17. juli 2010

Vestlandet

I starten af denne uge tog vi den laaaaaange køretur over fjellet for at besøge oldemor i skudeneshavn helt ude mod vest.




Vi kunne se temperaturen dale jo længere op i fjeldene vi kom, og helt øverst oppe lå sneen stadig i små hvide totter ved siden af det grønne sommergræs.

Vi var ret spændte (læs: bange) for hvordan turen skulle gå, men egentlig gik det helt ok. Jeg endte med at køre meget af vejen, da jeg let bliver køresyg og ikke er i stand til at underholde en 1-årig i bagsædet. Heldigvis bliver selv en lille verdensfarer træt en gang imellem og så kan både mor og søn få et hvil.





På vej "ned" igen. Der er simpelthen så smukt i norge!



Vi gjorde rast nogen gange. Tæppe ud på græsset og så ellers lidt god mad og drikke, en ny ble, lidt tumlen og så ind i bilen igen. Vi startede vores tur kl 7.45 om morgenen og var fremme hos oldemor ca 16.30 godt trætte at alle børnecd'erne i bilen ;)




Ja turen gik ok men.... til sidst havde elias (og os andre!) fået nok og det blev til skrig og skrål de sidste 3 kvarter af turen.





Vi havde nogen dejlige dage i skudeneshavn og var igen heldige med vejret. Vi hyggede os hjemme hos oldemor og gik tur i de gamle gader. Her er alt hvidt ligesom i Risør og vinderskævt. Meget charmerende.






Elias hyggede sig også gevaldigt. Han er begyndt at pege på alt, og så har man ellers bare at svare... ja det er havet, et hus, en måge, en klat osv :)







Oldemor har en skøn have som elias boltrede sig i. Masser af sten til at tygge på og myrer der kan klemmes flade med en pegefinger, top!
Tænk at være 82 og kunne holde en have så flot!









Og som tidligere fortalt så blev det altså hjemme hos oldemor at elias tog sine rigtige første skridt. Vi har endnu ikke et rigtig godt "gå-billede" for han koncentrerer sig rigtig meget og armene flagrer rundt for at holde balancen. Men han træner og træner og er sååååå stolt:)











Efter 3 dage hos oldemor tog vi færgen ind til stavanger tiiiiidligt om morgenen (kl 6.10). Vi havde bestemt os for at vente at se, men for tiden er vi i besiddelse af et vækkeur som vækker os meeeeeget tidligt så vi pakkede og nåede færgen fint. Turen hjem blev via stavanger og kristiansand og føltes ikke helt så lang (hermed ikke sagt at den var kort), men var til gengæld heller ikke lige så flot som turen over fjeldene.
Sikke en alsidighed Norge har at byde på!
Nogen der er i tvivl om hvorfor vi har et ønske om at bosætte os her?









1 kommentar:

  1. Ja Norge er et skønt og smukt land, kan godt forstå I gerne vil bo der :-) Vi kommer nok også til at holde mange sommer- og vinterferier deroppe tror jeg. Tillykke med Elias' første skridt - sååå stort! Nu får I rigtig travlt med at rende rundt efter en 1 årig, der VIL SELV :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails