...Lige for tiden er alt for meget det her:
Prognosen er god efter et trælår...
Jeg sidder bøjet ind over bøgerne og læser side op og side ned og prøver at huske alle definitioner, symptomer, kliniske fund og ikke mindst diagnoser og behandlingen.
Og nu har jeg snart gjort det i 6 år (har egentlig været indskrevet på uni i 6,5 år, men det halve år jeg var på barsel læste jeg jo intet...ahhhhh:)). Jeg startede med den store mundfuld anatomi og har kæmpet mig igennem bla. mikrobologi, farmakologi, miljø og arbejdsmedicin, øre-næse-hals, gynækologi og obstetrik... og meget mere.... ja faktisk det hele.
Min uddannelses oversigt er med så mange eksaminer at man bliver nødt til at "køre ned" på siden fordi det hele ikke kan være på skærmbilledet.
Jeg har været igennem flere klinikophold hvor jeg har oplevet de fleste spektrer af lægelivet. Vanskelige samtaler, patienter der synes deres lidelse er pinlige, patienter der synes deres lidelse ikke er en lidelse (og det omvendte!!!), familiehemmeligheder som ikke burde være hemmeligheder, lykkelige øjeblikke med nye liv, sørgelige øjeblikke med liv der ikke er mere, meningsløshed, et stykke godt udført arbejde, frygten for ikke at slå til, stoltheden over at kunne gøre noget, lettede suk og dybe suk..... og ikke mindst sygeplejerskenes kage og at man slet ikke passer ind når man som jeg ikke drikker kaffe!!!!
Jeg har også haft min andel af fadl-vagter som sygeplejevikar og har prøvet hvor lang tid det egentlig tager at vaske et andet menneske, hvordan man håndterer en stomi, hvor hurtigt (eller langsomt) man kan made en anden person, hvor vigtige alle led på en sygehusafdeling er.
Her til sidst på studiet blev Elias jo syg og dermed har jeg fået en stor patient-faktor med i hatten. Ikke noget jeg ville ønske, men der er helt sikkert ting, både gode og dårlige, som jeg kan tage med mig videre og bruge i mit fremtidige arbejde....
Medicinsk og kirurgisk lommekompendium og gamle eksamensopgaver fra '72
Ja, arbejde!!!! For nu er jeg lige om lidt færdig med at være studerende. Onsdag venter skriftlig kirurgi og d. 14. Juni tager jeg min afsluttende eksamen på medicinstudiet i mundtlig kirurgi.
Og så er jeg læge....
Befriende og på samme tid meget bindene. Som studerende har vi altid haft en læge bag os med ansvaret. Nu bliver det mig der har ansvaret. Ansvaret for andre menneskers liv!
Håber virkelig at alle de år har givet mig en godt grundlag for at træffe de rigtige beslutninger og handle rigtigt.
Jeg er meget spændt og samtidig lidt nervøs for at få begyndt på mit lægeliv.... håber det bliver godt.
Og så glæder jeg mig så meget til at ha' fri når jeg har fri, at vide (og mærke) hvornår det er helligdag, ikke altid at have dårlig samvittighed over ikke at læse fordi jeg jo ikke kan ALT.... og ikke mindst at tjene mere end en SU !!!! ;)
I må hellere ønske mig held og lykke og håbe at jeg er/bliver god.... det kan jo være jeg skal behandle jer ;)
Og noget helt andet.... kan slet ikke komme til at kommentere for tiden, hverken hos mig selv eller hos andre... så her får i svaret på de søde kommentarer på forrige indlæg:
Tusind tak for jeres søde kommentarer
@Anne: du må virkelig lære at strikke... det er min overspringshandling nr. 1, og måske i virkeligheden det der (lige om lidt) har fået mig igennem studiet fordi det stresser mig helt af.
@Julia: Ja det kribler også i fingrene med at få begyndt. Kan bare ikke helt bestemme om det skal være som en trøje eller en cardi. Hvad er mon mest praktisk til en lille gut på 2?
@Maj: Er lige blevet færdig med ponchoen, og den er så lækker. Hvem der bare havde en lille pige at proppe den på.... tror faren siger no-go til Elias+poncho;) Glæder mig til at se hvilken farve du vælger da der er mange fine i eskimo.