27. februar 2012

Det gror


Det er fantastisk med forår.
Når det hele begynder at spire og gro.
Vi har spottet de føste vintergækker og erantis.
Og kastanjetræerne står med store knopper.

Februar er tid til at sætte de tidligste sorter af kartofler til at spire.
Vi har købt den meget tidlige sort "mirage"




Og ca en måned efter begynder vi at forspire de økologiske "sava" som er en senere kartoffel.
Planerne er at vi skal ha et helt højbed fyldt med kartofler.... og så også i nogen spande langs en solfyldt mur.

Der hvor der skal laves højbede er der stadig fyldt med fældede træer.
Håber snart det bliver lidt varmere så vi rigtig kan komme igang med at gøre haven klar.



Jeg såede basilikum i det lille drivhus og i løbet af et par uger er der kommet spirer med de første blade.... nu skal de pottes om.... der bliver mange planter, så har allerede foræret nogen væk.

Nu er der sået tomater i drivhuset, er spændt på hvordan det går. Egentlig havde jeg også lyst til at prøve mig med chili, men tror det må blive næste år.



For at få plads til at forspire kartofler i et koldt, lyst rum måtte pelargonierne vige pladsen. De er nu samlet i vindueskarmen i soveværelset.... klare til snart at blive sluppet ud.


Kom nu forår og varme!

21. februar 2012

Ingen haj

I søndags var det fastelavnssøndag.
Sidste år var elias kemo-smølf til fastelavn, i år havde vi bestemt os for en farlig haj.
Jeg havde syet en elefanthue med tænder omkring ansigtsåbningen, en finne til at sætte fast på trøjen og endda en lille fisk som hajen kunne spise....

Den aften jeg blev færdig med det prøvede vi det på og elias var så fin og meeeeeget farlig!






Der var arrangeret fastelavn på afdelingen i går, og fastelavn i vuggestuen i dag.
Men men, så langt nåede vi aldrig. Elias fik feber igen i lørdags.... der blev konkluderet om søndagen at det nok er en virus, og dermed blev vi sendt hjem og også ekskluderet fra afdelingens fejring i går.
Natten til i dag var noget værre roderi som igen endte med ganske høj feber, og i morges havde stakkels elias tynd mave som nåede til nakken (!!!), dermed heller ingen fastelavn i vuggestuen.

Ej altså!

Må man godt "snyde" næste år og lade som om det fine haj kostume ikke er "genbrug" (hvilket det jo egentlig heller ikke er, da det aldrig nåede at blive brugt rigtigt)???


Samtidig har jeg selv haft rigtig ondt i halsen og generelt dårlig.

Nu bliver det snart forår og mindre sygdom.... nu blev der sagt!

Men altså tro nu ikke at det hele er sygdom og elendighed, der er indlæg på vej om andre ting også;)

12. februar 2012

Mønsterstrikket hue med kanin



Endelig er jeg blevet færdig med min nye hue.
Jeg begyndte med den lige efter jul, men gik i stå da vi kom tilbage til hverdagens travlhed.
Den anden aften fandt jeg den frem fra strikkeposen, og hurtigt fik jeg strikket det sidste diagram og lukket af.




Huen er strikket efter denne opskrift.
Strikkede den dog længere end der står, synes ikke det kan passe at man kun skal strikke mønsteret 2 gange...




Som afslutning har jeg syet en lille kanindusk fast.
Man kan få dem mange steder. Jeg har købt min for 19 kroner i garnbutikken i rosenkrantzgade.

Og er det ikke typisk at huen blev færdig nu som temp. er over frysepunktet?
Well... synes nu at det stadig er hue-koldt ;)

10. februar 2012

Ikke som vi troede


Som jeg fortalte blev Elias indlagt med lungebetændelse sidste torsdag. I løbet af week-enden fandt de så ud af at han havde bakterier i blodet, primært i hans port.
Mandag morgen da vores kontaktlæge gik stuegang blev det bestemt at elias skulle opereres.... NU.
Nøjagtig 6 timer efter Elias havde spist morgenmad lå han på operationsbordet og fik opereret sin port ud, og fik et venflon i armen.



Elias tog det hele i stiv arm og var så dygtig til at falde i søvn.
Og da han blev ved med at vakle rundt på sine gummi-ben og lede efter traktoren oppe på intensiv fik vi lov til at komme tilbage til A4.
Siden har Elias fået antibiotika  3 gange daglig..... i går aftes røg venflonet ud, og det var umuligt at lægge et nyt (3 læger og 7 stik uden held). Så nu er vi udstyret med mikstur til lørdag morgen.
Ih hvor var det dejligt at sove læææææænge i morges!
Sikken en omgang, vi håber det er noget af det sidste.





En af dagene kom der pakke fra Julia hausfrau.
Hun havde fået en fin ambulance som hun så sødt havde tiltænkt Elias.
Han blev rigtig glad for den.
Babu, babu!


Tænk at en dreng der har været så meget igennem ikke engang har fået en rigtig tur i en ambulance!

Tusind tak søde julia
(og også tak for den lille ting til mig:))

4. februar 2012

Indlagt igen igen

Så er vi indlagt igen igen.
Her fra 1. februar er vi begyndt på delt plejeorlov, dvs espen er hjemme med elias man-tirs-ons og jeg er hjemme med ham tors-fre.
Torsdag havde jeg jo så min første dag hjemme.... eller rettere så nåede vi en formiddag hjemme, for da elias vågnede fra sin middagslur viste termometeret 39.0......
Så jeg startede min første orlovsdag med en indlæggelse.
Heldigvis havde vi en aftale med vores aflaster som nåede at komme så vi alle 3 kunne køre sammen på sygehuset. Det er dejligt med lidt hjælp når man er isoleret.... nogen til at hente drikke, gå i kiosken, sidde med Elias osv.
Der blev taget et rgt.billede og elias har fået sig en god lungebetændelse = indlæggelse week-enden over.

Elias er ok, så vi kan tage hjem ind imellem. Mange turer frem og tilbage, men hellere det end at sidde isoleret på en stue hele week-enden.
Heldigvis havde vi ikke lagt nogen planer, for kunne ligesom godt fornemme hvor det bar henad.
Så nu skal week-enden bare gå.



En træt dreng taget direkte ud af sengen og med på sygehuset for at få morgen-medicin.


Desværre betyder det også at den planlagte operation skal udskydes og det derfor tager endnu længere tid inden Elias kan få fjernet sin port.


Vi husker hinanden på at dette forhåbentlig er noget af det sidste.... men øv hvor er det dog irriterende.




LinkWithin

Related Posts with Thumbnails