1. august 2012

Hjemme igen


Så er vi hjemme igen fra en dejlig ferie. Og sikke et syn der mødte os. Haven er vokset helt vildt og der venter lidt af et stykke arbejde!

Glædeligt var det at mine valmuer er blevet til noget...




Der står en del frøstande, så jeg har nok misset dem da blomstringen var størst.... men men nu skal jeg vel bare vente på at frøstandene tørrer så jeg har masser af frø til næste år. (?)





Ærterne er så fine.
Vi har plukket en stor skål og der er masser tilbage på planterne.
Er glad for at jeg har sået dem i etaper. Det ser ud som om vi ikke har "tabt" så mange af dem.





Gulerødderne er også vokset helt vildt. Egentlig burde jeg ha tyndet ud i dem inden vi tog på ferie, men det nåede jeg ikke. Derfor var der faktisk en god størrelse på dem jeg trak op nu for at give plads til de andre.
Vi har sået en blanding fra camilla plum som giver mange forskelige farver.




Og de stolte kavalerer står så fint. Jeg skal ha klippet en buket så der kan dannes endnu flere blomster.

Nogen der ved hvordan man tager frø fra dem?



Men, men, men.... det var ikke bare et glædeligt gensyn med haven.
Græsset er vokset vildt, hækken skal klippes, der skal hakkes ukrudt i gruset, jordbærrene er færdig for i år og så har sneglene åbenbart haft en fest.... se bare her:



Mine øko-sava kartofler bliver nok ikke til særlig meget mere efter sneglene har spist samtlige toppe.




Og ligeledes er kartoffeltoppene i højbedet også næsten spist op!
What to do?
Kan jeg fjerne toppene og lade kartoflerne blive i jorden, eller skal jeg tage alle op?






Desværre ser det ud som om sneglene også har fået smag for mine nye klematis....

Dumme dumme snegle.
Jeg tager kampen op..... igen!

Godt at være hjemme igen og få magten over haven (forhåbentlig;))

4 kommentarer:

  1. Ja det kære haveliv, så mange glæder så mange sorger. Jeg tror at jeg vil tage toppene af kartoflerne, så de ikke vokser mere. Og så kan det være at i skal ud og samle snegle ad ad ad. Ellers har vi haft stor held med at tilføre have wienbergsnegle. de skulle æde dræber sneglens æg. Vi synes at det har været en stor succes herhjemme. Og så er de super hyggelig, især vores datter Amalie har hygget så med at følge dem.

    SvarSlet
  2. Herligt at i er hjemme igen !! Ja det er både godt og skidt at tage på ferie, haven kommer især til at lide under det (I know)! Jeg tænker at enten kan du beholde toppene på kartoflerne, så bliver de muligvis ved med at vokse under jorden eller du kan tage toppe af som Frk. Ranke skriver, men så bliver de ikke størrer(de går nærmest i stå).. Men syntes det ville være en skam at grave dem op!!
    Håber snart at se jer igen :)
    Knus

    SvarSlet
  3. Det så også ud til I havde en god ferie, ud fra instagram:) Hvor ser haven vanvittig smuk ud-den del sneglene ikke har spist...Vi har jo voldsomt mange på Fejø, nogle aftner samlede vi op mod 1000..., men til sidst i ferien var der 'kun' en 50 stk at indsamle. Jeg har sat afklippede mælkekartoner, med øl i rundt omkring, og de er en stor succes, de kravler lige op i, og drukner. Derudover har vi købt feromol, tror jeg det hedder, som du sikkert kender, og som ikke skulle være skadeligt for andet end sneglene, og det har vi nu lagt i en hel stribe omkring haven..Så jeg er spændt på at se hvordan det står til når vi kommer derned imorgen?

    SvarSlet
  4. Sikke en skon have I har :-) Det maa vaere dejligt at kunne vaere 'selvfosynene' med div. grontsager! Jeg glaeder mig til at hoere mere om de der snegle og om du faar dem paa afstand :-)

    Mvh Kathrine

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails