16. juni 2013

Hæklede bogstaver


Som lovet i går kommer der her billeder af hvad de krøllede, hæklede stumper er for noget.
Jeg har hæklet bogstavsbannere til drengenes værelser... eller dørene til værelserne.
Det er lidt vildt... nu har vi to børneværelser.... med en dreng i hver.
Jeg er ikke færdig med at indrette værelserne, er bla i gang med at male et karlekammerskab som skal stå på isaks værelse og rumme legetøj, spil mm.




Bogstaverne har jeg hæklet efter denne (amerikanske) opskrift.
(Den samme blog har også opskrift på hæklede tal).
Nål nr. 6 og med dobbelt bomuldsgarn fra søstrene grene.



For at stabilisere bogstaverne strøg jeg vlies bag på dem.
Hvis jeg havde haft tålmodighed til at vente havde jeg købt en kraftigere end den jeg havde liggende, men nogen gange skal ideerne udføres her og nu ;)




Jeg tog lige en runde her efter de var puttet.
Ret hyggeligt med dørene hvor det nu er helt tydeligt hvor hvem bor.

Idag pegede jeg på Elias's banner og spurgte ham om han kunne læse hvad der stod... "Elias" svarede han prompte.
...
Lidt efter hviskede han "du skal spørge mig hvad der står der" og pegede på Isaks.
: Og hvad står der, der?
"Isak"
!!!
Stolt!

6 kommentarer:

  1. Hej Kahtrine. Følger din blog i det stille, men nu vil jeg alligevel give dig et godt råd. Hvor er de hæklede bogstaver fine. Og selvfølgelig vil de være noget slatne uden stivelse. Men jeg foreslår du prøver at stive dem med husblas eller evt. sukkervand. Lav en skål med noget lunkent vand, så bogstaverne ikke krymper. Du tager nu et par blade husblas (prøv dig frem - også afhængig af hvor meget vand du har i den anden skål du hælder det over i) og opløser i en kop med et par spiseskefulde kogende vand. Når husblasen er helt opløst, hælder du det over i den anden skål med lunkent vand og rører det rundt. Herefter tager du bogstaverne og lægger i vandet, så de er helt gennemblødte. Herefter tager du dem op og lægger dem til tørre på et viskestykke.
    Sådan har jeg lært at stive håndarbejde af min mor.
    Bliver det ikke stift nok skyller du det op og gentager med mere husblas. Men det virker og kan blive meget stift og holdbart.
    Hilsen Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej dorte

      Hvor er det dejligt at du skriver. Havde faktisk godt overvejet det med sukker til at afstive, men var bange for at det ville farve bogstaverne. Metoden med husblas har jeg ikke hørt om før, så tak for din kommentar:) jeg vil afprøve den på nogle vimpler jeg hæklede i aftes.... Og prøve at ligge dem i pres bagefter.

      Så må jeg måske til at pille vlies af mine bogstaver så de kan få en omgang husblas:)

      Kh
      Kathrine

      Slet
  2. Super fine bogstaver, det ser rigtig godt ud :)

    SvarSlet
  3. Hej Kathrine
    Ja, det var da så lidt. Glæder mig da til at se dine vimpler før og efter stivning. Synes vimpler er så fine, men har godt nok ikke lavet nogen selv. Måske lægger du også opskriften ved som med bogstaverne.
    Hilsen Dorte

    SvarSlet
  4. Hvor er de bare fine. Hvis ikke den lille herhjemme allerede havde et navne skilt så ville jeg tyv hugge ideen ��

    SvarSlet
  5. Hej
    Flotte bogstaver
    Har du et link på dem , mangler opskriften på tal

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails