Jeg har et stykke tid været på udkig efter en sommerjakke til Elias.
Havde set en fin en hos zara, og har også været i de fleste h&m i århus hvor jeg havde set en fin parkas agtig en bare ikke i den rigtige str.
Til sidst gav jeg op og tænkte at jeg da måtte kunne sy en selv!
Allerførst skænkede skattefar mig en ny symaskine:)
Derefter blev der købt mønster og stof (til en samlet pris af 100 kr!)
Og et døgn efter var jakken færdig!
Jeg er ikke den øvede syerske og startede da også ud med at ringe til min sy-livline aka min mor for at høre hvilken vej trådretningen går på sådan noget stof! haha:)
Men med et godt mønster, lidt tålmodighed (men alligevel pillede jeg kun op da jeg skulle sy lynlåsen i) og en god del perfektionisme så gik det jo så fint, og må sige jeg er ret godt tilfreds med resultatet.
Klassisk blå med mælkedrengestrib foer og lidt parkasagtig.
Man kan sagtens se at den er hjemmesyet, men er det ikke lidt af charmen?
At drengen så nægter at tage den på! Grrrr.....
Min fine nye pfaff hobby 1142 købt lige her (med levering dagen efter!)
Den syr rigtig, rigtig godt, så nu har jeg mod på at sy et nyt voksipose betræk.
Mønsteret er fra minikrea og hedder anorak.
Jeg syede str. 4 år efter anbefaling fra damen i butikken når jeg nu ville sy i fast stof.
Den ser ud til at passe elias fint, måske lidt til den store side men ikke meget, og han bliver jo kun 3 nu her til juni. Mønsteret var rigtig nemt at følge og enkelt at tilføje sine egne ændringer. Jeg valgte at lave den som jakke i stedet for anorak og det var ikke noget problem.
Og godt rustet med instruktionsbogen til symaskinen ved siden af klarede jeg mig igennem:)
Nu kan elias få den samme model sommerjakke til han bliver 10!
Stakkels dreng;)
Den kan du godt nok godt være stolt af!!! Så fin og helt nybegynder kan du vidst ikke være!
SvarSletKender alt for godt til unger der ikke gider ulejlige sig med at prøve noget man har lavet:/ de er nogle stædige bøller indimellem;)
KH
Tak:) er faktisk også helt stolt, så endnu mere træls at ungen ikke gider vise værket frem;)
SletNej altså jeg ved jo hvordan man syer ligeud og zigzag, så helt fresh er jeg ikke, men følte mig altså godt nok lidt grøn da jeg sad og funderede over hvilken vej trådretningen var:)
Wauw en flot jakke du har fået syet, og hvis du så ik engang er øvet i at sy, så er jeg virkelig imponeret :-) så fin!
SvarSletTusind tak.... Altså vil ikke kalde mig øvet... Men er da blevet trænet i at lægge bukser op og reparere flænger;)
SletHvor er den flot! Godt gået
SvarSletTak.... Men kan jo slet ikke følge med i dit sy-produktions-niveau;)
SletHvor er du sej til at sy, den er så fin :-)
SvarSletJeg har lige købt en opskrift + garn på norsk hjemmeside. Er du min livline til oversættelse hvis jeg ikke fatter noget af det?? :-) Jeg er i forvejen ingen haj til at forstå opskrifter...
Tak:)
SletSpændende med nyt strikkeprojekt, hvad skal du i gang med?
Selvfølgelig står jeg til rådighed hvis det norske er sort snak:)
Det kunne der meget vel blive brug for. Det er denne her, jeg skal igang med - i str 4 år, så jeg har god tid til et for mig ret så stort projekt :-) :
Slethttp://www.torafrosethdesign.no/Elle_melle_norsk.html
I øvrigt en lækker hjemmeside med mange flotte ting :-) Glæder mig til at få garnet og se, om det er lækkert.
Den ser rigtig fin ud, bliver spændende at se det færdige resultat.
SletHun har lavet mange fine tng:)
God fornøjelse
Aij wauwh hvor er den da bre fin Katrine. Synes bestemt du har god grund til at være stolt af resulatet og hvor er det bare typisk at det altid er de projekter man selv er pavestolt af som ungerne ikke gider at have på. Grrrr!!#"!
SvarSletHvad er det egentlig for noget stof du har syet den i. Denim? Fin er den ihvertfald. Jeg ville ikke have kunnet lade være med liiiige at sætte en rød anoraksnor i. Elsker bare den lyseblå anorakstl og rød anoraksnor sammen, men den klassiske som du har lavet er også bare supet skøn (:
Tak:) faktisk lurede jeg den på ham i dag. Lod som om at den havde han da brugt i 100 år imens jeg afledte lidt og vupti røg den på uden protester:)
SletDet blå yderstof er halvpanama. Det mærkes lidt ligesom det der klassiske blå arbejdstøj... Bare blødere. Derfor også ret vindtæt. Det koster under 40 kroner meteren, så ja jeg var overrasket over at stofudgifterne var så små til jakken:)
Orv ja, en rød snor havde været fint.... Men det er jo heldigvis nemt at skifte ud;)
Måske også nogen pyntestikninger i rød..... Mange muligheder med en klassisk jakke.
Håber ikke den sidste 12.sem læsning kvæler dig.... Hold ud.... Lige pludselig er du færdig og så venter der en fantastisk sommerferie uden forpligtelser:)
Kh
Ej - den er da super super fed!!! Godt gået synes jeg! Jeg er også totalt nybegynder og allerede lidt bidt af det der sy-noget!
SvarSlet