Vi har faktisk lidt travlt.
Og samtidig er vi nødt til at tage det stille og roligt.
I denne uge fik vi os lidt af en forskrækkelse da Elias blev indlagt i mandags.
De fik hurtigt afklaret at det bare drejede sig om en lungebetændelse.
Men timerne indtil svar, og afkræftelse af vores værste frygt at kræften skulle være tilbage,
føltes som år!
Da vi sad der i børnemodtagelsen kom det hele tilbage...
Og da vi ville ha os ind på den samme stue som den hvor vi fik besked for lidt over 3 år siden, da blev det nok for mor. Jeg kunne simpelthen ikke gå derind.
Elias var indlagt i 3 dage til IV antibiotika, og herefter er han igang med 7 dage på mikstur.
Han når nok heldigvis lige at blive rask inden vi flytter.
Jeg tænker meget over hvad vi skal ha med os og hvad der skal opmagasineres. Min kähler illumina stage bliver jeg vist nødt til at ha med. Vi tænder den hver morgen, og i den ligger d-dråberne så vi husker dem. Ved siden af har jeg sat hyacinter i manoskålen.
Håber de når at springe ud inden vi flytter.
Midt i det hele udvikler Elias sig med stormskridt for tiden.
Han har en dinosaurus periode og er vild med at læse om dem, lege med dem og se film om dem på you tube. Er meget optaget af hvor hurtigt de kunne løbe, hvor mange tænder de havde og hvilken der var den største!
I går kom han med blokken og viste mig E'et øverst til venstre.
"se mor jeg har skrevet E som Elias"
!!!
Og da vi skrev hele navnet skrev han lige så fint efter nedenunder.
Lillebror Isak går det også stærkt med.
Snart går han!
Alt mit stof er allerede pakket ned sammen med min symaskine.
Må nok indse at det næste halve år bliver strik.
Der skal planlægges projekter.
Ligenu er jeg igang med endnu en vest til Isak.
Men den er alt for bred... svarer til en str 8 år!
Må nok til at pille op....
Og så har jeg lidt krise over at alt mit papir, pakke ind, kontor osv ting skal pakkes væk.
Bliver nok nødt til at udvælge mig lidt som skal med alligevel.
De fleste potteplanter er blevet smidt ud efterhånden som de er visnet.
Tomme vindueskarme.
I vasen står der fine crysanthemum som snart synger på sidste vers.
Ligesom vores tid her i huset i Århus.
Så vi skynder os.... helt stille.
Hvor godt at I kun slap med skrækken...
SvarSletJeg kan godt huske det fra min lillebror - Det tog lang tid før vi begyndte rigtigt at slappe af efter han blev meldt leukæmi-fri