Det er rigtigt det med kærligheden til ens børn. Tror jeg har snakket om det før. Der er en kærlighed til dem hver især og så er der kærligheden til dem sammen. Altså den til dem som brødre.
Jeg kan mærke at den vokser så stærkt lige nu og hver dag glædes jeg over at vi er så heldige at ha to skønne drenge.
Isak er begyndt at krybe og dermed er Elias's interesse for ham også vokset.
Nu skal man jo bare til at lære at dele.
For babylegetøjet bliver hurtigt glemt når storebror dukker op med sin fjernstyrede traktor, eller briotogbanen, eller legoet.
Det er lidt svært det der med at egentlig er det mit men lillebror skal også ha lov.
Og nogen gange ødelægger lillebror!
NEJ ISAK! hører vi tit fra stuen....
Men samtidig hører vi også "Isak jeg koooooommer" hvis lillebror græder og Elias ikke er i nærheden... og lillebror får kys og får af vide at han er den bedste ven i hele verden.
Brødre.
Derfor vidste jeg også hvad indholdet skulle være da jeg fik tilbud om at teste en fotobog fra pixum.
"Elias og Isak"
En bog med billeder fra den første tid som brødre.
Jeg har brugt mine billeder fra instagram.
Programmet jeg brugte til at hente billederne ind på iphoto hedder "gramgrab" og er rigtig nemt at bruge.
Hos pixum downloader man et program til at lave fotobogen.
Meget brugervenligt, for selvom jeg hoppede direkte forbi guiden var det hurtigt og overskueligt.
Jeg valgte at ha 4 kvadratiske billeder på hver side, men nogen af yndlingsbillederne fik lov til at få en side for sig selv.
F.eks sådan et som det her...
Det er ret hyggeligt med sådan en billedbog.
Om brødre.
Findes der noget smukkere end kærligheden mellem to søskende? Det tror jeg ikke - kærlighed på godt og ondt er sundt! Fin bog du har fået lavet til dine drenge - den er jeg sikker på at de vil få meget glæde af i deres liv!
SvarSletHar lige netop nu fundet vej til din blog helt tilfældigt igennem Instagram. Sikke en fin og smuk bog, du har fået lavet! Kan genkende meget af det, du skriver, fra da mine to ældste var yngre. Nu er de 3 1/2 og 1 1/2, og lillebror irriterer knap så meget mere med at vælte tårn osv. - nu har de for det meste virkelig meget glæde af hinanden.
SvarSletEr i øvrigt virkelig ked af at læse om det forfærdelige forløb, I har været igennem med jeres ældste. Det må have været så frygteligt! Min ældste er fra august 2009, og jeg kan levende forestille mig, hvordan det ville vælte ens verden med sådan en besked. Fantastisk dejligt, at I er på den anden side!