Hue tid

Her i sensommeren har jeg lavet huer til begge drenge... og endelig (!) er det tid til huer.

Til Isak har jeg strikket en elefant hue med et stykke som går godt ned over brystet.

Den er strikket i restegarn så dvs lidt blandet nepal, lima og den tykke merino fra drops.

Alt sammen lå bare i skuffen... så føles det ekstra godt når der pludselig bliver en fin hue ud af det.

Den er strikket i dobbelt garn, så den er tyk og god.

Opskriften er gratis og du finder den lige her hos pickles.

Den er nem, hurtig strikket og sidder bare rigtig godt.

Og så er den ret sød med den lille spids der går op.

Far synes at Elias er blevet for stor til elefanthuer, og jeg må nok give ham ret.

Så til Elias blev det mit første, men absolut ikke sidste forsøg med at sy huer selv.

Det tog mindre end en halv time vha denne diy som er virkelig nem og lige til at gå til.

Jeg syede huen i uldjerseyen som jeg også brugte til bukserne.

Den blev helt perfekt. Tilpas stram så den ikke glider ned og med lidt baggy pose effekt foroven uden at være for meget til at ha den på under cykelhjelmen.

Vores hindbær buske giver den ene håndfuld bær efter den anden her i september.

Vi (især drengene, for vi voksne skal være rigtig hurtige for at nå at smage) nyder det og samtidig ægrer jeg mig over (endnu engang) at vi snart flytter fra vores dejlige have.

Haps, haps, haps...

UHM!