29. jun. 2012

Strik: Kære lille Elin


Min "gamle" læsemakker fødte for efterhånden nogen uger siden en lille skøn og lidt for tidligt født pige.
Nu har jeg endelig set den lille prinsesse i virkeligheden og med mig havde jeg selvfølgelig en lille gave.



Pose bukser fra "all you knit is love" strikket op i den lækreste tynde gammelrosa lammeuld.
Jeg strikkede i den mindste str som jo er aaaalt for stor til lille Elin, men mon ikke det passer meget godt med at de passer når kulden kommer.
Håber det:)





I samme farvetema er min nye vase fra kähler.
Den er mere lilla i virkeligheden. Så fin.
Den går ud af sortimentet, så jeg er glad for mit eksemplar.



27. jun. 2012

Haveliv


I går var endnu en dejlig eftermiddag. Godt nok blæste det en del, men hvis bare man havde en god trøje på var det nydeligt havevejr.
Altid spændende at komme ud og se hvad der er sket når der er gået nogen dage siden sidst.

Hindbærrene skyder i vejret og sætter en del blomster.
Tanken er at hjørnet her efterhånden skal blive et stort hindbærkrat, så pæonerne står her på lånt tid.

Brændestablerne vokser stadig. Er nu begyndt på 4 række.... nok til 3 vintre nu i hvert fald!





Ærterne vokser også godt nu. De forspirede er ved at ha nået stativets top.
Næste hold som er sået på friland er 5-10 cm.




De første blomster er kommet i ærteplanterne.



Og det første røde jordbær er også snart klar. Mangler bare lige lidt på undersiden som stadig er lidt grøn.





Vi kæmper lidt med dræbersneglene som især er i kartoffelbeddet.
Heldigvis virker toppene så stærke at de sagtens klarer at sneglene spiser de nederste blade.
Jeg prøver at fjerne sneglene så ofte som muligt.
Igår kunne jeg ikke dy mig for at grave lidt i jorden, og sørme om der ikke er de fineste små kartofler.
Ikke flere købekartofler her!




 Det er ikke bare snegle vi døjer med, muldvarpen er også lidt af et skadedyr og græsplanen gynger!
Vi har forsøgt at spule med vand ned i gangene, har forsøgt at plante nogle løg som skulle lugte grimt for dem, har forsøgt at stå klar og "vippe" dem op med en spade når de gravede og senest har vi forsøgt karbid.
Intet har hjulpet!
Nu har vi bestilt fælder på nettet og venter spændt på de kommer med posten.... håber de kan sætte en stopper for terroren.


Dræbersneglene er ikke kun i kartoflerne, de har også virkelig haft en fest i mit valmuebed.
En overgang var jeg bange for at ikke en eneste plante skulle overleve.
Nu håber jeg bare på at der når at komme så mange planter at jeg kan høste frø og så endnu flere næste år.
Det er rosa og lilla flossede valmuer.





En god ting ved blæsten er at tøjet tørrer godt.
Jeg nyder at kunne sætte vasketøjet ud.
Må endnu bruge det gamle stativ, da espen ikke har fået sat en tørresnor op til mig endnu....


hint hint!







Elias nyder også haven og I kan sikkert spotte ham i leg på nogen af billederne over.
Lykken er en gyngetur med far.

Og i går brød han ud i gråd med tårer og det hele da vi sagde at nu skulle vi ind.
Vores lille ude-dreng.


Vi har fået en lille forsmag for hvordan det bliver når jeg går på barsel.
I fredags blev jeg sygemeldt på halv tid.
Plukkeveerne er for kraftige og blodprocenten helt i bund.
Min læge måtte sige stop da jeg var til 25 ugers kontrol.
Det kan være svært at acceptere at være patient, når man selv er læge.
Men nogen gange skal der være nogen til at sige stop.

Nu når jeg at slappe af nogen timer hver dag uden Elias, og jeg kan allerede mærke en bedring.

Så fremover bliver der nok en del tid på sofaen med strikketøjet....
strikkeindlæg coming up!

23. jun. 2012

Fødselsdag : 3 år!





Som lovet kommer der her et indlæg med billeder fra fødselsdagen.
Farfar var på besøg fra Norge, så om morgenen var der sang, gaver og boller.
I vuggestuen blev han også fejret med frugt, pølsehorn og flaget blev hejst til tops.
Vel hjemme igen ankom der flere gæster og vi hyggede os hele eftermiddagen i haven, det var jo skønt vejr!




Gaverne blev pakket op med stor iver





Elias fik så mange fine gaver.
bla. en ny traktor og vogn.






Traktorer er bare sagen!





Tante Anne havde lavet en helt fantastisk traktorkage, og elias var vild med at puste lys ud.
Farmor havde også bagt kager og sendt med farfar så det var et overdådigt kagebord.






Så vi måtte tænde lysene og puste ud igen...og igen....og igen;)





Traktoren skulle selvfølgelig få lov til at køre i gulerodsbedet.





Vi gav ham bla. en løbecykel. Var meget spændte på det da han ikke har gidet at køre på løbecyklerne i vuggestuen. Men han blev helt vildt glad og kørte rundt på den hele dagen.
Vi har en lille skråning bag huset og her slap han med fødderne og balancerede i fart over flere meter!
Vores store dreng!




Til aften grillede vi, det var skønt at få en hel dag i haven.
Desserten spiste vi inde, jeg havde lavet ostekage som det nok var mest faren der havde fået lov at ønske ;)



Vi havde en helt fantastisk dag, og elias har lidt svært ved at acceptere at der er et helt år til næste gang og hver gang han ser et flag siger han: hurra hurra hurra... elias få gaver!

21. jun. 2012

Elias's 3. år i billeder


I går havde Elias fødselsdag.
Vi havde en helt fantastisk dag som indeholdt alt hvad Elias havde glædet sig til.
Vejret var fantastisk, der var masser af gaver, lige den mad man havde lyst til og masser af gæster.
Der blev sunget, flaget og hygget.

Elias's 3. år er gået rigtig hurtigt. Vi føler at vores liv er blevet mere hen ad normalt.
Utroligt hvor meget der kan ændres på et år.

Hver gang vi sang fødselsdagssangen fik jeg en klump i halsen når vi nåede til:

"gid Elias længe leve må
og sine ønsker opfyldt få"

Mange ønsker er allerede blevet opfyldt i det 3. år
Og det med at leve længe..... det arbejder vi på;)





Juni

Elias 2 år. Fejres på sygehuset med højdosis kemo, trehjulet på gangen, gaver og gæster.




Juli
Sommerferie. Vi var i Norge og nød en pause fra sygehuset.
Elias kørte på traktor, så på , og kørte i , brandbiler og nød al vores familie og venner deroppe.




August

Sommerfest på afdelingen. Kørte på modeltog sammen med farfar. 



September

Tur til Givskud. Der klappes geder.



Oktober

Sidste højdosis kur som ender med feber og en længere indlæggelse.




November

Mors hjælper i køkkenet.






December

Skoldkopper som krævede endnu en indlæggelse. Nåede lige at blive klar til jul i Norge.
Der bades i onklernes køkken.



Januar

Ude af isolation og "rigtig" vuggestuestart for anden gang.



Februar

Infektion i porten gør at det ender med en akut operation.



Marts

På skitur med "cancerbarn". 1. gang med alpinski!



April

Stadig mange dage med feber.




Maj

Oplever sin 1. 17. maj i Norge. Var ikke helt tilfreds med at skulle ha bunad på.








Juni

3 års fødselsdag. "Elias ha gaver"!


Nåede næsten ikke selv at tage billeder på dagen i går.
Godt at vi havde de mange gæster der forevigede øjeblikkene.

Et fødselsdags-indlæg kommer...:)

15. jun. 2012

Det enkleste og bedste brød


I den sidste tid har jeg arbejdet lidt på at finde det enkleste og bedste brød.
Har forsøgt med surdej, kold hævning, hævekurve osv....

Er nu kommet frem til en rigtig enkel måde.

1 stort brød:
4,5 dl vand
1/4 pk gær
1/2 spsk salt
1/2 spsk honning
2,5 dl grahamsmel
og alm mel til det passer

rører i røremaskine.
Dejen har tilpas konsistens når kitchen aiden begynder at danse lidt på bordet (haha det ville aldrig stå sådan i en kogebog!;))
Dejen er let fugtig.

Lad dejen blive i røreskålen og læg et viskestykke over. Lad stå i min 7-8 timer på køkkkenbordet.

Efter den første hævning tages dejen ud af skålen på et meldækket bord. Siderne foldes parvist ind en 6-8 gange og lægges på bagepapir med foldesiden ned.

Hæver igen i min 1-1,5 time.

Bagepapiret med brødet trækkes forsigtigt over på en forvarmet bagesten og bages på max varme (250 grader, midt i ovnen) i ca. 30 min.

Herefter tages brødet ud og køler på bagestenen (træk bagepapiret væk så bliver bunden også sprød)

vupti, færdigt brød som forsvinder hurtigt!







Når brødet kommer ud og hviler på bagestenen knager og brager det. Til sidst sprækker skorpen.
Aj men det beder jo bare om at blive spist med en god leverpostej og masser af hjemmedyrket basilikum?



Til sidst må jeg bare vise et lille sidekøb under hverdagsindkøbene i går.
(Det er farligt med de storcentre der... skulle jo bare købe mælk i føtex)
Lækre nye sneakers i skønne farver.


Rigtig god week-end

11. jun. 2012

Elias mig ha!

Elias har snart fødselsdag, og i den anledning skal der jo laves ønskeliste.
Elias er ikke helt med på det der med ønsker.
Når han ser noget han godt kunne tænke sig gentager han igen og igen:
Elias mig ha!
Prøver at forklare ham at man ikke bare kan få, men man kan ønske sig, især når man snart har fødselsdag.

Så derfor ØNSKER Elias sig bla.:




BØGER



I maj måned har de haft fokus på dialogisk læsning i vuggestuen og Elias er blevet rigtig glad for bøger.
Vi har mange af klassikerne som jo nok er til de lidt større børn, og en masse billed/pege bøger, så kunne godt bruge en opdatering på det der passer til sådan en 3 årig dreng der godt kan koncentrere sig om korte historier. Et bud kunne være "mustafas kiosk". Okay måske han er lidt for lille til den, men mor synes en er sjov! Og måske en bog om at gå på potte, da vi har et lille håb om måske at smide bleen i sommer... Skal i hvert fald gøre et forsøg.

Billedet er lånt hos saxo som har et stort udvalg af bøger


ET STÅBRÆT





Når lillebror kommer skal klapvognen "laves tilbage" til barnevogn. Vi håber at vi kan klare os med paraply klapvognen og så et ståbræt.

ståbrættet kan bla købes her.



BRIO TOG



Elias har skinner med broer og elektrisk tog (det grønne) med vogne fra brio, men ønsker sig tilbehør som kran, flere elektriske tog mm...... gerne noget med lyd...

Billedet er fundet her hvor man kan købe brio tilbehør, det meste med rabat.


TRAKTOR OG VOGNE







Traktor dillen holder endnu og drengen kan ikke få traktorer og vogne nok!
Vi samler på siku 1:32 som bla. kan købes her... også billigere end i fysiske butikker.



Lego ønsker alle børn sig vel, men i dag har vi fået besked om at der ligger en pakke til Elias på posthuset fra ole kirks fond.
Mon ikke der er lidt lego i den?;)


Ellers ønsker han sig:

En sol der skinner, boller og så meget kakao han orker:)


(gode tips med ønsker til en 3-årig dreng modtages gerne)

8. jun. 2012

Regnvejrs fredag


Idag har det regnet og været mørkt. Så mørkt at kameraet ikke kunne tage billeder uden blitz... og når man så tvinger det bliver billederne uskarpe.... men pæoner er jo skønne alligevel (og desværre ikke fra min egen have)






Langtidshævet grovbrød.
Eksperimenterer for at finde den bedste (og mindst krævende) måde at bage vores daglige brød.
Begynder at nærme mig.

Surdejen fra meyer er røget i vasken.
Min graviditetskvalme harmonerede ikke med "lugten af godt gæret øl" (i mine graviditetsnæsebor = sur, sur karklud).... bvadr!
Må vente med at prøve surdejen igen til lillebror er ude, mine graviditeter har nemlig åbenbart den velsignelse at bære kvalme med sig næsten hele vejen!




Har gjort min første høst (lidt sent måske?) af rabarberen vi fik af tante Anne.
Et projekt med rabarbersirup er kastet i luften.
Rabarber og vanilie.
Tror det bliver godt med den panna cotta jeg planlægger til Elias's fødselsdags middag.



Strikketøjet i sofaen.
Heldragten til lillebror er straks færdig.
Mangler bare de sidste kanter.... åh babystrik går så dejligt hurtigt.


Derudover har min fredag budt på shopping i bruunsgade efter "tillykke-færdig-læge-gave" og så var jeg et smut i "hønsefødder" som har 70% ophørs udsalg.

Derefter hentede jeg en træt dreng i vuggestue.
Ja faktisk sov han da jeg kom for at hente ham.
Nu hygger han i sofaen med tegnefilm, boller, mælk, medicin og ipad.

Håber jeres week-end bliver god:)

5. jun. 2012

Ikke mere om den marius...


Jeg bestemte mig for at pille kanterne op på min marius trøje og strikke rib i stedet for perlestrik.

Jeg fik min mor til at hjælpe mig.

Kender i det at man er så træt af det at man næsten ikke orker at røre det?



I hvert fald er der nu strikket rib i alle kanterne og jeg er så meget mere glad for min marius.




Ikke ofte der bliver lagt billeder ud af mig selv,men synes i skal se trøjen på.
Før var den noget længere og hang og slaskede nede omkring hofterne.... ikke så flatterende når det i forvejen ikke er der man er smallest.

Billederne er taget for nogen uger siden. Trøjen sidder lidt sjovt over den hastigt voksende babymave.
Tror jeg vil strikke den en størrelse mindre næste gang (ja jeg tror jeg må strikke en mere...) men lige nu er det meget rart med en rummelig størrelse;)






Et close up for at vise halsen.
Før var den enormt vid, så vid at man kunne se hvis man havde en trøje under.
Så ud over at strikke rib blev der også taget lidt ekstra ind.

Og så er der genskin i brillerne:)

Rigtig god grundlovsdag. Håber i alle får en masse ud af fridagen.

2. jun. 2012

Uldne planer


Som fortalt fik jeg igen i år købt en del garn ind til fremtidige projekter.
Udsalget er slut nu, men tænkte jeg ville vise frem til inspiration.



Lækker merino uld i grå, brun og natur skal blive til en islandsk trøje til Elias.





Baby merinoen var egentlig tiltænkt en cardigan til mig selv, men jeg har fejlberegnet og skulle nok ha købt dobbelt så meget hvis der skulle være nok :(
Tror derfor det bliver til bror-jule-veste til drengene.




Lidt strømpegarn røg også i kurven.
Jeg ved at lysten til at strikke strømper kommer snigende når efteråret sætter ind.





Men lige nu strikkes der på en heldragt til lillebror til når han skal sove i barnevognen.
Garnet er fra en heldragt til Elias som jeg aldrig nåede at blive færdig med.
Nu er den trævlet op og en grå heldragt i dobbel perlestrik med turkisblå kontrastkanter bliver til... delvis vha opskrift fra nøstebarn og delvis fra mit hoved!




Og mere uld, dog ikke af den hjemmestrikkede slags.
Var forbi Norlie lagersalget i ugens løb og fik købt nogen små ting til Elias og så 3 par uldbukser til lillebror.
Synes nemlig det er meget sjovere at strikke trøjer end bukser;)


Udover det strikker jeg på en give away.... men ting tager tid;)

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails