&jerrys ned imens vi febrilsk smurte Elias med solcreme....

Måske er det bare sådan det skal være i zoo....?

 Elias skaber sig et overblik

Igår prøvede vi så virkelig noget nyt.

Vi er som bekendt flyttet på landet og da vi kom hjem fra norge hang der plakater alle vegne med "veteranhøstdage i hadsten".

Elias er en all-time-traktor-lover, så hva ville være bedre end en dag i traktorernes (og alle de andre maskiner jeg ikke kan navnet på) tegn?

Lidt af et kulturshock.....sikke mange træsko, værnesko, traktortøj, mænd der sparkede dæk med kolde halvlitere i plastickrus, damer i malketøj osv osv.....

Den første halve time stod Elias helt stille.... fuldstændig paralyseret over synet af de mange maskiner.

Elias fanger hurtigt stilen.... en klassisk bredsporet gang (og dertilhørende ansigtsudtryk) er erhvervet!

Men se da også lige hvor den frister med åben dør og det hele!

Endnu et ord er tilføjet forrådet: Med!

Og drengen der sjældent respekterer et nej fik da også tidernes største melt down lige der på marken da skyerne begyndte at trække sammen...... Det var kun liiiiige at han var stoppet med at hikste da vi nåede hjem!

Puha altså....godt at vi har et korps af pædagoger, psykolog, sygeplejersker, læger osv klar til at hjælpe os når elias skal til at lære at være ude blandt andre hvor nej (nogen gange) er nej (modsat på A4;))

Eller igen måske er det bare sådan det skal være?