Selvom vi efterhånden er ret trænede i legetøj, så synes jeg godt nogen gange det kan være svært at finde ud af hvad der passer lige til den alder mine drenge har nu.
Hvad gider de egentlig at lege med?
Vi har fået lov at teste little people fra fisher price.
Fine, små figurer som ligger godt i lige så fine, små hænder.
Og de kan tåle at blive bidt i.
Mattel har lavet en undersøgelse om hvilket legetøj danske forældre "går efter":
65 procent går efter legetøj, der stimulerer barnet – eksempelvis motorikken og sanserne
73 procent går efter legetøj, som deres barn viser interesse for
47 procent går efter legetøj af høj kvalitet
43 procent går efter legetøj, som barnet kan bruge gennem længere tid
Desuden kommer de med råd til hvad man skal tænke på når man køber legetøj til de små:
Stimulerende legetøj er udfordrende, men ikke frustrerende. Derfor skal legetøjet svare til dit barns udviklingstrin. På meget kvalitetslegetøj finder du ikoner, der fungerer som en aldersguide. Det gør det let at vælge legetøj, der passer til dit barns udviklingstrin, samtidigt med at vejledningen indikerer, hvordan legtøjet stimulerer dit barn.
Stimulerende legetøj er sjovt og interessant for barnet. Derfor er det vigtigt, at du observerer, hvordan dit barn leger, og hvad det finder sjovt og interessant.
Stimulerende legetøj styrker kreativiteten og fantasien. Gå derfor efter legetøj, der f.eks. opfordrer til rollespil.
Stimulerende legetøj fremmer nysgerrigheden og opfindsomheden. Giv dit barn mulighed for at gå på opdagelse ved at vælge legetøj med forskellige lyde, som det kan udforske.
Selv synes jeg det er rigtig rart når de forskellige shops har aldersinddelte kategorier som f.ex lirumlarumleg eller toys'r'us.
Du kan læse meget mere inde hos fisher price hvor er også findes en legetøjsguide.
Lige nu må vores børns legetøj begrænses til en flyttekasse til hver.
Lige om lidt flytter vi nemlig til norge
Noget skal vi ha med, mest skal opmargasineres.
Det er så hårdt at skulle sælge hus, biler, holde afslutning i vuggestue, børnehave, pakke hus, flytte osv.
Alt på én gang
Vi håber det bliver godt til sidst.
Lige nu er vi dog i lidt modvind.
Det er ikke alt som er blevet som vi har ønsket.
I morgen rejser jeg alene afsted til valdal i norge, og ved ikke helt hvornår jeg får min familie at se igen.
Jeg bliver rigtig ked af det når jeg tænker på det og prøver at lade være med at tænke alt for meget på, når jeg skal kysse dem farvel i morgen…
Jeg ved ikke hvornår jeg får tid til at skrive igen, men håber det bliver snart.