27. aug. 2011

Legetøjet i stuen...



Selv om Elias har et fint, stort værelse hvor han sagtens kunne ha plads til alt legetøj har vi alligevel en del til at stå i stuen. Vores hus er i et plan, så det er ikke etager der gør det.... men tror bare vi synes det er dejligt at ha ham tullende rundt inde hvor vi kan se ham.... (og tage en slapper på sofaen imens.....;))
Det startede med en gåvogn, kørekoen, nogen biler, traktorer, bøger under sofabordet så alle bladene gled ud....osv.
Efterhånden blev alle tingene læsset op i store plast"tasker" og baljer.... ikke særligt indbydende ah?
For slet ikke at tale om følelsen af at det altid rodede i stuen...




5 gamle ølkasser blev malet hvide og stablet op bag sofaryggen. Jeg fik sorteret det hele. En hel kasse med "babylegetøj" kom på loftet og resten blev udstillet.
Elias var vild da han vågnede fra middagslur. Sikke meget "nyt" legetøj der var kommet frem!

Nu leges der med det hele igen og mor synes det bare en lille smule pænere med legetøj i stuen....

(og ud over det på billedet har han også et ikea køkken og en bondegård i stuen.... hmmmmm ;))






I disse dage har vi besøg af farfar fra norge. Han har været så sød at komme ned og hjælpe os igang med det næste store projekt: nyt garagetag!
Vi kunne godt se at taget buede, men se lige her et syn der ventede os under gipsplader og isolering!

Tror det var en meget klog beslutning da vi bestemte os for at taget ikke kunne holde en vinter til!

Puha, nu glæder vi os til at blive færdig med nedrivningen så tømrerne kan gå igang med et nyt fint tag.

Rigtig god week-end.

14. aug. 2011

At skilles for at ses igen...



Idag har vi haft dejligt besøg af vores meget savnede underboere (altså underboere dengang vi boede i lejlighed). Vi så dem sidst da vi flyttede i påsken. Siden da er de blevet en til, og gensynsglæden var stor.... både hos små og store.


 Er det muligt med lidt privatliv eller?

Vi var meget spændte på hvordan Elias ville tackle besøget..... men da Sigrid kom ind ad døren var det som om hun havde været her hele tiden og hun blev accepteret med det samme.
Vi har dog også prøvet at forberede Elias på besøget og har fortalt ham om at Sigrid ville komme på besøg.
Måske er der bare noget med børn der nærmest er vokset op sammen?
I hvert fald var der ingen problemer. Så hvad gjorde det at regnen silede ned ude når bare man var genforenet med sin kæreste inde....?






Har desværre ikke dato på hvornår billedet til venstre er taget.... men det er den samme vogn, bare nogen mindre børn! :)

Ih hvor vi hyggede hele dagen. Der blev kørt, grinet, spist, snakket....

Elias : iiiiiiiiiirid
Sigrid: Jeg hedder altså Sigrid!

Og kysset...... Nej men altså de er bare alt for kære de 2!


En grimasse der kan passe?

Sigrid syntes overhovedet ikke at det var tid til at tage hjem da tiden nærmede sig sovetid. Hun proklamerede højt at hun skulle sove hos Elias!
Næste gang kære sigrid.... og nu skal der ikke gå så længe før vi ses !


Der er ikke så hyppige indlæg på bloggen, men det der arbejdsliv er altså hårdt. Har da også fået lavet 5 over-arbejdsdage her på de første 2 uger... ikke dårligt? ;)
Imorgen står den på indlæggelse og kemo til Elias og far og kursus til mor. Heldigvis er alt i skejby :)

God søndag!

5. aug. 2011

Ny taske (DIY)


I søndags, aftnen inden jeg skulle ha første dag som ny læge, fandt jeg ud af at jeg syntes jeg manglede en taske....Så jeg gik da igang med at sy en selv!..... hmmm måske jeg bare er sådan en der skal gøre tingene i sidste øjeblik?






Det tog ca en time, og så var jeg klar....med inderlomme og det hele, og jeg bandede ikke en eneste gang i processen!
Super nemt og lige til at gå til når jeg fulgte denne diy.




Har anskaffet mig en chiliplante til vindueskarmen. Desværre kan den ikke stå i køkkenvinduet pga for lidt sol, men i bryggerset får jeg da også set den jævnligt, da det er her vi har pusleplads.
I løbet af få dage blev den ene chili pludselig helt rød og moden.... men nu er jeg helt i tvivl om hvordan jeg skal plukke den. Skal jeg skære stilken af helt inde ved stammen eller?
Nogen chili-kyndige?

I week-enden skal jeg ses med min dejlige læsemakker og så skal Elias (og senere os andre) passes hos mormor som vist har sommer-savnet ham lidt:)

Rigtig god week-end

1. aug. 2011

Back on track?


Før Elias blev syg bagte jeg alt vores brød selv.
Espen spiser ikke rugbrød og det er rigtig svært at finde et godt grovbrød i dagligvareforretningerne...
Men da Elias blev syg røg alle de gode vaner.
"Mit" brød kræver nemlig ganske lidt arbejde, men lidt planlægning, og planlægningen røg sig jo en tur dengang i september....(tænk.... det er snart et år siden....)

Men nu begynder vi lige så stille at få vores hverdag tilbage. Det er længe siden Elias er blevet indlagt akut og vi er da også begyndt at lave aftaler igen!

Derfor synes jeg også at det er på tide at genoptage brødet.
Jeg laver dejen på slump om aftnen. Rører den bare i skålen, behøver/kan ikke æltes, da den skal være ganske fugtig.
Dejen står i køleskabet natten over. Næste dag når jeg har et par sammenhængende timer hælder jeg dejen op i en hæveskål, lader brødet hæve ved stuetemp. og bager derefter i forvarmet ovn+bageplade på 250 i et kvarter og derefter på 200.





Vi har nydt den sidste uge med ferie.
Jeg ville så frygtelig gerne nå at komme en tur i Ålborg Zoo.
Måske havde vi sat forventningerne lidt højt.... men Elias tacklede bare slet ikke de høje temperaturer og mængden af mennesker.
At dyrene så også nærmest var i koma hjælper jo heller ikke på sagen....;)

Men vi nåede da at se nogen dyr (surikat er åbenbart Elias's yndling.... sammen med elefanten), at ses og spise frokost sammen med et vennepar og deres piger, og at kaste is fra ben&jerrys ned imens vi febrilsk smurte Elias med solcreme....

Måske er det bare sådan det skal være i zoo....?



 Elias skaber sig et overblik


Igår prøvede vi så virkelig noget nyt.
Vi er som bekendt flyttet på landet og da vi kom hjem fra norge hang der plakater alle vegne med "veteranhøstdage i hadsten".

Elias er en all-time-traktor-lover, så hva ville være bedre end en dag i traktorernes (og alle de andre maskiner jeg ikke kan navnet på) tegn?





Lidt af et kulturshock.....sikke mange træsko, værnesko, traktortøj, mænd der sparkede dæk med kolde halvlitere i plastickrus, damer i malketøj osv osv.....

Den første halve time stod Elias helt stille.... fuldstændig paralyseret over synet af de mange maskiner.




Elias fanger hurtigt stilen.... en klassisk bredsporet gang (og dertilhørende ansigtsudtryk) er erhvervet!




Men se da også lige hvor den frister med åben dør og det hele!



Endnu et ord er tilføjet forrådet: Med!

Og drengen der sjældent respekterer et nej fik da også tidernes største melt down lige der på marken da skyerne begyndte at trække sammen...... Det var kun liiiiige at han var stoppet med at hikste da vi nåede hjem!

Puha altså....godt at vi har et korps af pædagoger, psykolog, sygeplejersker, læger osv klar til at hjælpe os når elias skal til at lære at være ude blandt andre hvor nej (nogen gange) er nej (modsat på A4;))

Eller igen måske er det bare sådan det skal være?

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails