Det er ren luksus... endnu en week-end med en snert af fri. Min læsemakker skulle til bryllup, så derfor måtte jeg jo holde lidt igen med læsningen.... øv hva? ;)
Vi har slappet af og hygget. I går med nogenlunde vejr og idag med regn.... hvornår mon sommeren kommer tilbage?
Silvan er blevet det nye "sted". Som nye husejere mangler vi jo alt, og silvan er åbenbart stedet hvor alt kan købes. At der så meget strategisk er placeret en pølsevogn udenfor silvan i skejby er helt super når Elias nu er i isolation. Far handler og mor og Elias kigger på blomster udenfor og spiser pølser til en flad 10'er:)
I går fik jeg også sneget mig en lille tur ind til silvans nabo ikea....."jamen Elias mangler jo batterier til flexitrack-bilerne".... og væk var jeg.
Kom tilbage, ja godt nok med batterier, men også med flere blomster end jeg kunne bære. Bla. disse fine pæoner.
Elias får metotrexat om fredagen (en slags kemo) så han er ofte rigtig træt i week-enden og sover en time længere om morgenen og snupper sagtens i tillæg en middagslur omkring de 3 timer.
Det gør heller ingenting at det regner når man er lidt slap og træt, så er det helt fint at sidde og chille i sofaen med ipad'en som elias styrer med hård hånd. Vi andre er henvist til at "låne" den om aftnen når herskeren sover :)
Utroligt hvad en fyr på knapt 2 år kan. Han tænder den selv, låser den op (!), finder youtube ikonet og vælger derfra selv de videoer han vil se, skruer op og ned for volumen osv....
pt. er yndlingsvideoen en med traktorer og hollandsk slagermusik!
Udenfor i regnen står basilikum plantet i mælkekartoner og venter på lidt sol.
Mine fine lotus-stager har heldigvis fundet vejen ud af flyttekasserne.
Elias bliver mere og mere mobil og har nu rigtig fundet ud af hvordan man kører hurtigt på kørekoen.
En yndet sport er at få så meget fart på som muligt for så at hamre ind i et voksenben, en dør etc.
Fåret timmy skal helst med op på koen og det var et stort irritationsmoment for ham at timmy ikke kunne holde fast, så derfor er timmy nu bundet (!) fast til koen...
Den anden dag kom der brev med posten fra en anden blogger med en strikkeopskrift til mig. (Tusind tak Line) Indså at jeg måtte lave justeringer for at den skulle blive som jeg kunne tænke mig..... så der røg der lige en hel aften med udregninger af indtagninger, strikkefasthed osv....
Nu skal jeg bare nå at købe lidt mere uldgarn inden det bliver juni:)
Fortsat god regnvejrs-søndag
Ha ha han er sej! Sådan skal det være. Det kræver jo sit, at holde mor og far på plads altså! ;) Skønt! Og så ser han faktisk frisk og godt ud, trods sondeslange, isolation og metotrexat!
SvarSletJeg begynder at læse kirurgi i dag over middag. Det SKAL bare gå!
Sejt at han selv kan styre ipad'en. Det kan Vera også næsten, kan anbefale et spil der hedder SoundTouch...det er super til de små :-)
SvarSlet