Mor-tid: Kvinden der forsvandt

I mine studieår mindes jeg ikke at jeg har læst en eneste skøn litterær bog.

Faglitteraturen har bare fyldt så meget og gjort mine øjne trætte, at jeg aldrig nåede til at åbne en bog fordi jeg havde lyst.

Da jeg blev færdig på universitetet husker jeg at lysten til at læse en historie vendte tilbage.

Jeg er slet ikke til krimi på film og tv, men sjovt nok er det den genre som jeg hælder til når det kommer til bøger.

At jeg så er den største pivebuks OG er bange for mørke giver det bare et ekstra twist.

Den norske forfatter Jo nesbø har jeg efterhånden læst en del af.

Hans bøger er med højt tempo og makabre detaljer.

Jeg husker at jeg læste "snemanden" på en af vores skiferier.

I bogen sker der er drab hver gang det sner... og ja vi var altså i en lille hytte, ret alene på fjeldet, på SKIferie. Ej men altså jeg troede jo jeg skulle dø hver aften når det var kulsort med store hvide fnug der dalede.... Men jeg sluger hans bøger råt!

Troede derfor også at min sommer skulle gå i selskab med Harry Hole i Jo Nesbøs nye "politi".

Men så fik jeg muligheden for at læse og anmelde hvad der skal blive den nye bestseller:

"Kvinden der forsvandt"

Vores sommer har været hektisk, og ja så har jeg jo heller ikke været helt oppe på dupperne.

Men alligevel har jeg haft bogen med og nydt den i de stunder som nu ( lidt for sjældent;)) byder sig med ro til at lade sig føre med historien.

Enhver småbarnsmor ved at sådan tid hvor der er ro og man stadig kan holde øjnene åbne ikke kommer alt for ofte, så jeg er altså ikke færdig med bogen endnu.

Det er ikke bogens skyld, for den er spændende og letlæst.

Det er ikke hardcore krim, men holder mig alligevel fast ved det faktum at jeg på trods af at jeg er langt inde i bogen endnu ikke ved hvad jeg skal tro og hvem jeg skal stole på.

Og ja som træt småbarnsmor passer det mig rigtig godt at bogen er skrevet på dagbogsform og i små afsnit. Det gør det nemmere at holde fast selvom man ikke læser mange sider af gangen.

Isak har haft sin første uge i vuggestue og har klaret indkøringen så godt.

Er simpelthen så stolt af min lille dreng der bare er nysgerrig og glad.

Det er som om han bare var helt klar.

I går eftermiddags fik jeg derfor tid til at sidde på solvognen i haven.... med "kvinden der forsvandt".

Og med endnu en uge i vente inden jeg skal starte på arbejde håber jeg det bliver til flere af de stunder, for det er ren energi og plusser lige ind på mor-kontoen.