21. september 2013

Boble Stitch





Vi har besøg af farmor og farfar og fejrer Isaks første fødselsdag på livet løs.
I morgen kommer hele den danske familie også, så vi får fuldt hus.






Vinderen af min instagram give away blev fundet i går, på selveste fødselsdagen, og hårsløjferne er nu på vej til simone.
Hvis du ikke er simone men også har forelsket dig i hårsløjferne finder du en DIY og forklaring på hvordan du hækler boble stitch lige her.
Sløjferne der er vist i DIY'en er hæklet med en stor nål og med tykt garn, "mine" er hæklet med nål nr. 3 og enkelt tråd af bomuldsgarnet fra Søstrene Grene.





Jeg synes boble mønsteret er så fint. Det bliver tykt og fast. Det fik mig til at tænke på at det måtte være godt til at hækle grydelapper i. Og med deres mursten look, hvad var så mere nærliggende end at hækle et grydelap hus?
Jeg er færdig med det første hus og er igang med makkeren. Desværre var søstrene udsolgt for den grå, så nr 2 bliver lyserød med aubergine tag. 
Jeg hækler med nål nr 4, dobbelt garn.






Flere har spurgt efter opskrift på instagram. Skal lige prøve om jeg kan skrive ned hvad jeg gør.
For at starte skal du i hvert fald slå 31 masker op, 1 luftmaske til at vende.
Hækl 1 fastmaske i hver maske på vej tilbage, 1 luftmaske til at vende.
1. række bobler: 1 fastmaske, 1 boble (halve stangmasker i samme maske indtil du har 5 løkker på nålen, slå om, træk igennem, boblen bliver på bagsiden
), 1 fastmaske, 1 boble, fortsæt sådan rækken ud slut med 1 fastmaske, 1 luftmaske til at vende.
2. række: hækl 1 fastmaske i hver maske.
Forsæt sådan indtil du har passende højde på huset.
Så kommer taget hvor du tager 1 boble ind i hver side pr række.
(skal nok prøve at få skrevet ned hvad jeg præcist gør)
Bliv ved til du kun har en enkelt boble i toppen, hæft, og hækl en lille løkke til at hænge grydelappen op i.

Til den størrelse som jeg har beskrevet skal man nok beregne 3 nøgler af husfarven og 2 nøgler til taget.
Dette til et grydelap sæt.

Rigtig god fornøjelse med at hækle bobler:)











3 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig meget til at modtage de fine sløjfer, er rigtig glad for at have vundet.
    Husene er virkelig også fine, tak for opskriften, det kunne godt være et fremtidsprojekt :)

    SvarSlet
  2. Er lige gået i gang med at hækle dine huse - faktisk mit allerførste hækleprojekt :)

    SvarSlet
  3. Hejsa, hvordan ser mønstret ud på bagsiden?

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails