29. okt. 2012

Strikkede blebukser


Endnu et lille stykke babystrik er færdigt.
Blebukser!

Eller nok nærmere babyshorts.
For de her blebukser er altså ikke sådan nogen der er strikket til at holde tis og remoulade inde i en stofble... nej de har det helt ligegyldige formål at gøre isak til en smækker-lækker-dreng-der-bruger-strømpebukser-under-shorts!

For det kan drenge altså godt!
I hvert fald indtil de bliver 3 agtigt....





Her et genbrugsbillede fra instagram hvor man bedre kan se dem.

Bukserne er strikket efter denne opskrift fra familiejournalen.
Jeg strikkede dem på pinde nr. 3 i alpaca fra drops.
1 nøgle var nok til en str. 3-6 mnd.

Jeg lavede lidt om i opskriften ved at lave strukturstrik (samme som jeg brugte på alfred trøjen) i stedet for striber. Jeg lod være med at strikke venderækker da det ville blive noget bøvl med strukturstrikken. Til gengæld lavede jeg 2 masker ekstra mellem benene på bagsiden for at få mønsteret til at passe (så liiiiidt ekstra plads til numsen er der da). Og ja så strikkede jeg altså ikke for og bagstykke, men strikkede bare rundt og rundt, da montering altså ikke er min yndlingsbeskæftigelse;)

På de næste jeg strikker (ja der bliver nødt til at komme flere par, for de er simpelthen så søde på)
vil jeg slå maskerne op med "german twisted cast on" (søg efter video på you tube)
Det gør kanten ved lårene elastisk så den ikke strammer.
Også en god måde at slå op når man strikker strømper, huer mm.



Lige nu sidder de ret så løst på lillebror.
Men han spiser og spiser og skal nok blive stor.

I går var jeg på blogtræf. Mit 1.!
Selvom jeg ikke fik strikket det store var det super hyggeligt og der blev udvekslet masser af erfaringer både med det kreative men også babyfifs.
Fik blandt andet prøvet en strækvikle som jeg helt sikkert skal arbejde videre med.
Og så var jeg så heldig at vinde en masse kauni garn i en lækker mørk lilla farve.
Så kan man føle sig heldig!

I dag venter der foredrag på skejby for forældrene på A4.
Det bliver lidt hårdt at høre de hårde facts en gang til, men nok også samtidig meget godt.

Heldige Elias skal bare lege med camilla.... :) (vores søde aflaster)

God mandag

26. okt. 2012

Loki...med opskrift


Så blev jeg færdig med Loki trøjen og den er så fin og blød.
Flot mønster strik med rundt bærestykke, så ingen montering....dejligt.




Facts: Jeg har strikket efter opskriften her som er gratis.
Går fra str. 2 til 8 år
Garnforbrug: 6 nøgler merino extra fine fra drops.
(4 nøgler grå, 1 af hver af mønsterfarverne... med god margin)
Jeg strikkede str. 4 år, men synes at den virker lidt lille i str. (til trods for at jeg strikkede lidt ekstra på bolen) så hvis man har en stor 4 årig vil jeg anbefale at strikke str. 6 år.





Knapperne valgte Espen: neutrale i træ.
Et fint valg.




I går var jeg i strikkeklub. Jeg havde Isak med så jeg fik ikke strikket en eneste pind.
Så blebukserne over som jeg ellers var sikker på jeg kunne få afsluttet blev liggende i tasken.

De er ikke ment som blebukser i funktion, men tænker at bruge dem udenpå strømpebukser.
Han bliver lækker ham Isak.

Til gengæld lavede søde kristina nøgler ud af det garn jeg har haft stående på cones og i fed.
Og jeg fik spist kage.

Da jeg kørte hjem i aftes sneede det i århus.
I dag er det stadig gråt og koldt.

Perfekt strikkevejr.....

Rigtig god week-end.

23. okt. 2012

Pompom uro


Håber ikke i bliver træt af baby udstyrs indlæg... her kommer nemlig et til:

Jeg har fundet min metal uro frem igen og fornyet den lidt til lillebrors ankomst.
Pom pom i forskellige blå/hvid/grå farver giver gode kontraster til små baby øjne.





Her ved puslepladsen i bryggerset.
Den hænger dog så højt at det først er nu her at han er begyndt at få øje på den.
Ellers er det også et hit med et vindue ved puslepladsen skulle jeg hilse at sige.






Jeg blev (igen) inspireret på pinterest.
Det tog kun et par min. max pr pom pom.
En saks, garn, gaffel og en nål.... så er der pom pom'er i løbet af ingen tid.

Nemt med børn også.
Garnet skal bare vikles om gaflen og så kan den voksne klippe den op.








Jeg har lyst til at lave om på mit layout her på bloggen.
Vil gerne ha stoooooore billeder og et mere simpelt udtryk.
Går også og drømmer om en ny header.

Har du tips må du meget gerne sende dem min vej ;)

Har forsøgt lidt allerede, men vores låne computer kan ikke helt være med.
Vi har faktisk købt en imac, men der er sååååå lang leveringstid på dem.
Glæder mig til den kommer, og glæder mig til at synkronisere alt med icloud så det bliver nemmere at blogge med billeder fra iphonen.

Imens bliver der ved med at komme besøgende der skal se det nye familiemedlem.
Idag kommer der gamle uni-læse-veninder.
Barsel er skønt:)


21. okt. 2012

Sov sødt...slyngevuggen


I går var Isak en måned.
Og ja hvis man synes tiden gik hurtigt første gang, så går den om muligt hurtigere med nr. 2.
Ej men altså synes det lige var i går...osv.

Jeg har lyst til at vise vores vugge som vi bruger til lurene om dagen.
Jeg syede selve vuggen af noget kraftigt bomuldsstof (vejledning til hvordan jeg gjorde kan du finde her.)
Espen lavede afstandsstykket i træ og resten bestilte vi på nettet.
Det koster ikke mange penge hvis man kan lave lidt selv.

Vi fik ikke brugt den så meget som vi havde ønsket med Elias, da han blev født midt i en hedebølge og med en efterfølgende varm sommer var den simpelthen for varm for ham at ligge i.
Men med efterårsbarnet Isak er det en helt anden sag.
Her ligger han godt og trygt. Væk fra gulvet hvor storebror huserer og i sin egen lille hule i hjørnet i stuen.
Han tager nogen gode lurer... helt op til 5 timer af gangen.
Vi nyder at have ham tæt på...og så alligevel lidt af vejen;)





Da vi fik Elias boede vi i lejligheden og her hang han i en døråbing med en karmkrog.
I mellemtiden er vi jo flyttet i hus og espen havde ikke lyst til at skulle skrue en krog i vores fine, høje loft.
Derfor blev der lavet et stativ lignende det der findes til leandervuggen.
Bare til en helt anden pris;)
3 rundstokke, nogen skruer, en rest grå bejds og nogen filtdutter.




Isak vokser hurtigt og desværre får vuggelurerne en ende.
Han skal ud og sove i barnevognen når han er lidt større og får en dagsrytme.
Endnu er det lidt som vinden blæser hvornår han sover,spiser...og prutter.

Igår prøvede vi at lade ham sove i barnevognen for første gang, da vi var til familiefødselsdag.
Det var ikke noget større hit. Vi løb frem og tilbage. Og savnede vuggen ;)
Godt at være tæt på mor og far når man ikke er helt så god til at beholde sutten i munden.

Her er det virkelig søndag. Vi er lidt slappe, det er som om sygdom ligger og truer. Espen havde en tur i fredags og elias har stigende temperatur. Så gælder det bare om at lade batterierne og forberede sig på det der kommer...


19. okt. 2012

Gave til lillebror: Pippi


Lige før lillebror kom fik vi en fin gave fra filabel.
Den indeholdt masser af fine ting fra "pippi".





Jeg brugte også deres stofbleer og savlesmække da Elias var baby, så det vidste jeg allerede er en god kvallitet.
Med i pakken var også et par velour bukser. Jeg synes velour ofte kommer til at se slidt ud hurtigt.
Bukserne virker dog til at holde den gode kvalitet fra de andre produkter. I hvert fald har de nu været vasket 3 gange uden at det ses.



Med i pakken var også en olie fra "cool-kids".
Olien er 83% økologisk og meget lækker. Vi har brugt den en del her i starten hvor lillebror har skallet på huden. Og så bruger vi den i badevandet.

Elias har luret og vil gerne ha olie i badevandet, han synes det ser sjovt ud når det ligger sig som perler på overfladen. (Og så vil han også gerne bade i flexibadekarret, men det går jo ikke;))
Han har også skyndt sig at snuppe de 2 stofbleer som der er bilmotiv på fra pakken;)
Så lidt til storebror blev der også.

Tusind tak for de fine ting filabel!


OBS
Indlægget er sponsoreret. Meningerne er dog helt mine egne:)


Jeg kan se at der i den seneste tid har været en del meninger og indlæg omkring det at skrive sponsorerede indlæg. Dette er mit første af slagsen, men bliver nok ikke det sidste.
Jeg har valgt at sige ja tak til de ting som jeg synes kan relateres til de ting jeg ellers skriver om, og ting som kan komme mine læsere til gode.
Desuden vil jeg altid skrive tydeligt i slutningen af indlægget at det er sponsoreret.
Jeg har dog valgt at sige nej til at ha reklamer på bloggen da jeg synes det ødelægger udtrykket.

11. okt. 2012

Ufrivillig pause

Så får jeg en ufrivillig pause fra bloggen.... Jeg har ellers så meget at vise jer, men altså....

Vores computer er færdig, kaput, fuldstændig gået i sort.

Og data rep sagde at han ikke ville ofre en krone på den!

Derfor....skriver jeg igen når vi på den ene eller anden måde har skaffet os en ny computer:(

6. okt. 2012

Merino



Jeg er igang med endnu en trøje til Elias 
(hvis den da ikke allerede er for lille på trods af at jeg strikker str. 4 år:()
En fin islænder efter denne gratis opskrift.
Jeg strikker i drops's merino ekstra fine.
Garnet er intet mindre end fantastisk til mønsterstrik. Dejligt elastisk og derfor gik bærestykket med mønsteret som en leg. Nu er der kun ensfarvet tv-strik tilbage:)

Tænkte jeg måtte tipse om det fine garn, da der lige nu er 25% på merino garn fra drops.
Tilbuddet gælder til den 9. så du kan nå det endnu.
Hvis du står og skal strikke noget mønsterstrik :)








Opskriften til trøjen fandt jeg via pinterest.

For god ordens skyld: indlægget er IKKE sponset, det er alene min begejstring for garnet der får mig til at tipse.

4. okt. 2012

Kemoland



Fam. Rasmussen er en helt almindelig familie med en helt ualmindelig historie.... ligesom os.
Deres lille Ella fik konstateret leukæmi da hun var 9 måneder gammel. Derfor ikke helt det samme som Elias, men behandlingen har mange af de samme elementer.

Dorte har udover at blogge også skrevet en bog om hvordan det er i kemoland.

Kopieret fra kemoland.dk:

Suzette Larsen (forlaget INDBLIK):
Da Ella på ni måneder får konstateret leukæmi, ramler familiens verden sammen. De bliver hasteindlagt på Rigshospitalets Børnekræftafdeling, og et over toårigt behandlingsforløb tager sin begyndelse.
Ellas mor Dorte skriver næsten dagligt om det intensive kemoforløb på sin blog, som bliver meget læst af andre familier i samme eller lignende situation. Og nu udkommer bloggen så i bogform.
Det er skrappe sager at læse Kemoland … ikke desto mindre skriver Dorte med både humor og bid, når hun beskriver sin lille datters kemoforløb, prognoser for overlevelse, lægernes og sygeplejerskernes fortravlede hverdag og sygehusbesparelser.
Hun skriver om ikke at føle sig mødt og forstået af personalet, om smerten og sorgen, om at være virkelig bange, om at barbere sit barns hår af, om børn med skæve parykker, sondemadede børn, kemopåvirkede børn – og om børn, der “tjekker ud via kælderen”. Om at våge over sit barn og tørre bræk op hver halve time nat efter nat. Om at være lige ved at miste, da Ella er tæt på at dø en nat. Om at føle sig helt alene og være dømt til ophold i Kemoland …
Bogen bør læses af læger og andet sundhedsfagligt personale, der arbejder med alvorligt syge børn. Den er også oplagt at læse for forældre og pårørende til børn i lignende situationer. Men den kan læses af alle som en bekræftelse på livet, et liv, de fleste af os tager for givet.


Bogen "Kemoland" udkommer d. 23 oktober og kan bla. købes lige her.

Der er/var selvfølgelig planlagt markedsføring i forbindelse med udgivelsen, men desværre er Ella og hendes familie sendt på en ny rejse i kemoland.
Det som jeg selv går og frygter allermest er sket for dem.
Jeg kan mærke at det er rigtig hårdt at læse inde på bloggen fordi jeg bliver konfronteret med det jeg helst vil glemme.... risikoen for tilbagefald.

Igen taget fra Kemoland.dk:

 Ella har overlevet årevis af kemo samt et utal af indlæggelser på et hængende hår. Tøsen blev dog så svækket, at hun har været passet i hjemmet af mor Dorte, indtil immunforsvaret blev parat til børnehave og snotnæser. Pigelil når lige akurat at starte op i institution og holde en dejlig lang sommerferie ude i friheden, da et blodprøvesvar august 2012 sender familien på hovedet tilbage i Kemoland. Nu med knoglemarvstransplantation på programmet.


Jeg kan kun opfordre alle til at købe Dortes bog. 
Hvis man er fagperson med alvorligt syge børn tæt inde på livet, hvis man kender en familie i krise, eller bare for at tænke over ikke at tage livet helt for givet.
Jeg skal helt sikkert læse bogen selv engang.... når det ikke længere gør alt for ondt.

Jeg sender masser af tanker til lille Ella og hendes familie, imens jeg knuger min Elias en ekstra gang.


Hvis nogen har lyst er jeg sikker på at Dorte vil blive rigtig glad for omtale af hendes bog på den ene eller anden måde.

2. okt. 2012

Lille "Alfred"


Jeg er blevet ret vild med struktur i strik.
En fin farve og lidt strikketeknik bliver til lækre klassiske trøjer.

Har før tænkt at jeg skulle forsøge mig med at strikke en "alfred" i børneudgave, og da jeg fandt opskriften regnet ned til str 6 mnd her var det bare at slå op og strikke.
Der er ikke brugt mønster i den opskrift jeg linker til og har brugt som grundopskrift, men hvis man ser i kommentarfeltet hos "hverkenfuglellerfisk" er der en der har været så venlig at skrive det der og så er det jo bare at sætte ind.





Det gik rigtig hurtigt og på et par aftner var der en lille "alfred" klar.
Jeg har modificeret lidt i opskriften og lavet en åbning på den ene skulder, da jeg synes det er rarest når man skal ha trøjer over helt små baby-hoveder.
Den havregrynsfarvede blev foræret til lille baby niels der også fik det hæklede tæppe.






Og ikke havde jeg lige lukket af og hæftet ender på den første lille trøje før den næste blev slået op.

Den havregrynsfarvede er strikket med en tråd højlandsuld+en tråd rasmillas yndlingsgarn.
Den isblå er strikket med 1 tråd nepal fra drops og har givet et noget tykkere og fastere resultat.


LinkWithin

Related Posts with Thumbnails