.... så må man varme sig inde.
I sidste uge var vi på skiferie i Norge.
Det blev dog ikke helt så koldt som vi havde ventet/frygtet.
Den koldeste dag bød på -18.
Og det var da også koldt nok....
Derfor passede det rigtig fint at der lige inden vi tog afsted dumpede en pakke ind med posten fra odense marcipan.
Jeg havde takket ja til at teste nogen af deres bageprodukter, og hvad passer bedre til en skitur end kage?
Heldigvis var der flere end mig der synes kage er godt.
Både tante Anne og Elias var flittige hjælpere.... eller faktisk så kan Elias ikke li kage, men er blevet helt vildt glad for at lave mad.
Når jeg begynder at finde frem til aftensmad kommer han ofte med hans skammel og siger: mor hjælpe dig!
Han er ret hård til at slå æg ud faktisk...
Målet var fastelavnsboller med creme OG marcipan ifa kransekagemasse fra odense.
Opskriften vi brugte er denne.
Vi lavede dobbelt portion dvs 18 stk og det passede lige med en pose kransekagemasse.
De blev mægtige.... en bolle kunne ligesom stille kagesulten rigeligt.
Vi spiste dem til dessert, til aften-spille-kaffen, til brunchen.
Man kan jo altid spise en fastelavnsbolle ik'?
Med i pakken var der bla. også en kokosmasse.
Jeg tror jeg skal bruge den til at prøve deres kokosfastelavnsboller med hindbærskum.
(uhm der er mange gode opskrifter!)
Godt at der stadig er lidt over en uge til fastelavn så vi kan nå at spise maaange boller;)