11. marts 2013

Kontraster


Som man måske kan ane i baggrunden af billedet er der hvidt derude.... igen!
Men alligevel er kartoflerne altså sat til forspiring og har allerede mange fine grønne øjne.
Lidt af en kontrast med spirende kartofler med snehvid baggrund.
Sidste år prøvede vi "mirage" og "sava" og det var helt klart "mirage" vi lykkedes bedst med så det er dem der bliver sat i år.

Og vi var faktisk ved at tænke på hvilket højbed der skulle huse kartoflerne for at få sat plast over så jorden hurtigere kunne komme over de 8 grader der skal være for at lægge kartofler.

Men så kom sneen.... igen.... og frostgrader.....igen.... så det må vente lidt.




Jeg forsøger mig med at dyrke en avocadoplante. Ikke for at kunne høste noget, men bare fordi at planten skulle være dekorativ.
Den første sten lod jeg stå en måned uden der skete noget... så røg den ud og nu forsøger jeg med en ny.



Da jeg var i Tiger den anden dag havde de spirekasser til en flad 10'er.
Nu skal jeg bare lige ha bestemt hvad jeg skal så.
Krydderurter er et must.
Måske også ærteblomster, selvom jeg i år har en staude-ærteblomst som jeg såede og plantede sidste år og derfor gerne skulle få blomster fra i år.
I efteråret samlede jeg frø fra mine fine stolte kavalerer og de flossede lyserøde valmuer.
Men de skal jo bare spredes ud på friland.
Hvad mon du sår i din spirekasse? 


En ting jeg ved jeg gerne ville ha i haven er en stor hvid hortensia.
Gerne af den sort der hedder annabelle, en træhortensia med store kuglerunde klaser af små hvide blomster. Men jeg har ikke lyst til at plante alt for meget som jeg ikke kan tage med mig... for hvis alt går som vi planlægger så er vi jo ikke her næste sommer....


Men ihhh hvor jeg glæder mig til en ny havesæson.
Nu tror jeg jeg må ind i sofaen og bestille nogen spændende frø.
Tror i hvert fald jeg skal ha flere "plukke-blomster" i år.... nogen der kan anbefales?

4 kommentarer:

  1. Awesome photos!!! And good luck with the Avocado, we did it once and it turned out like a really nice plant :) xo

    SvarSlet
  2. Jeg har jo bare en minihave og så mit lille højbed og whiskeytønder på terrassen, men jeg går alligevel med tankerne om hvad der skal være både i haven og det andet. Elsker at plukke blomster fra haven og ta' ind. Og jeg elsker bare en lille smule spiseligt. Sidste år havde vi ærter og radiser, og det var et hit. Det skal være et fælles projekt med Alberte, for hun går også op i det, og hun har valgt at vi skal have en jordbærplante, så det må vi finde. Selv om de giver vel ikke så mange bær første år?
    Jeg har også gang i nr. 2 avocadosten, det kunne nu være sjovt hvis den spirede denne gang ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så hyggeligt med have... Selvom det bare er en lille en. Det er rigtig nok at der er noget med jordbærplanter og hvor mange år de er. Hvis det er må i meget gerne få nogen der er på deres 2. År til sommer når jeg alligevel skal luge ud af vores højbed.

      Og hep hep med de avocado spirer;)

      Kh

      Slet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails