16. april 2013

Quiltet babytæppe


Tusind tak for den store respons på den lille jakke til Isak.
Bliver faktisk lidt sådan flov og er generelt ikke god til at tage imod ros.... janteloven lever nok stadig hos mig.... men tak :)

Vi har super travlt. I week-enden var vi i cirkus med familier med kræframte børn. Elias's første tur i cirkus.... det blev da også lidt overvældende og han var meeeget træt til slut. 
Om søndagen havde vi spændende besøg af ønskefonden.
Ønskofonden er den danske udgave af make a wish foundation som opfylder ønsker for alvorligt syge børn.
Elias skulle fortælle om 3 ønsker, så nu er det spændende at se om et af dem bliver opfyldt.

Så der er nok at se til og dagene flyver afsted.

I sidste uge fik jeg dog tid til at sy et babytæppe til isak.
Da vi ventede Elias strikkede jeg et tæppe til ham, men det nåede jeg aldrig til Isak.
I stedet har han nu et quiltet tæppe!

Som så ofte når jeg får en ide søgte jeg inspiration på pinterest, og googlede også lidt for at finde ud af hvordan jeg lige skulle gribe det an.

Materialerne blev købt og klippet. Jeg måtte ha lidt hjælp af Espen til at få stykkerne til at ligge pænt i lag. Selve quiltningen tog en aften. Startede med at tegne en linie fra hjørne til hjørne. Brugte quilte linialen (hedder den det?;)) på symaskinen og arbejdede mig udfra de første linier....





Det er piv-skævt, men når man tænker på at det er mit første quilt, synes jeg egentlig at det er ok.
Et lille tip er at lave quiltningen i harlekin-tern og ikke kvadratisk.... da ses det ikke så godt når det ikke er helt lige;)





Kanterne er lavet med bagsidestoffet som kantbånd.
Efter jeg havde syet det på hele vejen rundt, foldede jeg det rundt og syede det fast til bagsiden i hånden hele vejen rundt.... puh det tog tid, men jeg synes det er det værd.

Jeg fandt en rigtig fin guide til hvordan man laver kanterne incl fine hjørner lige her.





Materialerne er købt i stof og stil. Bagsiden er alm. lagenlærred og som fyld fandt jeg noget tykt bomuldsvat. Forsidestoffet er trykt bomuld. Jeg synes det er lidt liberty agtig.... bare til en helt anden pris;)




Nu mangler vi bare at det for alvor bliver forår.
For jeg tror tæppet også egner sig rigtig godt til at tage med ud i haven og nyde solen.


Og så drømmer jeg om en dag at lave et quilt som dette....(klik klik)

1 kommentar:

  1. Sejt at du kaster dig ud i det, det drømmer jeg også om :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails