30. juni 2011

Et løfte






Jasmingrene fra min mors have...



Nu er jeg definitivt helt færdig med det der universitetspjat. I går var det sidste dag....
Vi sad der 149 nye læger.... lyttede på sang og taler og et løfte.... og bagefter gik vi op og skrev under i den store bog. Nu er det endeligt, nu er vi læger.




 I aula'en sammen med min mor


Lægeløftet kan du læse her.





Efter ceremonien på uni kørte vi hjem i huset hvor familien ventede. Espens forældre har været her siden lørdag og har hjulpet os med en masse småprojekter med hus og have. Mere af den danske familie havde også fundet frem og der var gaver og blomster i et væld!
 Jeg og svigermor havde forberedt al maden, så det hele var klart da vi kom hjem.




Tirsdag aften fandt jeg ud af at jeg ville ha' et nyt spisebord. Var bare så træt af det gamle lille bord hvor man knapt kunne sidde 4. Desuden var malingen krakeleret og der var mere end bare naturlig patina i den ende hvor elias har siddet pga. banken med gaflen osv.
Men altså aftnen før man skal ha' gæster?

Heldigvis kastede Espen sig ud i opgaven. Jeg kørte i ikea og købte bordben, og onsdag formiddag lavede Espen og hans far vores nye spisebord!

Det er ikke helt færdigt, skal lige ha' en omgang bejds.
Men i går aftes var der dug på bordet.... og så krydsede vi fingre for ingen væltede glas på de rå brædder;)

Så nu har vi et nyt stort bord som nemt bænker 10!


Vi spiste og spiste. Grillede en masse kød, store skåle med salat.....mmmm.
Bagefter var der kage.
Jeg havde bagt chokolademousse kage.
Sammen med jordbær fra min mors have var det vist alt hvad man kunne ønske sig af en chokoladekage!
Opskriften finder du her.




Og svigermor havde lavet ostekage.
Elsker ostekage.....


Så ja.... der blev skrevet under på store ord og fejret.

Synes dog min mor skrev noget helt rigtigt i kortet til min gave:

At det er vigtigt også at huske at jeg også er mange andre ting end læge.

Under den sidste indspurt på 12. sem har der været meget snak om at man intet socialt liv har, at man aldrig er hjemme.
Jeg har hele vejen prioriteret min familie.... måske kunne jeg ha' fået et bedre eksamensresultat hvis jeg havde læst noget mere... måske ikke...


Men jeg lover det..... jeg vil være

Mor
Kæreste


og læge ;)

6 kommentarer:

  1. Stort tillykke og godt med prioriteterne i orden :)
    Nyd sommeren :)

    SvarSlet
  2. Ja, stort tiillykke til dig! Jeg har fulgt med på din blog et stykke tid, og er slet ikke i tvivl om at du kan finde ud at være alle tre ting i fin harmonisk forening:) Tillykke endnu engang. Tine

    SvarSlet
  3. Kære Katrine
    Jeg har først lige fundet din blog, og jeg har nu tudet mig igennem det meste! Jeg har ikke så mange ord lige nu ! Tillykke med din eksamen og af hele mit hjerte, de bedste tanker til Elias og jer!
    Smil og tanker fra Mia

    SvarSlet
  4. Et stort tillykke! Jeg tvivler ikke på, du mestrer det hele på én gang! Sikke dog et lækkert madbord, i der har tryllet frem. Glæder mig til at se dit bord, når det er færdigt :o)

    SvarSlet
  5. Tilykke!!!!!!! Også med din prioritering af livets roller.

    SvarSlet
  6. Sikke nogle smukke tanker :)
    Stort tillykke med at have afgivet løftet, det må være en helt surrealistisk fornemmelse!

    KH

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails