Ponchoen til den lille Eva var super hurtig at strikke. Så nu er den hæftet og foræret.
Garnet er drops eskimo, og opskriften finder du her.
Egentlig er opskriften lavet med en snor i halsen, men jeg synes det var lidt finere med en knap.
Og så var det jo en gylden anledning til at få brugt nogen af alle de knapper jeg har shoppet på nettet i det sidste.
Lupin plukket på vej hjem fra "vuggeren"
Vi har virkelig nydt de sidste dage. Ja faktisk siden i onsdags hvor jeg var oppe til min sidste (aller sidste.... for evigt!!!!) skriftlige eksamen kan jeg mærke at jeg bare er meget mere afslappet og har et meget større overskud. Vi har været sammen med gode venner til åbningen af sculpture by the sea, hvor vi så fin installationskunst (og hårtoppen af en kronprinsesse).
Elias har været nede og lege med de andre vuggestuebørn ude på legepladsen.
Og så har espen været en tur i norge og hentet den berygtede boble, som nu står i min storebrors lade indtil vi får sat en port i garagen.
Imens Espen var afsted var jeg og Elias alene hjemme. Jeg både glædede mig og frygtede det lidt.
Hvad nu hvis vi måtte indlægges, hvis han fik eksplotionsopkast eller andet hvor det altid er godt at være 2?
Men det gik bare så godt (bortset fra at drengen åbenbart ikke vil sove når far ikke er hjemme, og så en sonde der pludselig var på afveje).
Vi hyggede os med besøg på en gårdbutik, en tur til vandet og stor enighed om mcD til aftensmad.
En lang køretur til vestjylland i bragende sol klarede vi også i stiv arm.
Samtidig mærkede jeg hurtigt hvor hårdt det er at være alene. Ingen til lige at se efter når man skal på toilettet, ingen der kommer til undsætning når man kører på 2. time med putning og man bare har brug for en pause, og ingen til at le sammen med når de laver crazy dansemoves og andre sjove ting.
Hatten af for alle alenemødre, og hurra for at Espen er hjemme igen (og dermed at Elias sover igen;))
Er også blevet færdig med huen som er en del af et sæt hvor der også hører en hals til.
Det var på dagen hvor jeg hæftede den sidste ende at vejret skiftede og solen bragede frem...
Gemmer derfor halsen til en periode med gråvejr der skal laves om til sol ;)
Opskriften på hue og hals her.
Blogspot driller en del med at uploade billeder.... nogen vil den slet ikke og nogen kommer bare frem som et kryds. Super irriterende... andre med samme problem?
Sidste billede i indlægget skulle ha været blå druer....
Kemobørn får ligesom gravide kvinder pica, en stor trang til at spise bestemte ting.
Lige nu er Elias's favoritmenu: Blå druer, riskiks og medisterpølse!
Velbekomme!
Fantastisk at du har fået lidt luft under vingerne igen! Jeg havde det på samme måde, men kan godt nok mærke at struben snører til, nu hvor jeg skal op til min allersidsteeksamenoverhovedetnogensinde på onsdag... Puha et pres.. tænk hvis det ikke går, og ens forældre og 40 medstuderende så står der og glor.. med Asti!
SvarSletps: du kan følge verdens sejeste alenemor med to trutter på hhv. 8mdr og 2 år! Hun har bloggen http://loppelaekkerier.blogspot.com/ Hun er min skønne veninde, som i øvrigt har en fiiin Give Away lige nu :)
SvarSletKnus
Er sikker på at du klarer skærene på onsdag.... Og måske er jeg en af dem der står og glor når du stortudende bæller asti :)
SvarSletTak for link, skal helt sikkert kigges nærmere på.
Ses måske i morgen til flere ortopæd- eksaminer?
Hvis ikke, så rigtig meget held og lykke på onsdag. Jeg ved du kan !
Klem
He he he, druer, riskiks og medisterpølse. Skøn blanding :-)
SvarSletEster nægter også at sove når far ikke er hjemme. Jeg ved ikke hvad det er han kan.! Men det er ihvertfald ikke noget jeg kan.