Nu er det efterhånden længe siden jeg har skrevet et indlæg om kræften.
Men vi har jo også bare været inde i en rigtig god periode... måske lidt for god.
Vi er i hvert fald enige om at vi måske er blevet for godt vant....for puha hvor er det hårdt når man så rammer ind i det vi er i nu....
Elias var i mandags nået til den dato hvor sidste hårde kemokur stod på programmet. Der var længe tvivl om han overhovedet var klar til kuren, og han kom heller ikke igang før tirsdag.
Tirsdag er OP (operation) dag på A4 og elias fastede og fik sin forhåbentlig aller sidste indsprøjtning i ryggen med kemo. Kuren blev sat på dropstativet og vi lagde diverse planer med den søde køkkendame om hvordan vi skulle fejre det hele om onsdagen.....
Men men men.... da Elias vågnede fra op var han dårlig. Til sidst var han helt marmoreret, blå læber, kulderystelser, temp. på 40,5 og en hoste der var endnu værre end før!
Der blev kaldt en læge, diverse blodprøver blev taget, røntgen taget på stuen, kontakt til afdelingslægen om kuren skulle standses osv. Elias blev dopet med morfin og faldt til ro.
Onsdag tog jeg på arbejde, men efter et mindre break down indså jeg at der kun var et sted der var rigtigt at være og det var på A4.
Og vi er stadig indlagt. Feberen er ikke bare sådan at slippe af med. Vi er isoleret på stuen (ca. 25 kvm2) og har været det siden tirsdag!
Vi håber bare han når at komme over det inden kuren trykker hans immunforsvar så meget at det bliver en endnu større kamp.
Heldigvis har i de sidste dage fået lov til at tage lidt hjem indimellem antibiotikaen.
Elias kvikner til lige når vi kommer hjem og vil gerne lege ude, men efter en halv time ligger han sådan her resten af eftermiddagen.
I nat har vi fået lov til at sove hjemme, for så at møde ind igen kl 8 i morgen tidlig. Vi var lige på A4 omkring 20-tiden for at få medicin, og så direkte hjem i seng. Godt vi kun bor 2 rundkørsler fra skejby ;)
Nu er vi udstyret med panodil og morfin til natten.
Kryds fingre for at den bliver stille.....