Stakkels Elias er blevet syg.
Espen ringede til mig, og da jeg næsten ikke kunne høre hvad han sagde fordi elias skreg og skreg, så skyndte jeg mig at blive færdig på sygehuset og susede hjem.
Da jeg kom hjem tidlig på eftermiddagen havde elias ikke feber endnu, men jeg kunne mærke at han var brandvarm, så det var bare et spørgsmål om tid. Han faldt i søvn og fik sovet lidt.
Da han vågnede igen stod termometeret på 38,8 og vi måtte skiftedes til at ligge med ham på sofaen. Han ville ikke drikke eller spise.... what to do?
Espen cyklede op i føtex og købte vandmelon...
Jeg lyver ikke når jeg siger at der gik 3 sek fra vandmelonen ramte munden til elias begyndte at sidde og hoppe og vi måtte fra sofaen og ned på gulvet og spille bold.
Vi greb chancen og lavede tidlig aftensmad med håb om at elias ville spise lidt "rigtig" mad.
Under omstændighederne så spiste elias rigtig fint, og bagefter var der da også plads til endnu mere vandmelon.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar