29. sep. 2010

Det er alvorligt...

Denne gang kommer der et indlæg uden billeder, da jeg i skrivende stund sidder på sygehuset med en lånt computer.
I week-enden blev Elias mere og mere dårlig...så mandag ringede jeg til vores læge og fortalte at jeg syntes det gik den forkerte vej. Samtidig ringede jeg til Espen og sagde at jeg syntes han skulle komme hjem og være med ned til lægen, og pakkede en taske. Havde vel på fornemmelsen at vi ikke bare sådan lige kom hjem lige med det samme.

Lægen sendte os videre ud til skejby, og Elias blev rigtig dårlig på vejen, så i modtagelsen blev vi modtaget som "rød" patient. Forvagt, bagvagter, sygeplejersker og bioanalytikere gjorde deres arbejde, elias blev stabil, og efter ca. 2 timer fik vi beskeden:

Det er alvorligt, Elias er alvorligt syg....

Kort efter blev vi indlagt på børnekræftafdelingen.

I går fik vi endelig besked efter elias havde været i fuld narkose og de tog en knoglemarvsprøve.

Akut lymfoid leukæmi (præ-b celle)

Vi er knuste og i krise...

Men vi er i gode hænder, den type leukæmi elias har er den mildeste, kemobehandlingen er den mildeste, Elias har alle faktorer på sin side, heldigvis er elias vores eneste barn så vi kan koncentrere al vores energi omkring ham...

Hovedet er rodet og tankerne flyver rundt. Det ene øjeblik tror man på det bedste, det næste frygter man det værste.

For at sige det mildt har vores liv taget en frygtelig drejning og alt handler nu om kampen mod kræften...

24. sep. 2010

Futter til Julia

Hurra, i dag har Elias haft en dejlig, feberfri, dag i vuggestuen. Det var bare så skønt at hente og se ham lege og være glad derhenne. Alt for lang tid siden det sidst er sket. Så nu krydser vi bare fingre for at helbredet holder....





I dag fik jeg også endelig afleveret tøflerne til julia som vandt min give away...
Jeg fik lov til at bestemme farven, så de blev grå, med en petroliumsblå kant og klar lyseblå knap. 











Så nu kan julia hygge sig hele vinteren :) (klik her for at se tøflerne hos julia)

23. sep. 2010

Syg med syg paa

Der er stille på bloggen lige for tiden.... alt for stille.
Men vi er hårdt ramt af sygdom her i vores casa.
Elias har nu været syg i over en uge... dvs. vi troede egentlig han var rask, men her til aften præsterede han da lige en temperatur på 39.3 på trods af den penicillinkur han begyndte på i mandags.... arh hvor bliver man bare frustreret og træt og ked på hans vegne.
For at toppe det hele måtte espen så også melde sig syg i dag, og jeg har en mistænksom begyndene smerte i halsen.... Øv altså.
Hvis vi vidste det var sådan her det er, når barnet starter i vuggestue skulle han bare blive hjemme... for altid!;)
Vi er trætte og syge med syg på.



Men intet indlæg uden billeder.
Da jeg stolt viste mit hjemmehæklede penalhus frem i strikkeklubben i går faldt der en kommentar om at det da ikke var blevet vist på bloggen... så her kommer det.

Blanding af pasteller og klare farver.
Hæklet frem og tilbage med fastmasker.


Og her med det meget sparsomme indhold: Tyggegummi, skriveredskaber, læbepomade og id-kort. Mangler bare småpenge og ørepropper.... så er jeg klar til læsesalen.
(Når alt det forsømte læseri skal indhentes:()



18. sep. 2010

Uld, uld, uld!

Tidligere på ugen kom posten med garnpakke. Herligt!
Havde bestilt "yndlingsgarn" hos www.rasmilla.dk i en skøn grå farve til (endnu) en vest til elias.
Denne gang kommer jeg til at strikke den efter denne opskrift, så den ikke bliver helt ligesom de andre han har.

Garnet er som i kan se en blanding af lammeuld og bomuld, hvilket nok udvider brugsmånederne lidt, da hans veste i ren uld stadig er alt for varme. (Og så især i disse dage hvor feberen stadig hærger den lille krop).
Der er utrolig lang løbelængde på garnet, så til en vest i str. 2 år regnede jeg mig frem til at jeg kunne nøjes med 75 gr. garn. Nøglerne sælges både i 50 og 25 gram, og der er så mange fine farver.
(Og som i kan se var der også ckokolader med i pakken... we like!:))


Mere uld.... og mere reklame.... bliver bare nødt til at fortælle at de har uldbodys i føtex ( i hvert fald "vores" i storcenter nord) til 30 kr.
Det er et røverkøb, løb og køb.
Elias har fået fyldt godt op i skufferne så vi er klar til de blå grader.


Nu er det rigtig week-end. Vi har haft lørdagsfølelse i nogen dage, men i dag ER det lørdag. Vi tog tidligt ned i byen, da vi vist alle 3 var ved at lide lidt af lejlighedskuller.
Der blev shoppet.... blomster, musik, undertøj og..... pludselig sad elias op og sov i klapperen, så vi drønede med bussen hjem og lagde ham på hovedet i seng.
Nu skal de voksne slappe af ahhhhhhh.
ps: Julia, nu er din præmie så godt som færdig, mangler bare lige den sidste hånd på værket;)



15. sep. 2010

Lidt Elias...

Pludselig ser han så voksen ud?

Er blevet spurgt om jeg ikke snart kunne vise nogen flere billeder af Elias, og det skal man da ikke spørge om 2 gange:) Jeg kan mærke at vi ikke får taget helt så mange billeder af ham længere, men har jo heller ikke så mange timer sammen, og så er han altså ret så optaget af kameraet så snart det kommer frem, så man skal være lidt af en paparazzi for at få billeder uden elias heeeeeelt tæt på:)

Den fine stol har espen lavet. Pga overarbejdstimer står der 4 stole i samme serie, dog uden armlæn, og venter på at blive spisebordsstole til os :)
Han udvikler sig med lynets hast, og henne i vuggeren spiser han nu i en af trip trap stolene UDEN bøjle. Han kravler selv op og ned og er en stoooooor dreng. Det bevirker dog også at der også bliver kravlet op og ned af stolene herhjemme, og lige pludselig er det lidt færre steder man kan stille ting i "helle".

Nu er han også så stor at han synes det er hyggeligt at se på tv. Frække Emil kommer fast hver dag kl 17 på dr1:)





Han er meget optaget af fars skæg og barbermaskinen, så hvorfor ikke lave sit eget skæg når man er i bad? :)



Og hold da op hvor kan sådan en stor dreng blive åh så træt. Vi er ikke længere ved at få dårlige nerver over om han nu også trækker vejret når middagsluren strækker sig over 2-3 timer, og det er ikke sjældent at det sker at han falder i søvn i favnen før vi får lagt ham ind i seng om aftnen.
Det er SÅ hyggeligt når man kan mærke at han bare nyder at putte sig ind til en og slapper så meget af at han falder i søvn.





12. sep. 2010

Forkaelet?

Se lige hvad Gowry havde med hjem til Elias fra NY. Heldige asen altså....

Så fiiiine blå converse.




Desværre er de str. 22 så egentlig er de allerede for små.
(Derfor hvis nogen ved hvor man kan købe billige converse til børn på nettet, speak up:))
Har lige været ude og invisterer i vinterstøvler, og den "lille" dreng er allerede i en str. 24!!! Det ser helt vildt ud på de små ben, men damen i skobutikken sagde at vi altså skulle op i den str.!
Ellers flyver tiden afsted. Elias har haft en lidt blandet uge i vuggestuen, hvor det måske er ved at gå op for ham at det er sådan det bliver fremover. Og når vuggestue og forældre så ikke er helt enige om hvordan det skal tackles bliver det faktisk lidt hårdt for alle. Håber på en frisk start mandag.
I går havde vi arbejdsdag og elias drønede rundt og syntes det var helt top!
Han pillede ved alt og fik køreture i trillebøren sammen med hans kæreste sigrid som bor nedenunder os. Han var helt færdig til frokost, så han faldt i søvn midt i maden og sov i 3 timer! Om aftnen var der fælles grill og han hyggede sig helt vildt.
I dag er vi trætte, men har alligevel planlagt en tur i svømmehallen, for sigrid har spurgt om "Lia" ikke vil med ud og svømme? Selvfølgelig vil han det!:)


7. sep. 2010

En gammel dame?

Min søde veninde hjemmefra vestkysten, Gowry, har haft fødselsdag.... igen:) Og igen blev hun 23... for 3. gang ;) (undskyld at jeg her udbasunerer din ægte alder gowry;))
Når man sådan fylder år skal der jo en gave til:


Og en "gammel dame" skal da ha en nålepude!
Hæklet i rosa og hvidt bomuldsgarn, fyldt med pladevat og pyntet med en æbleknap.


Fik ikke fyldt den helt nok, så den fik et lidt slapt "rum", som måske kan anes på billedet, men er det ikke noget af charmen ved hjemmelavede ting?

Opskriften på nålepuden finder du hos dens ophavskvinde lige her.



3. sep. 2010

Troeje med raglanaermer

Denne trøje blev førdig for et godt stykke tid siden. Har manglet knapperne til den, men de blev fundet i stof og stil, så her kommer der billeder som lovet.





Jeg ved ikke om jeg strikker raglan indtagningerne forkert, men den ligger sig ligesom en lille pølse uden på trøjen. Ikke at jeg synes det gør noget lige her, men skal det se sådan ud?

Trøjen er strikket i strømpegarn købt hos www.123knit.com som selv skifter farve uregelmæssigt. Espens tante synes det er verdens grimmeste garn, men jeg synes at trøjen er blevet rigtig fin og helt perfekt til en lille frisk gut i str 2 som trøjen er strikket til.



Skrå knappeåbning på den ene skulder. Vurdere først mørkeblå knapper, men endte alligevel med de lyseblå.
Alt i alt blev jeg rigtig tilfreds med mine første raglan-indtagninger... bliver helt sikkert flere.
Nu er det week-end, men elias er syg (hoste, snot og feber... den hellige treenighed!) og stadig ekstremt mor-trængende, så det bliver nok ikke så meget slappe-af-tid. I nat "sov" jeg med elias i voksen-sengen og espen sov på sofaen så han kunne gå på arbejde i dag, hvorimod jeg måtte droppe forelæsningerne i skejby..... Kan kun sige at vi ikke er skabt til sådanne nætter nogen af os. Alle 3 har været helt smadret idag, så nu prøver vi igen med vores sædvanlige model.... Elias ligger allerede og bobler i sin egen seng... og vi krydser fingre for at han bliver der:)
Rigtig god week-end

2. sep. 2010

Saa blev der syet :)

I sidste uge fik jeg tid til at få mine bukse-projekter færdige, så nu kan der vises billeder :)


Mønster lagt ud på det smalle mælkedreng-stribede stof. Som skrevet tidligere brugte jeg mønsteret fra minikrea, og umiddelbart virker det til at det har bedre pasform til elias end det fra elsebeth gynther.


3 par bukser blev det til. Et i klarblå velour, helt enkle med elastik i livet og i benene. Et par i mælkedrengestrib med rib i livet, og så et par i blød denim med "mega"lommer foran og rib i livet. Læg mærke til stoffet jeg har brugt til lommerne. Jeg synes det er super sødt, men alligevel ikke så pusse nusset at det ikke kan bruges til drenge. Det er fra Ikea og kostede 50 for 3 meter! Sikke et kup. Skal ha syet et dynebetræk til vogndynen i det stof...




I bukserne hvor jeg syede rib i livet lavede jeg en lille stikning under sømmen, så er der bedre styr på de mange lag der er syet sammen, og jeg bilder mig ind at det er mere behageligt at ha på.





Nærbillede af benene... helt enkel elastikløbegang. Har lavet den rigelig stram, men det er nødvendigt her i starten hvor de er lige i den lange ende;)
Mangler kun et par bukser nu. De bliver i mørkeblå blød denim og så tror jeg at jeg laver nogle runde lapper på knæene af mælkedreng stoffet.





LinkWithin

Related Posts with Thumbnails