Endelig med på bloglovin

Så fik jeg endelig taget hul på bloglovin.

Husk at følge mig der :)

Follow my blog with Bloglovin

Minder om Eventyr

Da Elias blev syg fik vi bevilliget aflastning fra Århus Kommune.

Jeg husker vi fik besøg fra aflastningsordningen og talte om vores behov og så matchede de os med Camilla som nu har været hos os i næsten 3 (!) år.

Det har været helt fantastisk. Grænseoverskridende i starten at skulle overlade sit meget syge barn til en dengang fremmed. Men også nødvendigt da det var den eneste måde vi kunne få et pusterum, gå til tandlæge, handle ind sammen osv da Elias jo var højisoleret.

Camilla har siddet hos Elias på sygehuset, hjemme hos os, trillet ture i uniparken og fodret ænder.

Og da Elias blev afisoleret åbnede der sig nye muligheder med ture i svømmehallen, på macdonalds, ud og køre med tog osv.

Det har været helt utroligt givende for os alle. Og det varmer helt ind i sjælen at en udefrakommende har givet Elias så mange gode timer og oplevelser som vi som forældre ikke altid har haft overskud til...

Derfor er det også helt forfærdeligt trist at vi desværre har måttet sige farvel til vores fantastiske Camilla, da hun skal læse i udlandet i et halvt år.

Camilla havde lavet en bog til Elias med billeder fra alle deres timer sammen.

Den er simpelthen så fin, og så sjovt for os at få et lille glimt af det de har haft sammen.

Elias er vild med den.

Jeg har knipset lidt fra den:

Højisoleret hjemme i lejligheden.

På macdonalds.

Aros' regnbue.

På den permanente.

Hjemme i sofaen.

Møde Kristian fra lille nørd og hospitalsklovnene.

Uhm is!

Ud på tur.

Tusind tak for alt, Camilla <3 p="">

Noget om nattøj

Det er efterhånden ved at være på tide med nattøj om natten igen efter den dejlige varme sommer vi har haft. Og vi har været så heldige at få lov til at teste bilkas nye modeller.

For mig er det vigtigt at nattøjet er blødt og gerne i en tynd bomuldskvalitet.

Og at det bliver ved med at være blødt efter vask, noget som jeg synes fx h&m kan have svært ved at leve op til.

Jeg er positivt overrasket over kvaliteten på nattøjet fra bilka.

Det har været vasket en del gange nu og det er stadig lige blødt, på trods af at jeg ikke bruger skyllemiddel og ikke tørrer i tørretumbler.

Og så er der det med at holde formen som jeg desværre synes meget "supermarkedstøj" ikke gør. 

Men nattøjet er lige fint, og med god pasform.

Ikke mindst, så synes Elias at hans nattøj med motorcykler er helt vildt sejt! :)

Især den turkise trøje på det første billede.

Og hvem siger måske at man ikke kan ha nattrøjen på i børnehaven;)

Med nattøjet fik vi også boxershorts med til drengene som er i samme gode kvalitet.

Isaks boxershorts er med plads til ble.

Isak har også fået nattøjssæt, meeeen han får altså lige lov til at være baby og sove i heldragter lidt endnu:)

Kan absolut anbefale bilkas nattøj, og prisen fejler heller ingenting med en pris på 149 pr. sæt.

Med blandede følelser

Vores hus er nu helt officielt sat til salg.

Nu ligger derude på markedet og vi håber bare at nogen kunne falde for det og blive lige så glade for det som vi er og har været.

For det er med blandede følelser at vi forlader det.

Det er jo ikke fordi at vi er tvunget til at sælge det, men det er et valg da vi jo skal flytte til Norge.

Men åh hvor har vi dog været glade for at vi valgte at købe det...bare 4 måneder efter Elias blev syg.

Vi kunne ikke blive boende i lejligheden med en højisoleret Elias.

Huset her i Lisbjerg gav os masser af plads og ikke mindst vores egen dejlige have.

Og senere gav det jo også plads til en lillebror.

På trods af at vi kun har boet her 2,5 år rummer det så mange minder for os.

Der er virkelig sket meget på den korte tid.

Glade fødselsdage i haven, is på bænken foran huset, et kæmpe juletræ i stuen hvor der er højt til loftet. 

Men det er også her jeg har siddet alene når Elias og Espen var indlagt.

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har stået og kigget ind på Elias's tomme værelse og bedt til at han igen ville komme hjem og fylde det ud. Haft frygtelige tanker om hvad jeg dog skulle gøre med det hele hvis ikke han kom hjem...

Så selvom vi er helt utroligt glade for vores hus kan jeg også mærke at det bliver godt at starte på en frisk.

En ny start på vores "raske" liv.

Og haven.... ih hvor kommer jeg dog til at savne den. 

Tror ikke vi bare sådan finder noget der ligner i Norge.

En stor græsplæne, bærbuske, træer der giver skygge, højbede med jordbær, kartofler osv....og vores helt egen lille udgang til Lisbjerg skov.

Hvis du også er blevet forelsket i vores dejlige hus så skynd dig at se hele salgsopstillingen lige her.

Mor-tid: Kvinden der forsvandt

I mine studieår mindes jeg ikke at jeg har læst en eneste skøn litterær bog.

Faglitteraturen har bare fyldt så meget og gjort mine øjne trætte, at jeg aldrig nåede til at åbne en bog fordi jeg havde lyst.

Da jeg blev færdig på universitetet husker jeg at lysten til at læse en historie vendte tilbage.

Jeg er slet ikke til krimi på film og tv, men sjovt nok er det den genre som jeg hælder til når det kommer til bøger.

At jeg så er den største pivebuks OG er bange for mørke giver det bare et ekstra twist.

Den norske forfatter Jo nesbø har jeg efterhånden læst en del af.

Hans bøger er med højt tempo og makabre detaljer.

Jeg husker at jeg læste "snemanden" på en af vores skiferier.

I bogen sker der er drab hver gang det sner... og ja vi var altså i en lille hytte, ret alene på fjeldet, på SKIferie. Ej men altså jeg troede jo jeg skulle dø hver aften når det var kulsort med store hvide fnug der dalede.... Men jeg sluger hans bøger råt!

Troede derfor også at min sommer skulle gå i selskab med Harry Hole i Jo Nesbøs nye "politi".

Men så fik jeg muligheden for at læse og anmelde hvad der skal blive den nye bestseller:

"Kvinden der forsvandt"

Vores sommer har været hektisk, og ja så har jeg jo heller ikke været helt oppe på dupperne.

Men alligevel har jeg haft bogen med og nydt den i de stunder som nu ( lidt for sjældent;)) byder sig med ro til at lade sig føre med historien.

Enhver småbarnsmor ved at sådan tid hvor der er ro og man stadig kan holde øjnene åbne ikke kommer alt for ofte, så jeg er altså ikke færdig med bogen endnu.

Det er ikke bogens skyld, for den er spændende og letlæst.

Det er ikke hardcore krim, men holder mig alligevel fast ved det faktum at jeg på trods af at jeg er langt inde i bogen endnu ikke ved hvad jeg skal tro og hvem jeg skal stole på.

Og ja som træt småbarnsmor passer det mig rigtig godt at bogen er skrevet på dagbogsform og i små afsnit. Det gør det nemmere at holde fast selvom man ikke læser mange sider af gangen.

Isak har haft sin første uge i vuggestue og har klaret indkøringen så godt.

Er simpelthen så stolt af min lille dreng der bare er nysgerrig og glad.

Det er som om han bare var helt klar.

I går eftermiddags fik jeg derfor tid til at sidde på solvognen i haven.... med "kvinden der forsvandt".

Og med endnu en uge i vente inden jeg skal starte på arbejde håber jeg det bliver til flere af de stunder, for det er ren energi og plusser lige ind på mor-kontoen.

Et vuggestue sæt

Selvom Isak arver en masse tøj fra storebror, så synes jeg også det er vigtigt at han får sit eget.

Derfor har jeg i sommer strikket et lille vuggestue sæt til ham.

Blev færdig med det meste af trøjen da vi var på ferie, manglede bare et stykke af bolen.

Da jeg så blev indlagt, og så snart jeg var ude af den værste morfinrus, spurgte jeg efter mit strikketøj.

Det var ren terapi for mig at sidde og strikke trøjen færdig og tænke på min lille dreng derhjemme.... og føle at jeg da i det mindste kunne gøre dét for ham.

Trøjen er strikket efter Lene Homle Samsøes "bella".

Garn fra sandnes: alpaca strømpegarn.

Et lækkert, lækkert garn som er lidt tykkere end det der er anbefalet i opskriften.

Endte derfor også med at bruge 5 nøgler til en str 18-24 måneder.

Jeg strikker dog stramt, så str. passer fint nok.

For at gøre trøjen lidt mere drenget valgte jeg at strikke ribkanter på ærmer og nederste bol kant istedet for rillekanter som opskriften siger. Synes også at rillekanterne hurtigt ruller, og det er altså ikke rart i sådan en sove-trøje. Knappestolperne beholdte jeg dog i rillestrik, og jeg synes faktisk at kombien blev ret fin.

Jeg valgte kokosknapper, fordi jeg synes de passer så godt til det grå, og syede dem fast med en fin gråblå farve. Forsøgte mig også med lidt frihåndsbroderi. En ret skæv sky blev det til....forløbig får den lov til at blive;)

For at gøre sættet færdigt strikkede jeg et par sovevanter i den gråblå alpaca.

Opskriften er fra "all you knit is love".

De er super hurtigt strikket, og har af flere hørt at de er de eneste vanter der bliver på....

Nu ligger det nede i vuggestuen, klar til at varme Isak når han skal sove.

Og mon ikke mor her kommer til at sende endnu flere tanker til ham når han ligger der med trøjen og vanterne på.

Vil du gøre et kup?

Så skynd dig over på min Instagram-shop!

Jeg har nemlig været igennem bunkerne af babytøj og der er lagt en masse til salg lige her (klik klik)

Str. 50-68, dreng og unisex.

Vuggestue start i op ad bakke...

Idag havde vores lille, store Isak første dag i vuggestuen.

Kan slet ikke forstå at det allerede er nu, og skal vænne mig til tanken om at der er andre der skal være der for ham i så mange af hans vågne timer.

Det er rigtig hårdt for mig faktisk... måske på grund af hvordan den sidste tid har været hos os.

Synes jo måske snart (7-9-13) at vi har taget vores del af dårligdom, men ikke desto mindre er min barsel endt med en sygemelding og vores tilværelse har igen været vendt på hovedet.

Jeg har igennem længere (læs alt for lang ) tid været syg.

Har gået og holdt det hen, og sat mine egne behov til side, hvilket jo også har været nødvendigt i flere år. Jeg har været drænet for energi og her til sidst haft det rigtig dårligt.

Som læge kan det være ekstra svært, tror jeg, at erkende at man er syg.

Jeg har gået og holdt lidt øje med mig selv. Bestilt nogle blodprøver og undersøgelser osv....

Men lige som man skal holde sig fra at være læge for sin familie skal man altså også holde sig fra at være læge for sig selv!

Det hele endte ud i at jeg blev indlagt for nu snart 2 uger siden og fik konstateret den kroniske (!) tarmsygdom Crohns. 

Da jeg som sagt har gået med det længe og det derfor også har fået lov at udvikle sig er jeg blevet nødt til at få ret stærk behandling. En uge efter jeg blev indlagt kunne jeg vakle ud fra sygehuset, men jeg er stadig rigtig svækket og plaget af bivirkninger til medicinen...og om jeg kan starte på fuld tid på job må tiden vise.

Jeg vil dog gøre alt hvad der står i min magt for at vi beholder vores planer.

Det er jo nu vi skal til at være lidt mere almindelig familie.

Isak begynder i vuggestue, jeg skal tilbage på arbejde og færdiggøre min KBU (turnus), Espen skal ikke længere ha fuld plejeorlov og glæder sig til at begynde at arbejde igen og Elias skal forhåbentlig klare mere og mere af børnehavelivet.

Så jeg skal gøre alt hvad jeg kan for at dette ikke laver om på det.

Idag var dermed både lidt trist, men også godt.

Det er en kaotisk slutning på en barsel som ikke blev som jeg havde troet, men samtidig også starten og en fastholdelse i det som vi arbejder imod.

Og Isak klarede det så fint.

Græd overhovedet ikke og udforskede spændt.

På mandag starter vi indkøring for alvor... Det bliver godt.

Tusind tak for alle god bedrings hilsner, besøg osv.

Det er overvældende og dejligt at så mange tænker på os :)