30. maj 2011

Det jeg goer...


...Lige for tiden er alt for meget det her:

 Prognosen er god efter et trælår...

Jeg sidder bøjet ind over bøgerne og læser side op og side ned og prøver at huske alle definitioner, symptomer, kliniske fund og ikke mindst diagnoser og behandlingen.
Og nu har jeg snart gjort det i 6 år (har egentlig været indskrevet på uni i 6,5 år, men det halve år jeg var på barsel læste jeg jo intet...ahhhhh:)). Jeg startede med den store mundfuld anatomi og har kæmpet mig igennem bla. mikrobologi, farmakologi, miljø og arbejdsmedicin, øre-næse-hals, gynækologi og obstetrik... og meget mere.... ja faktisk det hele.
Min uddannelses oversigt er med så mange eksaminer at man bliver nødt til at "køre ned" på siden fordi det hele ikke kan være på skærmbilledet.
Jeg har været igennem flere klinikophold hvor jeg har oplevet de fleste spektrer af lægelivet. Vanskelige samtaler, patienter der synes deres lidelse er pinlige, patienter der synes deres lidelse ikke er en lidelse (og det omvendte!!!), familiehemmeligheder som ikke burde være hemmeligheder, lykkelige øjeblikke med nye liv, sørgelige øjeblikke med liv der ikke er mere, meningsløshed, et stykke godt udført arbejde,  frygten for ikke at slå til, stoltheden over at kunne gøre noget, lettede suk og dybe suk..... og ikke mindst sygeplejerskenes kage og at man slet ikke passer ind når man som jeg ikke drikker kaffe!!!!
Jeg har også haft min andel af fadl-vagter som sygeplejevikar og har prøvet hvor lang tid det egentlig tager at vaske et andet menneske, hvordan man håndterer en stomi, hvor hurtigt (eller langsomt) man kan made en anden person, hvor vigtige alle led på en sygehusafdeling er.

Her til sidst på studiet blev Elias jo syg og dermed har jeg fået en stor patient-faktor med i hatten. Ikke noget jeg ville ønske, men der er helt sikkert ting, både gode og dårlige, som jeg kan tage med mig videre og bruge i mit fremtidige arbejde.... 


Medicinsk og kirurgisk lommekompendium og gamle eksamensopgaver fra '72



Ja, arbejde!!!! For nu er jeg lige om lidt færdig med at være studerende. Onsdag venter skriftlig kirurgi og d. 14. Juni tager jeg min afsluttende eksamen på medicinstudiet i mundtlig kirurgi.

Og så er jeg læge....

Befriende og på samme tid meget bindene. Som studerende har vi altid haft en læge bag os med ansvaret. Nu bliver det mig der har ansvaret. Ansvaret for andre menneskers liv!
Håber virkelig at alle de år har givet mig en godt grundlag for at træffe de rigtige beslutninger og handle rigtigt.

Jeg er meget spændt og samtidig lidt nervøs for at få begyndt på mit lægeliv.... håber det bliver godt.

Og så glæder jeg mig så meget til at ha' fri når jeg har fri, at vide (og mærke) hvornår det er helligdag, ikke altid at have dårlig samvittighed over ikke at læse fordi jeg jo ikke kan ALT.... og ikke mindst at tjene mere end en SU !!!! ;)

I må hellere ønske mig held og lykke og håbe at jeg er/bliver god.... det kan jo være jeg skal behandle jer ;)




Og noget helt andet.... kan slet ikke komme til at kommentere for tiden, hverken hos mig selv eller hos andre... så her får i svaret på de søde kommentarer på forrige indlæg:


Tusind tak for jeres søde kommentarer




@Anne: du må virkelig lære at strikke... det er min overspringshandling nr. 1, og måske i virkeligheden det der (lige om lidt) har fået mig igennem studiet fordi det stresser mig helt af.



@Julia: Ja det kribler også i fingrene med at få begyndt. Kan bare ikke helt bestemme om det skal være som en trøje eller en cardi. Hvad er mon mest praktisk til en lille gut på 2?



@Maj: Er lige blevet færdig med ponchoen, og den er så lækker. Hvem der bare havde en lille pige at proppe den på.... tror faren siger no-go til Elias+poncho;) Glæder mig til at se hvilken farve du vælger da der er mange fine i eskimo.

4 kommentarer:

  1. - Mht. kommetarerne fik jeg et tip om at fjerne fluebenet i "forbliv logget på" dimsen når man logger ind - det hjalp mig!
    - Mht. ponchoen er jeg faldet pladask for den gammelrose farve, som den er i opskriften (på trods af, at jeg som regel er mere til brun eller lilla)!! Så nu krydser jeg bare fingre for at mine strikke-evner rækker!
    - Mht. til dine kommende eksamener, synes jeg (på baggrund af dit indlæg) at kunne fornemme et så brændende engagemant, at hverken du (eller "vi") har noget at være bekymret for!
    Men pøj pøj herfra!

    SvarSlet
  2. Åh søde... jeg skal nok krydse for dig (og mig).. Det gav mig en stor klump i halsen lige at blive taget på tur igennem de sidste 8 år af mit liv ved at læse dit indlæg. Så spændt som jeg er, tager jeg også afsked med det meget velkendte og trygge.. jeg synes det er alt for stort.. I øvrigt er jeg meget bekymret for min kirurgi eksamen, da jeg, som du ved, ikke når det hele.. langt fra. Så please kryds en lille finger eller to for mig i overmorgen også! Hvis man da altså kan krydse én finger..
    Knus Katrine

    SvarSlet
  3. Ja, er også lige blevet endnu mere motiveret til strik.
    Og dit læsebord ligner da godt nok mit lige nu. På 6. semester på KU hvor vi har reuma + orto, endo, mikrobiologi, infektions og lungesygdomme i en hyggelig skriftlig 6 timers eksamen.
    Glæder mig til at se hvordan din lægetid så bliver, kan godt forstå at det er nervepirrende at skulle ud i det virkelige liv. Har første klinikophold foran mig og det synes jeg lige nu er slemt nok.
    Krydser fingre for dig (og Katrine) til jeres eksaminer.

    Kh Anne

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails