10. februar 2012

Ikke som vi troede


Som jeg fortalte blev Elias indlagt med lungebetændelse sidste torsdag. I løbet af week-enden fandt de så ud af at han havde bakterier i blodet, primært i hans port.
Mandag morgen da vores kontaktlæge gik stuegang blev det bestemt at elias skulle opereres.... NU.
Nøjagtig 6 timer efter Elias havde spist morgenmad lå han på operationsbordet og fik opereret sin port ud, og fik et venflon i armen.



Elias tog det hele i stiv arm og var så dygtig til at falde i søvn.
Og da han blev ved med at vakle rundt på sine gummi-ben og lede efter traktoren oppe på intensiv fik vi lov til at komme tilbage til A4.
Siden har Elias fået antibiotika  3 gange daglig..... i går aftes røg venflonet ud, og det var umuligt at lægge et nyt (3 læger og 7 stik uden held). Så nu er vi udstyret med mikstur til lørdag morgen.
Ih hvor var det dejligt at sove læææææænge i morges!
Sikken en omgang, vi håber det er noget af det sidste.





En af dagene kom der pakke fra Julia hausfrau.
Hun havde fået en fin ambulance som hun så sødt havde tiltænkt Elias.
Han blev rigtig glad for den.
Babu, babu!


Tænk at en dreng der har været så meget igennem ikke engang har fået en rigtig tur i en ambulance!

Tusind tak søde julia
(og også tak for den lille ting til mig:))

6 kommentarer:

  1. Han lyder som en rigtig cool knægt - og I som nogle meget stærke forældre!

    SvarSlet
  2. Han og I er bare de sejeste mennesker altså! Jeg kan bare mærke, at det bliver et godt år for jer! Kærlig kærlig kærlig hilsen K
    Og Julia er i øvrigt en engel :)

    SvarSlet
  3. Lille pus, rigtig god bedring med ham :- )

    SvarSlet
  4. Din sætning m ambulancen eller manglende tur gav mig lige en klump i halsen. Håber at han kan nøjes med dem for sjov... hals und beinbruch... :-)

    SvarSlet
  5. Jeg har selv en søn på Elias alder og jeg kan slet ikke forestille mig hvad I gennemgår. Mine bedste tanker og god bedring herfra. Han er fantastisk sød og det er rigtig flotte billeder du poster! god bedring til lillemanden! Kh. lillemor.

    SvarSlet
  6. Kender kun den der hastetur alt for godt :/ Men hvor er det dejligt at i er kommet så langt og Elias ser så dejlig ud :-)
    Og i må trøste ham med at hverken ambulancer eller helikoptere er særlig spændende at komme afsted i :(
    Mange hilsener til jer alle tre fra Lise og Jessica

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails