30. jan. 2012

Elias i leg


Hold nu op jeg trængte til en fridag i dag. Efter at arbejdet over 60 timer i sidste uge gjorde det godt med en fridag.
Kom til at falde over nogen billeder jeg ikke har fået vist.

Over ser i Elias en dag hvor han lige er vågnet fra middagslur. Han elsker sin seng og kan rigtig godt lide at lege i den efter han er vågnet.
Vi laver "telt" med dynen på tværs af sengen og i klemme mellem seng og væg.




Nogen gange stopper han op midt i legen og bliver eftertænksom.
Hvad mon han tænker på?





Ved siden af sengen står der en slagbænk og bord+stol i barnestørrelse.
Her bliver der tegnet, lyttet på musik og bygget mange lego tårne.




Papiret i rammen er fra søstrene grene.
Elias elsker alt med en motor!




Til sidst et billede fra i dag:
Legeski fra stadium (til 149) er super. Vi er så heldige at vi skal på skitur med foreningen af cancerramte børn i marts, og nu hvor der er kommet sne har vi en gylden anledning til at "træne" lidt.
Elias prøvede skiene både inde og ude.
Og så virker de både med indetøfler og udestøvler;)

Hvad leger i med jeres børn?

25. jan. 2012

Puder, strik og Norlie


I week-enden fik jeg endelig syet puder.
Blomsterstoffet er fra ikea, stoffet med guldsmeden er fra stof og stil.
Puderne ligger ovenpå puffen med gæstedyner.

Er ved at spore mig ind på hvilke farver jeg er mest til i boligen.
Grå, sort, hvid, lilla og så råt træ.

Synes det er en ret fin sammensætning.





Week-enden bød også på et lille smut i ikea.
I "vores" ikea står der hver lørdag en blomsterhandler udenfor.

I lørdags havde de voksblomster.
Nydelige.

 


Jeg har ikke fået strikket så meget i det sidste.
Jeg er blevet snottet og det sidder og trykker i hovedet hvilket ikke indbyder til strik.
Og så er jeg også gået lidt død i ærmerne til min mariustrøje.
Ærmer er altså bare ikke mig!
Heldigvis er det ærme nr. 2.




Strikketøjet bagved er en hue jeg gik igang med mellem jul og nytår.
Mon ikke den snart fortjener at blive færdig.


I går var jeg til Norlie lagersalg.
Det var et rigtig godt lagersalg med masser af tøj og fine priser.
Anbefales!

Bukser, trøjer, en t-shirt, strømper, en skjorte og en enkelt hemmelig barselsgave røg med.
Lagersalget har sidste dag i morgen, så det kan stadig nåes
:)

God onsdag.

22. jan. 2012

Boller i min mave


Igår bagte jeg fastelavns boller.
Jeg har bagt dem før og opskriften finder du her.




Denne gang tilføjede jeg lidt ekstra i form af noget marcipan der var tilbage fra jul.

Uhm uhm de blev gode.



En spontan middags og grand prix invitation blev til rejseseng, tulipaner og fastelavnsbollerne med til dessert.

Nettet er købt i søstrene grene.


Vi har haft en dejlig uge. Besøget i sønderjylland gav energi på trods af sygdom.
Elias kunne slet ikke få nok af sigrid, og omvendt.
Vi har været syge allesammen.... mistænker denne gang elias for at ha slæbt nogen "nye" virus med hjem som vi slet ikke er vant til.
Flere mødre har fortalt mig at de aldrig har været så syge som da børnene begyndte i institution.
Hurra!;)

En friuge er slut, i morgen kalder den sidste uge på sygehuset inden jeg skal ud i almen praksis.
Det betyder også at vi begynder på delt plejeorlov så espen kan komme på arbejde 2 dage om ugen
 og jeg 3.

Det bliver spændende.

God søndag

16. jan. 2012

Strikket hårsløjfe


I denne uge skal jeg afspadsere en del, så vi skal ned og besøge vores gamle underboer.
Elias har spurgt efter underboernes pige, sigrid, siden vi lavede aftalen.
Elias og Sigrid er de bedste venner.
Da Elias blev syg blev Sigrid vaccineret med ekstra vacciner så hun kunne lege med ham på trods af isolation.
Længe var Sigrid det eneste andet barn Elias så.
Ikke så underligt at hun har en særlig plads hos ham..... og os.

Sigrid er en pige-pige, så da jeg så denne strikkede sløjfe på pinterest vidste jeg lige hvem den skulle laves til.



Retstrik et stykke der passer til spændet, og så snurrer man lidt garn rundt så det bliver en sløjfe og sidder fast på spændet.
Easy peasy.... og en fin gave til en særlig pige.





Perlehyacinterne er næsten sprunget ud og sømandstrøjen er i brug.

En dejlig uge venter.

15. jan. 2012

Plums frø



Selvom det kun er januar, kan man da ikke lade være med at ha lidt forårsfornemmelser på dage der er fulde af sol som i dag.

Vi har jo gjort klar til køkkenhave, så i år håber vi at få endnu mere nytte af haven.....
Og ha overskud til alle vores projekter.






Jeg endte inde på camilla plums hjemmeside.
Der sælges der frø, krydderier og meget mere.

Espen har lyst til at vi skal ha gulerødder.
Jeg fandt en frø blanding hvor der er gule, hvide og lillae gulerødder, der også kommer forskudt.
Tomater blev det også til.
Og ærter...
Og blomster :)

Staudevalmuer havde vi i min barndoms have.
Er spændte på farven, håber ikke de er for orange.


Endnu flere valmuer.... Disse er fyldige og flossede i bladene....




Der er ikke længe til at de første frø skal begynde at forspires.

Den anden dag var vi i ikea hvor jeg fandt dette lille vindueskarm drivhus, perfekt til formålet.

Hvis ikke det skal blive ordentlig vinter så glæder jeg mig allerede til at det bliver mildere i vejret og vi kan komme igang med at bygge højbede og mistbænke.

Det bliver godt!


13. jan. 2012

Flettet


Længe har vi haft en taburet stående i garagen som bare var ben.
Espen havde haft den med hjem fra arbejde.....længe før elias blev syg.
Den har været glemt, også fordi vi ikke havde plads til den i lejligheden.



Igår hentede vi den ind fra garagen, placerede den midt på sofa bordet og espen gik igang med at flette....





Han mente han var lidt "rusten" efter at ha haft en efterhånden lang pause fra arbejdet pga plejeorloven.
Men nogen timer gik....






Og pludselig var den færdig og klar til at sætte i den inderste gang.
Nu mangler der bare en skoreol (som også er på espens liste ;)) og en billedvæg + lamper.


Bliver utrolig imponeret når nogen er gode til et håndværk.... og det er min kære espen.

Bonus info: Espen arbejder ved jl møller. Via linket her kan i se alle deres fine (og lidt dyre) produkter.

7. jan. 2012

Luksus marius



Jeg var så heldig at være teststrikker for signe, og som tak fik jeg noget lækkert garn fra jo sharp.
Det er en blanding af superfine alpaca, kid mohair og merino uld.... en fornøjelse at strikke med.





Jeg fik lov til selv at vælge farve og det blev til en grå, champagne og støvet lilla.




Jeg er allerede godt igang og til sidst skal det gerne ende med en lækker marius trøje til mig selv. Den grå bliver grundfarven, champagne som den hvide og den støvede lilla i stedet for den røde.
Det er første gang jeg strikker noget andet end huer, tørklæde eller vanter til mig selv.
Er meget spændt på resultatet!


Vi har haft en hektisk uge med vuggestuestart og i går var vi i vestjylland for at få begyndt på tingene efter min far, skifteret osv.
Nu er vi hjemme igen og har absolut ingen planer bortset fra de evige projekter et hus bringer med sig :)
Så mon ikke jeg får lidt tid til at komme videre med mit nye strikke projekt.

Rigtig god week-end.

3. jan. 2012

Vuggestuestart..... igen!

 
I går startede Elias i vuggestue.... igen!
Både jeg og Espen var med dernede og havde egentlig tænkt at blive der, men efter kort tid ænsede han os ikke længere, så vi vinkede og gik hjem!
Vi aftalte at de skulle ringe når han vågnede fra middagsluren, så der hentede vi ham og han havde næsten ikke tid til at komme med hjem igen.


Han havde været i rigtig godt humør, og er havde ikke været nogen problemer med at falde i søvn dernede. Elias's pædagog Lene virkede lidt overrasket, men meget glad for at det var gået så godt.
Vi holder os til de korte dage, for Elias sad i sofaen resten af eftermiddagen og var ret så træt.

Idag har han været afsted igen og er nu kommet hjem og er i strålende humør.
Vi mærker at det er dejligt med lidt tid alene til at få ordnet nogen ting, men samtidig er det også meget grænseoverskridende at Elias skal passes af andre, og det at han skal være inde på en stue med så mange andre børn.



Elias kender jo vuggestuen udefra da vi har været ude på legepladsen med ham så meget som vi nu har haft mulighed for.
Her har han også lært sin pædagog Lene godt at kende, og hun har også været med på sygehuset.





Til sammenligning et billede fra august 2010, da Elias startede i vuggestue den første gang.




Og så kommer der en lille opgave: Find 1 fejl!



Yes, sonden er ude, og Elias er supergod til at tage sine kemopiller.

2. jan. 2012

2011 i billeder

 Januar
På værelset i lejligheden


Vi bestemte os for at købe hus og kort efter fik vi solgt lejligheden.
 Februar
Fastelavn på afdelingen. Elias var kemo smølf.

Den store husjagt gik ind.



 Marts
Kys til pappa.
En hektisk tid med at pakke lejligheden ned oveni kemokurer og eksamenslæsningen som begyndte for alvor

 April
Vores dejlige nye hus
 
Vi flyttede ud i huset i en påske med skønt vejr.
Flytningen faldt oveni endnu en kemokur, så vi havde ikke klaret det uden den uvurderlige hjælp vi fik af familien. Vi flyttede ind i et nymalet hus, og vi har ikke taget et eneste penselstrøg selv!
Tusind tak!



 Maj
Elias og pappa til sportscars event med børnecancer fonden
Maj var rigtig travel. De første eksaminer var begyndt og jeg læste i døgndrift.
Når elias var indlagt læste jeg på min læseplads på sygehuset og når vi var hjemme var der jo nu heldigvis rum nok til at jeg kunne sidde for mig selv.

 Juni
Få minutter efter den sidste karakter er givet, en meget lettet nybagt læge!

2 store ting skete i juni, jeg blev færdig som læge, og Elias blev 2 år.



Juni
Kemo på 2-års fødselsdagen







Juli
Akvariet i Risør havde åbnet kun for os!

I juli fik vi med nød og næppe arrangeret en tur til Norge. Færgeselskabet gjorde det muligt for os at rejse med specielle hensyn. Det var en dejlig ferie hos familien i Norge.

August
Sommerfest på afd. A4 hvor farfar var med.

I august begyndte jeg på arbejde. Det var rigtig hårdt og jeg savnede mine drenge hele tiden.



September
Elias danser jenka (eller falder ;))med en ged

I september var der godt vejr og vi benyttede os af chancen med at bruge mine fridage på tur til givskud zoo og at benytte vores årskort til djurs sommerland.

 



Oktober
Telt på stue 134
I oktober fik Elias sin sidste højdosis kur. Desværre fik han kighoste oveni og blev rigtig dårlig. Det var hårdt at mærke angsten og frygten så meget igen. Elias kviknede dog op igen men hostede i maaaaange uger.




November
Så stærk er jeg

I november begyndte vi for alvor at blive sluset ud af kemoen og isolationen. Elias fik kræfter som vi aldrig havde set. Pludselig blev det tydeligt hvor syg han har været.



December
Juleaften med besøg af Nissen, og en oldefar i hopla.

December var begivenhedsrig. Jeg mistede min far pludseligt og lige efter fik Elias skoldkopper og vi var indlagt lige op til afrejse til norge. Elias blev afisoleret og vi rejste helt "normalt" til Norge hvor vi havde en dejlig jul.


2011 har været langt og fuld af gode minder og triste stunder.
I går tog vi hul på 2012, vi håber at det bliver fyldt med mere af det gode!

Rigtig godt nytår



LinkWithin

Related Posts with Thumbnails