26. oktober 2013

Græskartid



Ingen billeder af uhyggelige græskarmænd her... har simpelthen ikke nået det.
Græskarret står så fint ude på bænken foran huset.
Det ser nu egentlig også ret hyggeligt ud... 

Men græskar sniger der sig alligevel ind her.
Jeg har nemlig høstet et af de græskar som vi har fulgt helt fra det var en kerne.
Har aldrig fået vist det på bloggen, men sidste år tog vi kerner fra et grønt hokaido græskar.
Jeg lod kernerne ligge i blød i vand indtil det begyndte at gære så småt... ca 3-4 dage. Så såede jeg dem i såjord i små potter og lod dem stå i vindueskarmen. I løbet af en uge kom der spirer op og vi kunne følge hvordan planten voksede nærmest dag for dag. En god plante at lave med børn da de virkelig kan se udviklingen. Vi forærede en del væk og de sidste plantede vi ud i et højbed. Der var kun en enkelt plante der overlevede en dag med hård vind, de andre knækkede ved roden:(
Den ene plante der var tilbage overtog så også nærmest højbedet og lavede flere, fine græskar.



Halvdelen af græskarret blev brugt til at bage græskarkager.
Kagen finder du opskriften på her, og uden glasur er den perfekt til mælkeallergikere da der hverken er mælk eller smør i. 






Vi har været så heldige at få lov at teste en af LEGO's trøjer.
Elias synes den er sej, fordi der er en drage på (han er i en dinosaurus, drage, haj periode...), jeg synes den er fin fordi det virker som god, lidt tyk bomuldkvalitet.



LEGO havde sendt en lille ting til at samle med i pakken....

Et græskar:)

(og ja sådan en dreng på 4 år kan næææææsten ikke sidde stille når man skal tage billeder....)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails