Et løfte

Jasmingrene fra min mors have...

Nu er jeg definitivt helt færdig med det der universitetspjat. I går var det sidste dag....

Vi sad der 149 nye læger.... lyttede på sang og taler og et løfte.... og bagefter gik vi op og skrev under i den store bog. Nu er det endeligt, nu er vi læger.

 I aula'en sammen med min mor

Lægeløftet kan du læse her.

Efter ceremonien på uni kørte vi hjem i huset hvor familien ventede. Espens forældre har været her siden lørdag og har hjulpet os med en masse småprojekter med hus og have. Mere af den danske familie havde også fundet frem og der var gaver og blomster i et væld!

 Jeg og svigermor havde forberedt al maden, så det hele var klart da vi kom hjem.



Tirsdag aften fandt jeg ud af at jeg ville ha' et nyt spisebord. Var bare så træt af det gamle lille bord hvor man knapt kunne sidde 4. Desuden var malingen krakeleret og der var mere end bare naturlig patina i den ende hvor elias har siddet pga. banken med gaflen osv.

Men altså aftnen før man skal ha' gæster?

Heldigvis kastede Espen sig ud i opgaven. Jeg kørte i ikea og købte bordben, og onsdag formiddag lavede Espen og hans far vores nye spisebord!

Det er ikke helt færdigt, skal lige ha' en omgang bejds.

Men i går aftes var der dug på bordet.... og så krydsede vi fingre for ingen væltede glas på de rå brædder;)

Så nu har vi et nyt stort bord som nemt bænker 10!

Vi spiste og spiste. Grillede en masse kød, store skåle med salat.....mmmm.

Bagefter var der kage.

Jeg havde bagt chokolademousse kage.

Sammen med jordbær fra min mors have var det vist alt hvad man kunne ønske sig af en chokoladekage!

Opskriften finder du her.

Og svigermor havde lavet ostekage.

Elsker ostekage.....

Så ja.... der blev skrevet under på store ord og fejret.

Synes dog min mor skrev noget helt rigtigt i kortet til min gave:

At det er vigtigt også at huske at jeg også er mange andre ting end læge.

Under den sidste indspurt på 12. sem har der været meget snak om at man intet socialt liv har, at man aldrig er hjemme.

Jeg har hele vejen prioriteret min familie.... måske kunne jeg ha' fået et bedre eksamensresultat hvis jeg havde læst noget mere... måske ikke...

Men jeg lover det..... jeg vil være

Mor

Kæreste

og læge ;)

Elias 2 år!

I mandags var det Elias's fødselsdag :)

En fødselsdag vil jo altid være noget helt specielt, men vi følte at dette var noget helt særligt.

Da Elias blev syg vidste vi ikke om han ville overleve... om han ville være hos os til jul.... eller nå sin næste fødselsdag.

Både jul og fødselsdag er nu nået.... og vi begynder at være ret overbeviste om at vi kommer til at nå mange flere.

Søndag aften forberedte vi.

Bagte kagemand og pyntede den.

Samlede den trehjulede cykel som Elias skulle ha i gave.

Og pakkede bilen.... for elias skulle indlægges mandag morgen til endnu en kemokur.

Mandag morgen da Elias kl 6 sagde sit sædvanlige "baaaaaaar" i babyalarmen sprang vi ud af dynerne og greb flag, gave og kamera....

Elias var meget overrasket! Det plejer jo ikke ligefrem være sang og gaver der møder ham kl 6 om morgenen... :)

Far nåede et hurtigt bad mens vi andre spiste morgenmad og så var det ellers afsted til skejby hvor vi mødte ind kl 8. Her var der flere der sang og Elias nød det og tog glad imod gave fra afdelingen.



Om eftermiddagen spiste vi kagemand og fik besøg af onkel og tante. Kagemanden fik hurtigt ben at gå på og Elias nød besøget i fulde drag. Dog havde han nok allerede lidt småkvalme af kemoen så han spiste ikke så meget af hverken kagemand eller mcD maden vi hentede til ære for ham :( Men så var det jo godt at han havde prøvesmagt da vi bagte om søndagen, hvor han så heller ikke spiste andet end kanelsnegle hele dagen.



Til slut et billede af den store dreng på 2 år med sin nye cykel som han allerede elsker. Den er fuld af fart (så man må løbe efter med dropstativet) og så har den et lad til alle traktorerne som også er i meget høj kurs;)

Vi synes vi havde god fødselsdagsfejring på sygehuset, og på en måde så var det egentlig måske virkelig der at de 2 år skulle rundes. I hvert fald er en rigtig stor del af Elias's 2. leveår tilbragt på skejby sygehus.

Vi var rørte, glade og taknemmelige for lige præcis denne fødselsdag.

HURRA FOR ELIAS 

CAND.MED!!!!!!

 2 glade læsemakkere, der nu ikke skal læse mere!

Så skete det endelig. Den sidste eksamen blev overstået og jeg kan nu føje cand.med.... eller bare læge.... til mit cv. Er super stolt og samtidig dybt taknemmelig over alle der har hjulpet på den lange vej.

Det var en meget underlig følelse at stå der, og nu var det hele ovre.

Havde min sidste eksamen på urologisk afdeling på skejby sygehus og selvfølgelig stod elias klar da jeg kom ud... isoleret eller ej!

Har fået så overvældende mange fine blomster. Efter billedet blev taget kom der bud med endnu flere....

Måtte knipse et billede da dette syn mødte mig i gangen: Kittelen klar på plads!



Og selvom der ikke er blevet holdt noget fest eller noget endnu, så har jeg allerede fået flere fiiiiine kandidatgaver.

Nu venter der nogen hektiske uger med svar på den sidste skriftlige eksamen, indmeldelse i diverse foreninger, indlæggelse med elias til kemo, elias's fødselsdag, lægeforeningens kandidatfest..... og så lige et lille lægeløfte;)

Og indimellem..... ja der skal jeg bare holde FRI :)

Ny

Eksamen nærmer sig med hastige skridt, snart det hele ovre og vi kan ånde (forhåbentlig) lettede op.

Når der er et vejr som det har været idag er det mere end vanskeligt at få sat sig ned med bøgerne.

Hvis der er noget Elias's sygdom har lært mig, så er det at prioritere.

Så derfor er det meste af dagen blevet tilbragt udendørs... bla. ved stranden.

Elias kastede sten i vandet til den store guldmedalje og kunne slet ikke stoppe igen. Mildt sagt var han ikke helt tilfreds da vi skulle forlade sandet ;)

Selvom han som altid har fået metotrexat i går, og derfor er lidt ekstra træt, så er han bare så frisk og vi føler os mere og mere som en familie med et raskt barn. Vi begynder for alvor at tro at dette går den rigtige vej, og at elias er en af dem der klarer den.

Sommeren bliver vist på alle måder en ny start, en ny chance.

Og vi er SÅ klar til at nyde dagene hver og en.

Lidt udsmykning til Elias's værelse. Har siden Elias blev født haft lyst til at købe minimegas børneplakater, men syntes ikke rigtig der var plads i den gamle lejlighed.

Nu er der masser af plads på væggene:)

Plakaterne kan du købe lige her.

En poncho og andet godt...

Ponchoen til den lille Eva var super hurtig at strikke. Så nu er den hæftet og foræret.

Garnet er drops eskimo, og opskriften finder du her.

Egentlig er opskriften lavet med en snor i halsen, men jeg synes det var lidt finere med en knap.

Og så var det jo en gylden anledning til at få brugt nogen af alle de knapper jeg har shoppet på nettet i det sidste.

 Lupin plukket på vej hjem fra "vuggeren"

Vi har virkelig nydt de sidste dage. Ja faktisk siden i onsdags hvor jeg var oppe til min sidste (aller sidste.... for evigt!!!!) skriftlige eksamen kan jeg mærke at jeg bare er meget mere afslappet og har et meget større overskud. Vi har været sammen med gode venner til åbningen af sculpture by the sea, hvor vi så fin installationskunst (og hårtoppen af en kronprinsesse).

Elias har været nede og lege med de andre vuggestuebørn ude på legepladsen.

Og så har espen været en tur i norge og hentet den berygtede boble, som nu står i min storebrors lade indtil vi får sat en port i garagen.

Imens Espen var afsted var jeg og Elias alene hjemme. Jeg både glædede mig og frygtede det lidt.

Hvad nu hvis vi måtte indlægges, hvis han fik eksplotionsopkast eller andet hvor det altid er godt at være 2?

Men det gik bare så godt (bortset fra at drengen åbenbart ikke vil sove når far ikke er hjemme, og så en sonde der pludselig var på afveje).

Vi hyggede os med besøg på en gårdbutik, en tur til vandet og stor enighed om mcD til aftensmad.

En lang køretur til vestjylland i bragende sol klarede vi også i stiv arm.

Samtidig mærkede jeg hurtigt hvor hårdt det er at være alene. Ingen til lige at se efter når man skal på toilettet, ingen der kommer til undsætning når man kører på 2. time med putning og man bare har brug for en pause, og ingen til at le sammen med når de laver crazy dansemoves og andre sjove ting.

Hatten af for alle alenemødre, og hurra for at Espen er hjemme igen (og dermed at Elias sover igen;))

Er også blevet færdig med huen som er en del af et sæt hvor der også hører en hals til.

Det var på dagen hvor jeg hæftede den sidste ende at vejret skiftede og solen bragede frem...

Gemmer derfor halsen til en periode med gråvejr der skal laves om til sol ;)

Opskriften på hue og hals her.

Blogspot driller en del med at uploade billeder.... nogen vil den slet ikke og nogen kommer bare frem som et kryds. Super irriterende... andre med samme problem?

Sidste billede i indlægget skulle ha været blå druer....

Kemobørn får ligesom gravide kvinder pica, en stor trang til at spise bestemte ting.

Lige nu er Elias's favoritmenu: Blå druer, riskiks og medisterpølse!

Velbekomme!