2. juli 2011

Ferie.... dryp




Årh hvor vi nyder at ha ferie.... Alt ned i laveste gear.... og det gør ikke noget hvis vi ikke lige når det hele i dag... for så når vi det sikkert i morgen.

Ferievejret har dog indtil videre ikke været så super godt.... eller det kommer jo an på hvem man er.
Elias synes vist regnvejr er helt fint, bare man er klædt på til det, hvad er problemet så, eh?







Elias har en bil-traktor-gummiged periode. Alt man kan sige vrmmmmm til er top. Og hvis det indebærer en lad og en skovl bliver det næsten ikke bedre.
Imellem gaverne til fødselsdagen var der en anhænger til scooteren... heri kan alt fragtes: vand, sand, sten, blomster, blade..... og en gravko!






Børn er skønne! Hvorfor skal man dog ikke smide på maven i en bunke sand bare fordi vejret er surt?









Elias er absolut ikke sart, og har aldrig været bange for at røre ved ting, gøre sig snavset osv.
Det var dog lettere krise efter at ha rullet sig i sandet. Når han prøvede at børste hånden fri for sand kom der ligeså meget sand på fra den anden hånd!
Jeg viste ham at man kan skylle hænderne i en vandpyt.... og ja okay, hvorfor ikke bare sætte sig i den?






Og så bliver jeg bare nødt til at vise hvor meget hår Elias har fået. Det vokser med super fart, på trods af at han jo stadig får kemo, indimellem højdosis.
Da han startede behandlingen begyndte håret hurtigt at falde af og vi besluttede os for at barbere ham. Hold nu op hvor var det hårdt den aften hvor vi gemte små totter og holdt ham fast mens det sidste hår forsvandt...
Espen har erklæret at vi aldrig skal klippe ham igen....
Hmmm tror nu jeg skal snige mig til at klippe troldetotterne der stritte ud over det øverste på ørerne i morgen inden vi skal til studentergilde.

.... gerne med lidt bedre vejr.... tak.






Åh jo, så er der sket det helt fantastiske at vi har "fået lov" af lægerne til at rejse til norge. Der er fundet et hul imellem kemo-kurene, så nu venter vi bare på at Elias's tal kommer op igen efter sidste hårde kemokur.

Vi har mærket den sidste kur lidt mere end vi plejer. Elias har haft slimhindeløsning, primært i munden. Det vil sige store sår som gør ondt og bløder. Han har ikke spist noget særligt i en lille uge, og jeg har vasket lagen efter lagen med indtørret blod:(

Han får også store blå mærker denne gang pga lave thrombocytter (blodplader der får blodet til at størkne).

Vi venter spændte på næste blodprøve.... men turen er bestilt;)

Vi glæder os til at se alle de norske igen, men er samtidig også lettere spændte over turen og om det mon bliver til indlæggelser i Norge.
Desuden bliver det jo lidt ekstra at pakke. Herhjemme har vi et skab fyldt med den medicin Elias kunne ske at få brug for, al den faste medicin, sprøjter, handsker, sterilt vand, plastre osv..... det meste af det bliver vi jo nødt til at ha med.

Kan huske hvordan det var da vi lige før jul blev flyttet til ålborg sygehus fordi de ikke havde plads til os i skejby. Det var det længste væk vi havde været siden Elias blev syg. Meget grænseoverskridende og nyt dengang.

Forestiller mig at det bliver lidt det samme når vi vugger over skagerak.

Vi er rigtig, rigtig spændte men glæder os også usigeligt meget til Norge, sommer.... og sol:)

9 kommentarer:

  1. Det er beundringsværdigt som du skriver dit indlæg. Alt det der er surt med møgvejr, vender du og Elias til noget smukt og skønt! Og bedst som man tror indlægget er slut, skriver du om alt det hårde I går igennem, og alligevel sidder man som læser og tænker - bare de får en mindefuld ferie sammen - det fortjener de!!

    Du skriver positivt - jeg er fuld af beundring!

    De bedste tanker og smil fra Mia

    SvarSlet
  2. Jeg håber det er ok med dig - jeg har lavet et lille indlæg om din blog med henvisning. Sig til hvis jeg skal slette det !!

    Smil fra Mia

    SvarSlet
  3. Mia, tusind tak for dejlig kommentar. Det er selvfølgelig helt ok med indlæg. Årh hvor jeg også synes vi har fortjent denne ferie.

    Og lad os så få noget sol ;)

    Kh
    Kathrine

    SvarSlet
  4. Jeg ønsker jer en fantastisk tur. Håber at alt går som det skal, så i rigtig får hygget og slappet af!!

    SvarSlet
  5. Nå har jeg lest og grått. Verden er urettferdig! Lykke til videre, ønsker dere alt godt! Jeg har også en sønn som heter Elias forresten.

    SvarSlet
  6. Jeg har været rundt på din blog og læst de mange sørgelige, men dog håbefulde indlæg om din dejlige Elias. Hvor er det trist og forkert at et barn skal udsættes for så frygtlig en sygdom.
    Beundrer din vilje til at se det positive i livet. Alt held og lykke til jeres lille familie.

    Kh. Karina

    SvarSlet
  7. Kan I have en rigtig god ferie:)

    SvarSlet
  8. Puha din blog og dine ord rammer virkelig. Jeg ved godt at hver dag skal man sætte pris på, men med din verden så SKAL man virkelig sætte pris på alle de små ting i hver dagen og nyde hvert i øjeblik med ens børn og kære.

    Jeg håber og krydser finger for en rigtig god ferie til Norge.
    Jeg beundrer også din vilje og at du har modet på livet - det er helt fantastisk.

    Ønsker jer god ferie og lille manden nyder da vist vejret uanset sol eller ej:) Skønt

    Mange hilsner Vicki

    SvarSlet
  9. Han er en sej lille gut Kathrine... Nyd jeres ferie :)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails