16. marts 2013

Ved siden af

 Fra da vi havde besøg af en fotograf i dec '12

Vi går og er sådan lidt ved siden af os selv.
Det er på tirsdag at Elias skal indlægges for at få taget den sidste knoglemarvsprøve.
Elias har jo nu fået behandling i godt 2,5 år.... det er lang tid.... men de sidste par uger har føltes som evigheder. Dagene snegler sig afsted og jeg går og er sådan lidt utilpas hele tiden.
Har kvalme...
Og det bliver kun værre når jeg tænker på hvad der sker hvis de ringer med et dårligt svar på prøven.
Så er jeg næsten ved at kaste op!

I går ringede de fra børnehaven at Elias ikke var helt sig selv.
Han havde ikke feber, men han var bare ikke i hopla.
Mon han mærker på os at der skal ske noget stort?
Eller også er det bare fordi at kemoen er blevet øget lidt her til sidst.

Det fik vi at mærke den anden nat hvor Elias kastede op igen og igen.
Pga mange ting (medicinen må ikke gives med mælk, det er ikke let at tage medicin imens man er til gymnastik, 3 år med trods alder osv) endte det med at Elias fik sin medicin på næsten tom mave..... ikke godt.
Det blev en nat på gulvet hvor jeg holdt vagt ved hans seng. Strøg ham når han kastede op. Skiftede og puttede igen.
Han er simpelthen så stærk. Nogen gange meget stærkere end os.

Lige da Elias blev syg var jeg bange for at han skulle dø i det akutte forløb.
Det var forfærdeligt for pludselig var det enhver forældre frygter ikke så langt væk.... eller i hvert fald en reel trussel.
I den sidste tid er det som om det kommer tilbage til mig....
Den anden dag til gymnastik var jeg lige ved at græde fordi jeg kom til at tænke på... hvis nu....
Og når Elias ikke er hjemme kan jeg ikke li at gå ind på hans værelse.
Det var jo sådan det ville stå hvis nu vi ikke havde fået ham med hjem igen.
Et børneværelse uden et barn.




Lørdag morgen med mine drenge

Og nu når jeg tager billeder tænker jeg nogen gange på om vi kommer til at se på dem sammen med Elias når han bliver stor eller om det vil blive hårde minder.

Det er rigtig hårdt at være i og jeg er ikke i nærheden af at være mig selv.
Nu skal de sidste dage bare gå.
På tirsdag kommer min mor og passer Isak så både jeg og Espen kan være med på sygehuset.
Det har vi brug for.

Senere på ugen kommer farmor og farfar ned til os og vi håber på at vi kan rejse med dem tilbage til Norge for at være der i påsken.
Tror det er rart at være lidt væk når vi skal gå og vente på svar.... og at ha nogen til at tage over når jeg bliver helt stille indeni og har brug for en pause...


Endnu et sygdomsindlæg..... men lige nu er det det der fylder så utroligt meget.... 

11 kommentarer:

  1. Åh kære Kathrine....Hvor er det bare hårdt for jer, kan virkelig godt forstå at frygten sniger sig ind på dig (jer) igen. Jeg krydser alt hvad jeg overhovedet har for at I får den besked I ønsker jer, og at lille dejlige Elias erklæres helt rask og fri for den dumme, lede cancer. Kram til dig

    SvarSlet
  2. Hej, jeg har efterhånden fulgt jer gennem bloggen et godt stykke tid, og får bare lyst til at fortælle, at jeg tænker I er en fantastisk både stærk og modig familie fordi i takler sygdommen og livet som I gør! Mange varme tanker og ønsker om alt det bedste til jer :-)

    SvarSlet
  3. Du er fandme stærk sådan at dele alt det her med os...... Håber så meget på et positivt svar.....:-)
    Og hvilket fantastisk billede af dine drenge:-))
    Tina = maximusogmig

    SvarSlet
  4. Uha et rørende indlæg. Jeg sender en masse positive tanker i jeres retning, og håber at I får det bedste svar på prøven! Jeg har stor respekt for din åbenhed, og du virker bare så stærk i dine indlæg, men hold op hvor må det bare være hårdt for jer. Kæmpe kram til Jer alle!

    SvarSlet
  5. Åh, det er hårdt bare at læse. Håber på det bedste for jer, så I sammen kan kigge tilbage på billederne med et let hjerte.

    SvarSlet
  6. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  7. Jeg kender jo dine tanker, og jeg bliver så berørt når jeg læser dem her igen. Jeg kan slet ikke skrive hvor meget jeg tænker på jer og krydser mine fingre for jer. I fortjener alt det bedste, og Elias må få en masse medvind nu! Jeg synes det er så flot du er åben omkring det hele, tror mange kan finde hjælp i det!

    SvarSlet
  8. Dejligt billede af "dine drenge"!

    SvarSlet
  9. Nu tuder jeg - bliver så rørt af dit indlæg. Kan slet ikke sætte mig ind i det i gennemgår, men kan sagtens mærke frygten for at miste sit barn! Håber, krydser og ønsker alt det bedste for jer og Elias!
    Tænker meget på jer og synes I er utrolige seje!

    SvarSlet
  10. Jeg håber det bedste for jer. Håber ikke, at ventetiden bliver alt for lang. Knus herfra.

    SvarSlet
  11. Åh for søren, hvor er det hårdt.. Ubæreligt, når det bedste man har, skal gennemgå noget så forfærdeligt - i så lang tid. Jeg håber så inderligt, at i får positivt svar.
    Kram og mange tanker. Stine.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails