29. juni 2013

Kom tilbage sommer... GIVE AWAY


Hvor blev sommeren lige af? Jeg nød, nød, nød de fiiiine uger vi havde i starten af juni med varme og sol. Men nu er det bare gråt og blæsende igen.
Igår havde vi levende lys tændt til aftensmaden fordi det var så mørkt.

Faktisk kan jeg godt li når det ikke er stegende varmt, men synes også at det ligesom hører sig sommeren til.... varmen...

Når det er varmt skal man huske at drikke en masse væske.
Jeg er ikke særlig god til at drikke "rent" vand og plejer at foretrække saft på varme dage.
Blev spurgt om jeg ikke vil teste den nye kolde te fra pickwick og det kunne da godt gå hen og blive et rigtig godt alternativ til saft.... for sødet med stevia indeholder den ingen kalorier....(men man må ikke forvente en sød iste).



Min favorit er den med fersken. 

Du kan også finde din favorit for du kan vinde:


2 x Cold pineapple punch, 2 x Red fruit, 2 x Cold peach crush

Reglerne bliver at 1 kommentar = 1 lod !

Jeg er super glad hvis du er/vil være fast læser og det giver masser af god karma;)

Jeg trækker en vinder onsdag d. 3/7 2013 kl 21

Så bliver teen sendt afsted....håber det til den tid er varmt igen :)


25. juni 2013

Elias 4 år


Der har været lidt stille. 
Men det er kun fordi der har været alt andet end stille hos os.
D. 20 juni fyldte vores Elias 4 år.
På selve dagen blev han fejret med morgenbord sammen med farfar som havde rejst hele vejen fra Norge. Om eftermiddagen kom der nogen venner hjem fra børnehaven og vi havde den dejligste, varme eftermiddag i haven med leg, kage og gaver. Og senere kom forældrene og så grillede vi pølser.
Uhm... stort hit hos alle.... og nemt:)



Elias havde bestilt traktorkagemand og kage med syltetøj!
Med lidt god vilje fik jeg formet en vandbakkelse som en traktor og pyntet den med syltetøj, glasur og friske jordbær. Den blev godkendt:)

Dagen efter var vi i børnehaven med kanelsneglekagemand.
Den havde Elias ikke tid til at spise da han havde travlt med at underholde hans gæster med taler og sang. Simpelthen så sjovt.



Elias har fået så mange fine gaver.
Vi gav ham en nintendo.
Manden i butikken sagde (selvfølgelig!!!) at det kunne han sagtens finde ud af, men den har ligesom ikke fanget ham selvom han er ret ferm med en ipad.
Så nu ligger den klar i skabet... til lange rejser i ferien.

Om lørdagen sluttede vi feste-stafetten af med at fejre for familien.



Gaven fra onkel og tante var meget håndgribelig for en 4 årig.
En mejetærsker!

Årh hvor har han ønsket sig....



Og fantastisk når der er nogen voksne der gider at ligge nede på gulvet og lege. Hende tante Anne ved jo også lige hvordan sådan en mejetærsker fungerer ;)

Den opmærksomme har nok opdaget at der står endnu en mejetærsker i baggrunden?
Den fik Elias i "slut-med-ble-gave" af farfar.
For ja.... pludselig skulle det være slut.... også om natten...
Og han er så god, meget få uheld.
Pludselig bliver han er meget stor 4-årig!!!



Flere lys pustes ud og flere kærester elimineres....



Når man har fødselsdag er det tilladt at "fiske" isen ud af kagen.



Lillebror Isak var simpelthen så sød.
Han var jo med til alle festerne og sad for det meste bare og hyggede sig og tog alle indtrykkene ind.
Og så nød han godt af alle de gode sager.
Man kan f.eks sagtens spise en rutebil selvom man kun har to tænder.

Vi sluttede ugen af med at fejre min storebror som fylder år sankt hans aften.

Så denne uge med hverdag er faktisk ganske velkommen;)

Fødselsdage er fantastiske og jeg bliver altid lidt rørt og sentimental.
Men det er også lidt godt når alt festivitasen er overstået.... selvom det kan være svært for en 4-årig at forstå. Idag da vi gik forbi fætter br sagde Elias : jeg ønsker mig sådan en båd til min fødselsdag!
Jeg smilede bare :)

16. juni 2013

Hæklede bogstaver


Som lovet i går kommer der her billeder af hvad de krøllede, hæklede stumper er for noget.
Jeg har hæklet bogstavsbannere til drengenes værelser... eller dørene til værelserne.
Det er lidt vildt... nu har vi to børneværelser.... med en dreng i hver.
Jeg er ikke færdig med at indrette værelserne, er bla i gang med at male et karlekammerskab som skal stå på isaks værelse og rumme legetøj, spil mm.




Bogstaverne har jeg hæklet efter denne (amerikanske) opskrift.
(Den samme blog har også opskrift på hæklede tal).
Nål nr. 6 og med dobbelt bomuldsgarn fra søstrene grene.



For at stabilisere bogstaverne strøg jeg vlies bag på dem.
Hvis jeg havde haft tålmodighed til at vente havde jeg købt en kraftigere end den jeg havde liggende, men nogen gange skal ideerne udføres her og nu ;)




Jeg tog lige en runde her efter de var puttet.
Ret hyggeligt med dørene hvor det nu er helt tydeligt hvor hvem bor.

Idag pegede jeg på Elias's banner og spurgte ham om han kunne læse hvad der stod... "Elias" svarede han prompte.
...
Lidt efter hviskede han "du skal spørge mig hvad der står der" og pegede på Isaks.
: Og hvad står der, der?
"Isak"
!!!
Stolt!

15. juni 2013

Sidespring


Jeg er jo igang med en cardigan i vævestrik... i voksen str... så det kræver lidt afledningsmanøvrer en gang i mellem....




Er ellers kommet et godt stykke.... den bliver fin. Tyk og kraftig. Perfekt til en cardigan.




Men havde brug for nogle mindre projekter så de seneste par aftner er der blevet produceret babystrik i duse farver...



Og et nyt hækleprojekt som i nok skal se færdigt, hvis det bliver godt ;)

11. juni 2013

Brødre



 Det er rigtigt det med kærligheden til ens børn. Tror jeg har snakket om det før. Der er en kærlighed til dem hver især og så er der kærligheden til dem sammen. Altså den til dem som brødre.
Jeg kan mærke at den vokser så stærkt lige nu og hver dag glædes jeg over at vi er så heldige at ha to skønne drenge. 

Isak er begyndt at krybe og dermed er Elias's interesse for ham også vokset.
Nu skal man jo bare til at lære at dele.



For babylegetøjet bliver hurtigt glemt når storebror dukker op med sin fjernstyrede traktor, eller briotogbanen, eller legoet.
Det er lidt svært det der med at egentlig er det mit men lillebror skal også ha lov.
Og nogen gange ødelægger lillebror!

NEJ ISAK! hører vi tit fra stuen....

Men samtidig hører vi også "Isak jeg koooooommer" hvis lillebror græder og Elias ikke er i nærheden... og lillebror får kys og får af vide at han er den bedste ven i hele verden.

Brødre.

Derfor vidste jeg også hvad indholdet skulle være da jeg fik tilbud om at teste en fotobog fra pixum.




"Elias og Isak"
En bog med billeder fra den første tid som brødre.



Jeg har brugt mine billeder fra instagram.
Programmet jeg brugte til at hente billederne ind på iphoto hedder "gramgrab" og er rigtig nemt at bruge.

Hos pixum downloader man et program til at lave fotobogen. 
Meget brugervenligt, for selvom jeg hoppede direkte forbi guiden var det hurtigt og overskueligt.
Jeg valgte at ha 4 kvadratiske billeder på hver side, men nogen af yndlingsbillederne fik lov til at få en side for sig selv.




F.eks sådan et som det her...

Det er ret hyggeligt med sådan en billedbog.
Om brødre.

3. juni 2013

Hue til Liv



I går var jeg på barselsbesøg og fik set den fineste, lille Liv.
Og (selvfølgelig) havde jeg en lille hjemmestrikket ting med...

Liv er forældrenes pige nr. 3 i rækken.
Men jeg synes selv det er lidt hyggeligt at få og købe ting til Isak som er hans, selvom vi jo har komplet garderobe fra Elias.
Derfor syntes jeg Liv skulle ha sin egen, varme elefanthue.




Den er strikket i drops's merino ekstra fine.
2 tråde på pind nr 6.5
I str. 6-12 måneder gik der 2 nøgler og nogen rester...

Den er strikket så den passer Liv til vinter. Jeg prøvede den på Elias og den har god pasform. Sidder til i åbningen, er dejlig elastisk og så går den godt ned over skuldrene.


Og lille Liv var fantastisk fin.... helt bitte lille og lå så sødt der og sov på min arm.
Suk.


LinkWithin

Related Posts with Thumbnails